Græs! Endelig en smule græs, man kan spise af, dufte til og ligge på. Det bedste i denne verden er det grønne friske græs, som fylder maven og er et blødt dække, når flokken skal finde ro for natten.
Men der er langt imellem vi finder det efterhånden. Og den lille smule vi her har fundet, kan vi ikke ligge på alle sammen på samme tid. Heller ikke selvom vi kun er få tilbage i min flok.
At vi blot en nogle få, er altså ikke fordi jeg ikke kan tiltrække flere dåer. Jeg er den flot hjort, og stærkere end alle de andre hanner. Men der ikke flere dåer. Den mørke og hårde flod, hvor de hurtige og farlige jægere svømmer, som de store myrere lagde igennem mit territorium, tog en del sf dem der endte på den anden side. Så kom de store træer af sten, hvor de store myrere bor. Som tog mange af træerne, som gav os skygge og skjul. Så omdannede de jorden til sten, så de hurtige og farlige jægere kunne komme frem blandt de nye træer.
Så nu er det slut med græsset. I det mindste det vi kan komme til. Græsset er normalt lukket inde, bag et hegn. Men nu fandt vi denne lille oase, så her bliver vi til i morgen. Det er så få tilbage.