Det sekund bilen stoppede, trykkede jeg sikkerhedsselen af og nærmest kastede mig ud af bilen. Jeg ville væk fra ham, men fordi jeg var svimmel, nåede jeg kun fire skridt væk før jeg væltede omkuld i skovbunden.
"I won't hurt you, relax". Han smækkede bildøren efter. Jeg var bange. hvorfor var Edward dukket op. Det var Jasper jeg ville se. Jeg frygtede at Edward var kommet for at gøre mig ondt.
"I just told you, that I won't hurt you" gentog han og rullede med øjnene.
"How do you do that!? How come you know my every thought all the time!?"
Han rystede på hovedet og undgik derved at svare. "We need to talk about Jasper".

Og så fortalte han mig hele historien. Historien om Carlisle. Hans egen historie. Historien om hvad de var. Historien om hvorfor de var kommet til byen og hvor længe de havde boet her. Han fortalte alt.
Først troede jeg at han tog pis på mig. Vampyre? Come on. Men han læste mine tanker, og fortalte mig om det. Han fortalte mig om Jaspers evne til at manipulere med folks følelser. Og til sidst fortalte han om Alices evne til at se fremtiden.. Og han fortalte mig hvad hun havde set og om hvorfor han var så fast besluttet på at holde mig fra Jasper.
Alice havde grædende henvendt sig til ham. Jaspers fremtid blev kort, hvis han fortsatte med at se mig. Han ville blive stillet for Volturi retten og dømt til at slå mig ihjel. Men af grunde de ikke kendte, ville han afslå og så ville de dræbe ham i stedet.
Da Edward havde fortalt Alice at han ville henvende sig til mig, havde hun igen fået et syn og denne gang havde det været bedre. Hun havde set mig som gammel. I en stol, med et billede af Jasper ved min side. Jeg ville have levet et langt liv og et godt liv. Dog aldrig ville jeg have glemt ham. Synet indebar også Jasper, Rosalie, Emmett, Carlisle, hans kone Esme samt Alice selv og Edward. De levede og havde det godt. Alle sammen.
Og det var derfor han nu igen, henvendte sig til mig. Ønskede jeg at være skyld i Jaspers død?
Jeg sad længe og stirrede ud for mig.. Prøvede at forstå den strøm af information jeg netop havde fået.. Så kom tårerne. Det drev ned ad kinderne på mig og jeg måtte til sidst gemme hovedet i hænderne. Det hele fik frit løb. Edward kom hen og satte sig på jorden ved siden af mig, og lagde armen om mig. Også han var kold som is, men nu forstod jeg i det mindste hvorfor.