Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Misbruget havde sat sine spor på hendes krop.

Når hun kigger sig i spejlet, væmmes hun ved sig selv.

Hun går ud i køkkenet, smører fire franskbrødsskiver med Nutella, varmer et stort krus kakao med masser af flødeskum og sætter sig hen ved køkkenbordet. Hun tvinger sig selv til at spise det hele. Så går hun ind og lægger sig på sin seng.

Senere går hun ud på badeværelset. Hun lægger en omhyggelig make-up, som får hende til at se ældre ud end de 14 hun er.

Hun kigger hurtigt på uret, hun har travlt nu. Hun kommer det sidste lag læbestift på, snupper sin håndtaske og smutter ud af døren.

Hun tager som sædvanligt bussen ind til centrum, finder en bar hun ikke har prøvet før, og går ind og sætter sig. Hun bestiller en rom og cola, mens hun tjekker de enlige mænd i baren ud. De fleste kigger væk, men hun får øjenkontakt med en, som smiler forsigtigt til hende.

Hun bestiller en drink mere, drikker den hurtigt, og tager så mod til sig og går hen til den smilende.

- Hvad så, skat, giver du en drink?

Han mumler et eller andet undskyldende, betaler for sin øl og går.

Hun smiler tilfreds. Nu kan hun tage hjem.

Hun lister sig ind og kravler hurtigt i seng og trækker dynen op over hovedet, som et barn, der er bange for spøgelser.

Det begyndte, da hendes mor blev indlagt. Hun overtog alle moderens huslige pligter, indkøb, madlavning, rengøring.

En aften kom hendes far ind på hendes værelse. Han lærte hende, at der var andre former for pligter, hun måtte udføre i sin mors fravær.

Hun kunne ikke kæmpe imod, han var for stærk.

Efter den aften kom han ind på hendes værelse næsten hver aften.

Næste gang de skulle besøge moderen, havde han sagt:

- Hvis du sladrer til din mor, bliver hun mere syg, og så kommer hun aldrig hjem.

Hun holdt facaden, spillede glad over for moderen, og da de kom hjem, styrtede hun ud på toilettet og kastede op.

Den dag bestemte hun sig. Hvis hun nu spiste og spiste, ville hun blive så fed og ulækker, at han ikke ville røre hende mere. Indtil videre havde det ikke hjulpet, men måske i dag…

Nu hører hun han kommer ind på hendes værelse.

Misbruget havde sat sine spor på hendes krop.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den tykke pige er publiceret 30/08-2009 21:35 af Pia Andersson (Lautopia) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 30/08-2009 21:35
Besvarelsen er på 395 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Dorthe Nielsen (nefertitti)
uha en fortælling. Virkelig klam, på den gode måde. Jeg føler virkelig med pigen. Og sætningen får en anden betydning, flot.
Dog irriteres jeg lidt over de mange linieskift....
15 år siden
15 år siden
#2 Astrid Harboe (bette o)
Jeg holder helt med neferitti i det med linjeskiftene.. Men holder også med ham i at historien er god, bortset fra det øjeblik hvor man for at vide hvorfor pigen er som hun er. Det om hendes mor. Overgangen er meget brat og ødelagde det lidt for mig :/..
15 år siden
15 år siden
#3 Rinna
Det er virkelig syg, selvfølgelig på den gode måde ;). Da jeg så overskriften, troede jeg det bare handlede om en tyk pige, jeg frygtede at du måske havde afsløret for meget. Det med linjeskiftende bed jeg også mærke i, men det påvirkede mig slet ikke.

Rinna.
15 år siden
15 år siden
#4 Louise Ness Nielsen (Zippo)
Uha lidt uhyggelig historie,men den rammer et ømt sted i mig. Den måde hun bliver tvunget til at ændre sig og at hun med barnesind udtænker en " flugtplan" fra faderen, og hver dag håber på at han vil gå væk, synes jeg personeligt er utroligt stærkt.
15 år siden
15 år siden
#5 girlpower
kort og præcist, flot skrevet :)
15 år siden
15 år siden
#6 Camilla Majbrit Nielsen (Camilla18)
virkelig rørende tekst..
Flot skrevet!
15 år siden
15 år siden
#7 Lise Jensen
Flot skrevet. God og velskreven historie, der fanger med for det første. Så er spørgsmålet igen om hvorfor man kan gøre sådan ved sit eget barn?
15 år siden
15 år siden
#8 KodeKyk
Chokerende historie! Yderst velkomponeret, den tilgængelige plads taget i betragtning. Temaet er kun alt for velkendt. De ekstra linieskift kan bruges som dramatisk virkemiddel, men kun hvis man ikke bruger dem hele tiden.
15 år siden
15 år siden
#9 Marialanna
Rigtig flot velskreven tekst. Jeg synes virkelig den fanger og holder dig fast indtil aller sidste ord. Man føler virkelig pigens smerte, og jeg synes i det hele taget du fanger hele det frygtelige tema rigtig godt. Jeg snublede lidt da man får af vide, at hendes mor er indlagt - jeg ved ikke helt hvorfor, der var et eller andte over det som ødelagde "flowet" for mig, altså som om det bare lige skulle presses ind - men farens syge tankegang, og dit spil med "at der er andre former for pligter", synes jeg bringer den helt på rette spor igen. Dit sprog og ordvalget generelt er rigtig lækkert.

Hvad jeg især godt kunne lide var overskriften, og hvordan den har en helt anden betydning, end jeg i hvert fald, først havde tillagt den.
15 år siden
9 år siden
#10 Victoria Wandall
Fin lille tekst, der skræmmende folder sig mere og mere ud fra nutellamad til incest. Man føler med hende kh Victoria
9 år siden
9 år siden
#11 Christinna Mensing (christinna)
Det er jo en stærk tekst, man sympatiserer meget med den unge pige.
Dog synes jeg der er for meget tell and no show.
Handlingen bliver mere fortalt end vist og det er lidt ærgerligt.
Jeg er sikker på, at historien havde været langt mere intens hvis du havde forsøgt mere at vise hendes følelser frem for at fortælle scenarioet, som det er.
9 år siden
9 år siden
#12 Christinna Mensing (christinna)
*Hvilket jeg forresten også synes du gjorde til at starte med, ved at vise hvordan hun spiser 4 mader med nutella, det fortæller i sig selv en masse og der er ikke behov for, at du til sidst understreger at hun spiser for at blive tyk.
I midten og til sidst mener jeg dog, at du mister det lidt.
9 år siden
5 år siden
#13 Jens-Jakob
Hvor er den væmmelig! Historien ka' noget, du ka' noget!
5 år siden