Med rutinerede bevægelser starter han kaffemaskinen. Ingen morgen uden kaffe. Han finder rugbrød og marmelade i køleskabet og smører sig en hurtig mad. Alle lyde virker øredøvende i det stille, halvmørke køkken. Huset er underligt tomt når Merete ikke pusler rundt, men bare sover dagen lang fordi pillerne gør hende træt. Et kig på klokken får ham til at skynde sig i bad.

Mens han vasker hår er det som om der er nogen, der rumsterer inde i stuen. Han slukker for vandet, men hører intet andet end kaffemaskinens sprutten. Den trænger til at blive afkalket, det plejer at være Merete, der gør det. Han ender med at føle sig lidt dum mens han står der nøgen og lytter. Han må ikke lade hendes angst smitte af på ham. Irriteret tænder han vandet igen og får overstået resten af badet i en fart.

Forbandet at Merete skulle være vidne til det åndssvage bankrøveri. Hun har ikke været sig selv siden og påstår at hun bliver overvåget, selvom politiet siger at hendes navn ikke er blevet lækket. Da han igen står i køkkenet kaster han af ren refleks et blik mod de store, mørke vinduer, der vender ud mod forhaven. Det eneste han kan se er sit eget spejlbillede. Det føles som en uendelig måned indtil retssagen.

Tre skoldhede slurke kaffe og et hurtigt kig ind i soveværelset senere står han i entreen. Vinterstøvlerne føles tunge og klodsede, men vejrudsigten i går aftes giver ham ikke noget valg. Snevejr i eftermiddag.

Udenfor er luften bidende kold, så han går rask til for at få varmen og for at få rastløsheden ud af kroppen. En mand og en kvinde i varme jakker kommer gående mod ham. Et suk undslipper ham og han kan ikke lade være med at tænke på om han nogensinde får sin egen kone igen. Uden angst, uden mareridt. Bare Merete, fuld af latter og liv.

Da han drejer ned ad sidegaden kaster han et blik ned ad gaden hvor de bor. Der er nu fuldstændigt mennesketomt. Han får pludselig lyst til at gå tilbage og kysse Merete på kinden og sige at han elsker hende, men han kan ikke nå det, for bussen kommer om lidt og der er længe til den næste kommer. Han overbeviser sig selv om at det hele bare er indbildning og at der selvfølgelig ikke sker Merete noget mens han er væk.