Tom forlod denne morgen huset, der igennem de sidste ti år havde været hans hjem. Han tog en enkelt læderkuffert med. Hans øvrige ejendele stod pakket, klar til afhentning senere. Han var på vej til sin nye lejlighed med god plads og smukt beliggende i grønne omgivelser.

Han tog afsked med sin kone og sine tre børn, før de skulle afsted på arbejde og i skole. Et ekstra kram til Tobias, som han skulle se igen om eftermiddagen. Han glædede sig og var samtidig lidt nervøs over at skulle være "alenefar".
Han havde taget dagen fri for at komme i orden i lejligheden. Der skulle være hyggeligt, når Tobias kom hjem efter børnehaveklassen.

Han og Susan var blevet enige om skilsmissen. Børnene havde de "delt" imellem sig og han havde "fået" den yngste søn, Tobias. Morten og Sofie blev hos Susan.

Selvom alt havde flasket sig for Tom gennem årene med et spændende job på TV, dejligt hus, skønne børn og præsentabel hustru, så var det hele endt i en slags tåge af ligegyldighed. Jobbet var blevet rutine, børnene så han ikke nok til og Susan og hans samliv var efterhånden nærmest ikke eksisterende. De var blevet fremmede for hinanden. Når de prøvede at nå hinanden, indsneg der sig altid en beklemthed på grund af en følelse af at være sammen med en komplet fremmed.

På jobbet var han en vellidt programvært. Han havde en engle-agtig snert af charme og et temperament, der gjorde at han var en god interviewer. God til at stille uddybende spørgsmål der gjorde interviewene interessante og vedkommende for publikum. Selvom han havde succes, følte han sig fastlåst i sin rolle. Energien og empatien var på tilbagetog.

Bægeret flød over en dag, hvor Tom en eftermiddag mødte Susan i døren til en restaurant de begge kendte. Han var på vej ind med sin elskerinde og hun var på vej ud med sin elsker. Akavet møde. Hendes elsker var endda en af hans kolleger.
Samme aften havde der været drama i hjemmet. Bordene blev ryddet. Der blev talt ud. Forløsende, men også trist. Børnene blev orienteret om at forældrene skulle skilles.

Da Tobias og Tom senere samme dag kom hjem i lejligheden, blev der snakket, grædt og krammet, for Tobias savnede sin mor og sine søskende. Visheden om at han ville komme til at se sin mor og sine søskende rigtig ofte trøstede ham dog.
De fik boller i karry med ris, og citronfromage.

Tobias legede på sit nye værelse.
Da der havde været stille i et stykke tid på børneværelset, gik Tom ind for at se til Tobias. Han fik et chok over at se Tobias ligge på gulvet, gispende efter vejret og med blå læber.