Line drejede hånden så hendes tænder bedre kunne få fat i den genstridige lille neglerod.
”Av for helvede da,” mumlede hun, og stirrede på sin tommelfinger. I kanten, ved indersiden af neglen, trak en smule blod ud og blandedes med den tynde film af mundvand som dækkede spidsen af fingeren.
Line smed puden fra sig, trak tæppet til side, og stak sine bare fødder i kanintøflerne.

Ude i køkkenet, tørrede hun fingeren i et stykke køkkenrulle. Den dunkede stadig. Helt almindelig så den ud, højst en anelse lyserød. Line modstod fristelsen til at presse en lille bloddråbe frem.
Temperaturen her, var noget lavere end i stuen. Line trak morgenkåben sammen over brystet, og lavede et lille kighul i duggen som dækkede forsatsruden. Millioner af små iskrystaller dækkede landskabet.
Rimfrosten havde lagt sig, som et glimtende hvidt tæppe overalt på gårdspladsen.
Et øjeblik følte hun et stik af sorg. Synet, vidste hun, ville aldrig kunne forklares, følelsen af ærefrygt, skønheden. En enkelt tåre landede ubemærket på det slidte linoleumsgulv.
Kom nu tilbage, for helvede, Daniel!

Der var ingen nye beskeder på mobilen. Smøgen blev rystet ud af pakken og tændt, imens hun nøgternt betragtede sit forvanskede spejlbillede i de franske døre.
Hjemme i København, ville tanken om at stå nøgen foran altandøren ha’ været helt absurd. Men hvis en eventuel vindueskigger imod forventning skulle ha’ fundet helt her ud på Bøhlandet, ville han alligevel fryse løgposen af, længe inden han fik gode ideer.
Line grinede stille. Løgpose, var Daniels yndlingsord for tiden. Drengerøv, tænkte hun varmt. For selv om han måske ikke altid var lige fornuftig, så elskede hun ham. Elskede hans drømme, elskede at han havde taget hende væk fra sit gamle liv.
I dag Bøhlandet i fucking Jylland, i morgen Frankfurt, og derfra med fly til deres nye liv i Rio.

Skumringen havde for længst sænket sig over det gamle hus, og træerne trak lange skygger over haven. Rimfrosten havde fået et vemodigt blåligt skær, da Line placerede den frosne færdigret i bradepanden, og tændte for ovnen. Nu måtte det møde sgu da snart være overstået.
Et lysglimt fangede hendes blik, og lettet så hun en bil svinge ind på gårdspladsen.
Der var noget som ikke stemte.
Forlygterne! Lygteglassene på Daniels gamle Volvo var firkantede, og bilen som holdt i gården havde runde lygter. Som små stikkende øjne, tænkte hun og mærkede en knude vokse i maven.