Som en anden Shelob spinder jeg mine fuldfede sølvtråde i min mørke hule. Jeg har omringet dig. Du er længe ventet, intet bytte bliver overset.
Jeg frydes ved dine desperate skrig, nærer mig af din angst. Du kan ikke slippe fri. Du er fanget i de slimede klistrede spindelvæv der er mine ord. Som den jæger jeg er, ruller jeg dig rundt og kapsler dig ind i mine historier.
"Fortryder du nu at, din nysgerrighed lokkede dig ind i mit gemme?"
Dine skrig er uudholdelige. Mine ældgamle ører er ikke hvad de har været.
"Tåbelige menneske". Jeg forbarmer mig over dig og slipper dig fri. Men har et håb om at du en dag vil komme på besøg igen.