Zoeys ansigt lyste op da jeg kom frem fra mørket. Tidligere på dagen, eller rettere sagt aftenen, havde vi aftalt at mødes her ved østmuren klokken 03:00. Det var lige inden daggry og dermed var de fleste på skolen ved at gå i seng. Jeg havde været her på The House of Night i ca. en måned og allerede havde jeg fået de bedste venner i hele verden. Zoey, Damien, tvillingerne Shaunee og Erin, Jack Damiens kæreste og Erik Zoeys kæreste. Jeg boede på værelse med Zoeys som ellers havde boet alene siden hendes gamle værelseskammerat Stevie Rae døde.

”Megan, hører du hvad jeg siger?” Zoey kiggede undersøgende på mig og jeg indså at jeg, endnu engang, havde ladet mig selv forsvinde i min egen hjernes vrøvlerier. Jeg smilede undskyldende til hende og nikkede mens jeg nervøst rettede på min lange sorte kjole som hun havde givet mig. Det var tradition på skolen at lederen af skolens mest populære elevforening, de mørke døtre, skulle give alle nye medlemmer en ritualkjole. Dette fuldmåneritual ville blive mit første.
”De andre venter på os ved Nyx’ tempel.” Zoey smilede og kiggede op i himlen som om hun takkede vores gud, Nyx. Hun havde virkelig også noget at takke for. Zoey var blevet givet utrolige evner, hun havde forbindelse med alle de fem elementer luft, jord, ild, vand og sjælen. Dette var aldrig sket før og hendes mærke var også helt unikt. Allerede inden for den første måned var det udfyldt og efter endnu en måned fik hun allerede tatoveringer selvom det kun var voksne vampyrer som gjorde det. Ikke ansøgere. Nu gik de ned over hele hendes ryg hvilket også var unikt.
”Så lad os komme af sted” jeg forsøgte at lyde glad og entusiastisk men da det ikke lykkedes tilføjede jeg: ”jeg er ret nervøs, Z!” Hun smilede til mig igen og sagde:
”Jeg kender følelsen Meg, da jeg skulle til mit første ritual havde jeg mest af alt lyst til at løbe skrigende bort. Men dengang var det også anderledes. Nu er det mig, din værelseskammerat og bedste veninde, som er ritual leder. Stol på mig!” Jeg nikkede igen og følte mig utrolig beæret ved at have en ven som hende. Hun var helt fantastisk, og så endda højeste præstinde i træning.

Da vi kom til indgangen stod de andre der allerede. Vi hilste på hinanden og delte kram ud inden de andre gik ind. Jeg tøvede lidt og kiggede på den store statue til ære for Nyx og hviskede:
”Åh Nyx, giv mig styrke til at gennemføre dette!” inden jeg med langsomme skridt gik ind til mit første fuldmåneritual.