Han følte sig mere og mere overset. Det var den sædvanlige diskussion mellem de to modparter med hver deres politiske synspunkt. De mente hver især, at de repræsenterede, hvad de stod inde for, men alligevel kunne de begge ligne det modsatte. Der var oftest respektløshed i luften, hvilket havde en dårlig effekt på klimaet i klasselokalet. Det var grundet, at det omhandlede fordelene og ulemperne ved hver deres anliggender. Sådan nogle ting diskuterede de hvert frikvarter. Den højreorienterede hed henholdsvis Lucas og den venstreorienterede hed henholdsvis Oskar.

Og så var der så det, der hedder en konservativ, som Michael repræsenterede. Men hvem gad at høre på ham? Han gav fuckfingeren til erstatning, og så kun at man bevarede de ældre værdier. Men hvad med argumentationen, mærkesagerne og formændene fra de konservative- og nationalkonservative partier? Hvad med dem?! Når det gjaldt meningsudvekslinger, så var Michael ikke ligefrem den mest effektive politiker. Og det var heller ikke fordi, at konservatismens mærkesager stemte fuldkommen overens, med hvordan han var som person; han var for eksempel en fast kunde ude på Pusher Street, selvom alle partierne i hans ideologi sagde "nej tak" til legalisering af hash; De konservative gik ind for at have respekt for loven - Michael var kriminel og tjente alle sine penge sort; Michael hadede EU og næsten alle konservative partier supportede Europæisk Union - på nær DF men de var nationalkonservative.

Og sådan var det! Det var svært at have en politisk overbevisning når ikke alle mærkesager i ens parti stemte overens, med hvad man selv mente. Specielt når man i Michaels tilfælde også skulle være et meget bedre menneske. Når han tænkte over det, kunne han godt forstå, at de andre ikke gad at høre på ham. Nu gav ekskluderingen mere mening. De to modsætninger kunne bare fortsætte, hvor de kom fra, indtil læreren afbrød og sagde at samtalen var slut, og at de skulle fortsætte med deres tema i Samfundsfag. Han stillede et spørgsmål, Michael stak hånden i vejret. Af alle personer man kunne tage, så tog læreren Lucas. Det var som satan! Michael kunne alligevel ikke få hævet sin karakter og blive bare et tant bedre i skolen. Han følte sig mere og mere overset.