Man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Og jeg har egentlig været fast besluttet denne gang, at jeg ikke ville kontakte Maria. Men i morges nævnte ungerne hende hen over morgenmaden. De havde spillet WOW sammen med hende i går aftes, og hun havde været rimelig suveræn som tank. De havde klaret sig bedre end de plejer i deres gruppe, og de var helt sikre på de var hendes fortjeneste. Jeg lyttede selvfølgelig interesseret med, og forsøgte virkelig at lade som ingenting – specielt da min datter pludselig kiggede på mig og sagde, at de skulle sige undskyld fra hende, fordi hun havde sagt noget dumt til mig. Hvad det betød? Et kort sekund havde jeg svært ved at holde masken, men tror nu det gik meget godt, ved at svare, at det bare var en bagatel. Og så ellers spørge om de havde fået lavet lektier.

Allerførst blev jeg rigtig glad, men da jeg kørte tvillingerne i dagpleje blev jeg alligevel lidt i tvivl, for jeg synes ikke det var specielt fedt at modtage en undskyldning igennem ungerne. Så da jeg kom på arbejde var jeg faktisk mere vred, end noget andet, så jeg var klar til at skrive en sur sms til hende.

Jeg blev dog overfaldet af Kenneth allerede inden jeg have hængt jakken og tændt computeren. Og så var det ellers bare i gang med dagens opgaver. I forvejen havde jeg en del hængepartier fra i fredags, hvor jeg sandt at sige ikke fik lavet noget som helst, i hvert fald ikke job relateret. I dag har jeg til gengæld haft travlt, telefonen har kimet konstant, og var det ikke den er folk kommet ind på kontoret. Så i morgen har jeg valgt at arbejde hjemmefra. Har brug for ro for at få lavet nogle fornuftige planer for Allans afdeling, jeg har ideerne, skal bare have ro til at formulere det på skrift. Og så kan jeg passende tage lidt tøjvask ind i mellem, og måske endda svinge støvsugeren en gang.

Jeg har i øvrigt fået de store til at cykle rundt med opslag om rengøringshjælp søges. Så nu er de sat op i de lokale butikker. Håber det giver nogle fornuftige henvendelser. Har skrevet at det drejer sig om 2-3 gange cirka 2 timer om ugen. Så burde der være tid til at tage alt vasketøjet, samt rengøring af både stue- og 1. salen.

I går fik jeg slæbt isolering- og pladerne op på 1. salen, med god hjælp fra ungerne og et par af deres kammerater. Jeg har haft materialerne liggende i laden alt for længe, så det var en sød sejr endelig at få dem op hvor de skal bruges. Desuden fik vi ordnet ridebanen, så den ikke længere ligner en mudderpøl – Jeg er godt nok ved at være træt af regnvejr. Der er flere steder i kælderen hvor væggene er ved at blive fugtige. Godt nok bruger vi den ikke, men de store snakker tit om, de gerne vil have værelser der nede samt et rum med bordtennis og bordfodbold i stedet for det står i laden. Men den kommer til at kræve mere end en kærlig hånd for at blive beboelig.

Nå, det var egentlig Maria jeg havde i tankerne. Min vrede er sjovt nok forduftet her til aften. Så måske var det godt nok jeg ikke skrev til hende her til morgen. Jeg mener, vi er for pokker kun mennesker, og måske har hun bare følt sig presset. Nu har jeg taget chancen og skrevet en længere mail til hende. Om at jeg savner hende, hvilket jeg jo må indrømme at jeg gør, og at jeg er ked af hvis jeg har presset hende – at mit eneste ønske var, at vi havde mulighed for få en forlænget weekend sammen, bare os to, og chancen for at lære hinanden (meget) bedre at kende. Syntes det var bedst at skrive en mail fremfor en sms, eller ringe til hende. Hmm, tror jeg skriver en lille sms oveni, ”You’ve got mail” – er det ikke sådan det er? En sød film faktisk. Så har jeg rankt hånden frem til hende til forsoning. Håber virkelig hun tager i mod den
.
Nu vil jeg tage en tørn på 1. salen, og se at komme videre med mit renoveringsprojekt. Med det tempo jeg har haft på indtil videre, tvivler jeg på at jeg at jeg bliver færdig inden jeg kan gå på pension. Medmindre en ny regering hæver pensionsalderen, for så har jeg måske en chance for at nå det.
Godnat min ven.