Held i uheld

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i det gamle udtryk "held i uheld". Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Historien skal skrives i nutid og der skal være mindst én hovedperson.

Årh, nej altså. Nu igen er strømmen gået! Det er fjortende gang, siden de flyttede ind i huset for to måneder siden, minder hun sig selv om og holder lyset frem for sig. "Helt ærligt, den @#&*! ejendomsmægler!," vrisser hun og brænder sig samtidig på noget flydende stearin, der løber ned ad siden af lyset. "AV FOR SA..," begynder hun men kommer så i tanke om sine børn, der sidder ovenpå sammen med deres far og hendes mand, Lars, og puster i stedet.
"Bare rolig, den klarer jeg," siger hun og rejser sig fra bordet, mens Lars og børnene, Rikke og Per, ser efter hende. "Er du helt sikker, skat?," spørger Lars usikkert og hun smiler stolt. "Selvfølgelig kan jeg klare en sikring eller to. Du kender ordsproget; En kvinde er også en mand dybt inde i sig selv." Lars brummer usikkert og spørger så alligevel. "Er der virkelig sådan et ordsprog, Birthe?" Hun ser mod ham og fnyser selvsikkert. "Det er der nu, søde."
Hvor er det forbandede elskab? Var det ved siden af trappen eller på siden af trappen? Da hun endelig finder det, taber hun æsken med en ny sikring i og vrisser vredt, før hun samler æsken op. "Kom så her lille sikring," synger hun med skinger stemme, hvis hun ikke skynder sig, spiser Lars, Rikke og Per bare alle tofifee'rne og det vil hun selv helst ikke gå glip af. Hun stikker hånden ned i æsken, gennemroder den nærmest på trods af dens størrelse og konstaterer, at hun har tabt den. Hun bøjer sig ned og begynder at køre hænderne rundt på det kolde, bare betongulv, da noget blødt og pelset fanger hendes interesse og hun samler det op. "HVÆS!" "AV FOR HELVEDE!" En kat dasker hende på den ene kind og hun slipper den, før hun hører den pile hen ad gulvet. Hvad fanden laver en kat i vores hus?!, tænker hun og bestemmer sig for at opgive.
"Hvad skal vi nu spille, mor?" Rikke ser på sin mor, stadig usikker på om hun har opdaget den kat som hendes yndlingsdatter tog med hjem, inden Per banker i bordet. "Yatsy!," befaler han. Det er egentlig ret hyggeligt, tænker Birthe og hviler hovedet i hænderne med et smil, det gør vel ingenting at strømmen forsvinder alligevel..

(Skal lige nævnes at jeg ikke ved hvordan man skriver tofifee i bestemt flertal!)

Skriv kommentar

Besvarelsen Strømsvigt er publiceret 31/07-2009 22:03 af Kischii Hikikomori (Talan) under skriveøvelsen Held i uheld.
Version 1 - 31/07-2009 22:03
Besvarelsen er på 396 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Kaare Kristensen (Hemingway)
Femstjernet fortællerteknik. Herlige dialoger, replikker, indre tale. Det er den måde, du fortæller på, der er historien.
Nå, for selve historien, smutter den ikke for dig til sidst? Du skriver, at hun bestemmer sig for at opgive (det med sikringen) Familien sidder vel ikke i mørke og spiller?
Men sikken et talent, du har – også selvom du ikke ved, hvordan man skriver tofifee i bestemt flertal! – øh, det ved jeg vist heller ikke.
15 år siden
15 år siden
#2 loevig
Flot sprog, men pointen forsvinder lidt for mig. Ved endt læsning føler jeg, at det er katten og de omtalte tofiffee der er hovedemnerne i historien, og ikke selve strømsvigtet og spilaftenen. Men ellers end god historie, og en god stemning :)
15 år siden