Når enden er nær

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort tekst, hvor du anskuer menneskenes påvirkning på og ødelæggelse af naturen. Anvend et dyrs synspunkt - vel at mærke et af de dyr, der bliver færre og færre af, og dermed trues af udryddelse som følge af vores handlinger. Hvordan er dyrets hverdag? Hvad tænker og føler det?

"Åh nej, mennesker igen. Her har jeg valgt at være natdyr, fordi mennesker sover på det tidspunkt. Alligevel er der nogen, der færdes ude.Bare mærkeligt at de der natmennesker har runde ben. Måske ved Peter Ugle, hvad der foregår. Hvis jeg altså kan finde ham. Træer er der jo ikke mange af efterhånden."
Peter Ugle sad i kirketårnet og kiggede efter mus, da han fik øje på Søren Pindsvin.
"Hej Søren Pindsvin. Noget nyt?"
"Det må du nok sige. Der er kommet natmennesker på skovvejen. De har fire runde ben og de stinker. I nat trampede de min kæreste ihjel, selvom hun lå og strittede med sine pigge. Hvad sker der?"
Peter Ugle trak på vingerne.
"Menneskets opfindelse. Firehjulstrækkere hedder de. De forurener, så det basker. Problemet med mennesker er, at de elsker politik. Politikere laver forurening for at få stemmer, altså opmærksomhed. De har også lavet klimatopmøde i København. Det lyder fornuftigt, men ideen er, at forureningen ikke må stoppe for brat. Det giver nedsat forbrug og stigende arbejdsløshed. På den sidste globale uglekonference, satte vi en økonomisk krise i gang for at dæmpe forbruget. Men hvad skete der? Menneskene lavede bare endnu mere forurening for at vende krisen. Desuden laver de Bjørn Lomborg eksperter. Et rigtigt antiklimaks."
"Hvad gør vi?" spurgte Søren Pindsvin og lagde piggene i forsvarsstilling.
"Vi venter. Ganske vist bliver vi færre, men mennesket er det første væsen, der bukker under for sin egen forurening. Så der bliver masser af mad til os når de dør. Det bliver et rent slaraffenland, da mennesker ikke længere spiser mennesker. Jeg kan flyve op i de kolde bjerge, og du kan grave huler i undergrunden, så vi kan overleve den globale opvarmning. Menneskene vil bare slås indbyrdes eller kalde det hele for gudernes straf."

Skriv kommentar

Besvarelsen Antiklimaks er publiceret 30/08-2009 22:43 af Lars Find-Andersen (Bibelot) under skriveøvelsen Når enden er nær.
Version 1 - 30/08-2009 22:43
Besvarelsen er på 297 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Lise Jensen
Godt vinklet. Ugler der går til konfurencer og sætter økonomisk krise igang, tanken kan jeg godt lide. Alvorligt emne, og du har sikkert ret, menneskene bukker under først, men dog med en god gran ironi. Din historie har underholdt mig, selv om det er et alvorligt emne. Og det er jo ikke kun os selv der bøder for det. Det gør som du beskriver, dyrene jo også. Så den lever fuldt op til opgaven.
God og velskrevet historie.
15 år siden
15 år siden
#2 Gitte Morsund
Fabelagtigt, underholdende - og tankevækkende.
Og hvor er det dog skønt, at vi nu har nogen vi kan klandre for den økonomiske krise!

Gode synspunkter fremført af HP - og et godt valg med ugle + pindsvin. Vores "fordomme" om dem passer godt ind i de roller, du tillægger dem.

/Gitte
15 år siden
15 år siden
#3 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Bibelot, den kaldte absolut på smilet. Det virkede godt nok lidt utroværdigt, at uglen virkelig er så klog, ganske vist forbinder vi jo ugler med visdom, men alligevel.. ja, men din skildring af mennesker og deres trussel mod naturen set fra dyrenes synspunkt, den er da bestemt morsom nok alligevel. VH Mons
15 år siden
15 år siden
#4 Benno
Peter Ugle og Søren Pindsvin virker som nogle muntre Herrer - men deres samtale er skam alvorlig nok.
God måde at servere et seriøst emne på - det gled lettere ned end ellers - for mig.'

vh. Benno
15 år siden
15 år siden
#5 BEJ1
Et alvorligt emne, som du har taget under behandling og kommer rigtig godt fra det. Beskrivelsen af firehjulstrækkeren bl.a.,og mon det er politikeren Søren Pind, der er blevet til Søren Pindsvin?
BEj1
15 år siden
15 år siden
#6 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Morsomt med den kloge ugle og pindsvinet. Dialogen som uglen fremfører er lige i overkanten efter min mening - sådan lidt "nu stopper vi lige en politisk holdning i gabet på barnet". Sådan ldt 70ér-agtigt. Pak det lidt pænere ind, så sluges det nemmere.

Men anderledes og spøjs måde at løse opgaven på. Dejlig usentimentalt.
15 år siden