6 år siden
 | Det er ikke en almindelig dåseåbner jeg tænker på, men de der små ringe der sidder på øldåserne til at åbne dem med. På aktivitetscentret hvor jeg kommer, har én sat en indsamling i gang af disse ringe, Hun siger, at hun giver dem videre til en mand der sende dem til Afrika, hvor de laver ting af dem. Jeg har deltaget i indsamlingen og har haft en del fornøjelse af det. bare det at drikke alle de øl.
Men i dag ved frokostbordet, sagde én, at det var det rene pjat, og at det var nogen der holdt grin med os. Nå, det tog vi nok så roligt, hvis det bare var en spøg var det jo ret uskyldigt. Jeg er ikke blevet alkoholiker, for mine øl var alkoholfri. Og hvis nogen sidder et sted og griner af os,så har vi tænkt os at grine med.
Men er det et fupnummer, eller hvad?
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
 | Min søster samlede også ind til en der sagde at hun "sendte dem videre", så vi har da givet MANGE til hende. Vi plejer at købe øl i Tyskland, s¨det bliver da til en del.
Jeg ved så ikke om det er sandt eller ej. Jeg har altid kun kendt nogen der kendte nogen der kendte ... Men det har da stået på i mange år i hvert fald. 6 år siden |
6 år siden
 | Jeg synes, den person ved frokostbordet har gjort sig lidt for (u)klog. Der er indsamlet ringe i mange år. I modsætning til resten af øldåsen er de af ren aluminium og anvendes til produktion af benproteser. Aluminium koster mange ressourcer at udvinde, og det er fornuftigt at genbruge det, hvor det er muligt.
Søgeordene "ringe fra øldåser" giver information på Google, f.eks. denne:
https://daaseringe...ojekt-daaseringe/ 6 år siden |
6 år siden
| Nåja, nu havde jeg lige affundet mig med at det var bare for sjov. Men jeg er da glad for, at det her sjov kan komme til nytte for kvæstede mennesker. Så jeg vil fortsætte med at tylle øl.
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Jeg er også stødt på fænomenet, og har naturligvis tænkt at det nok ikke batter noget.
Aluminium er ikke et sjældent stof. Det findes i ganske store mængder. Det findes mest bundet i mineralet bauxit og problemet er at denne kemiske binding er meget stærk.
Derfor kræves stor tilførsel af energi for at få frigivet metallet. Det sker i elektrokemisk industri, og noget sådant findes ikke i Danmark. Mere sandsynlig er Norge som et land hvor det kan betale sig på grund af landets geografi. Når sneen smelter på bjergene er vandet tilbøjeligt til at løbe nedad, og det giver en gratis kraft, der bliver udnyttet.
Indsamlet aluminium til genbrug kræver næppe så store ressourcer, og hvis man kan samle et større antal tons, kan det nok svare sig. Men med 0.3 gram aluminium pr øldåse er det nok lidt op ad bakke. Det er nok klogere at undlade alkoholindtagelse og så bruge det sundere levned til nok så konstruktivt arbejde. Men det er jo ofte knapt så morsomt og festligt.
Selv bidrager jeg ikke stort, da jeg kun drikker hvad der nok svaret til en øl om ugen, og der sker oftest ved flasker eller glas fyldt fra et fadølsanlæg. 6 år siden |
6 år siden
| Hvis artiklen fra 2010 i dette link ellers passer, skulle det nok batte noget.
http://mec-ht.dk/?p=3066
Tro nu i øvrigt ikke, at jeg er dybt engageret i denne sag. Jeg drikker af princip ikke noget fra dåser, netop fordi det er aluminium, jeg har smidt mine aluminiumsgryder ud for flere år siden og ville helst leve uden flåede tomater på dåse. En rulle stanniol varer flere år i min husholdning. Nej, jeg syntes bare, det var ulideligt af den frokostspisende at udtale sig så skråsikkert om noget, vedkommende ikke havde ringeste viden om. Men altså, det sker jo hver dag og om langt mere alvorlige ting. 6 år siden |
6 år siden
| Dino
" Men med 0.3 gram aluminium pr øldåse er det nok lidt op ad bakke. Det er nok klogere at undlade alkoholindtagelse og så bruge det sundere levned til nok så konstruktivt arbejde. Men det er jo ofte knapt så morsomt og festligt."
Ja ja, du har fuldstændig ret. Man kan jo altid gøre noget der er klogere end det man gør nu, ikke?
Jeg er nok ikke klog nok. Så jeg vil fortsætte med at drikke mine dåseøl, og jeg vil levere dåseringene til Inger i centret, som bliver glad, og hun giver dem videre til en mand der også bliver glad, og så vil jeg forestille mig at jeg kan hjælpe en etbenet mand til at få to. - Nåja, så bliver jeg nok alligevel til grin. Er det ikke herligt?
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Jovist. Jeg gad også godt drikke mere øl, men jeg tåler det dårligt. 6 år siden |
6 år siden
| Jeg har også hørt om fænomenet.
Sågar set en skuldertaske fremstillet udelukkende af dåseringe. ("-indbrudssikker Rustning?")
Da Københavns renovering for et par år siden iværksatte affaldssortering, var et af argumenterne at metal var vigtigt.
Der går under 70 leverpostejsbakker på et stel til en racercykel...
I bund og grund, drejer det sig hovedsageligt om ikke på nogen måde at "fucke" med vore børnebørns grundvand!
-og så skål, hvadenten det er øl/vand på dåse eller flaske (ølkapsler er også af metal)
Hilsen levi 6 år siden |
6 år siden
| Dino
Århh1 Du kan vel nok klare et par alkoholfri - og når det nu er til et godt formål.
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Men efter 70 bakker leverpostej, er man måske ikke lige typen på at køre racercykel?
Man kunne nok også sige at blot ét stel til en racercykel kunne blive til 70 bakker levepostej! Altså bortset fra postejen.
Kåemer - hvis jeg nu lader være med at drikke øllet, så bliver der endnu mere metal til de fattige. 6 år siden |
6 år siden
| Dino
" hvis jeg nu lader være med at drikke øllet, så bliver der endnu mere metal til de fattige."
Er det rigtig? Nu får jeg jo dårlig samvittighed. Betyder det så, at jeg med alle mine øller, har drukket en fattig mands kunstige ben?
Jeg er lidt forvirret over de 70 bakker leverpostej. Her du spist dem? Agter du at spise de?. Og har du spist dem for at få metal til en racercykel? Umuligt. Jeg tror dig ikke.
Kåemer 6 år siden |