At skilles som venner er vel ikke så slemt

I dag skulle det være.
Hannah White...
9 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
12 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
10 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
12 år siden
Nyt land
Christian Ba...
10 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
4 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
5 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
7 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
11 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Tegning
Jette Peters...
9 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
11 år siden
Det er som bekendt vigtigt at have en positiv indstilling til tingene her i livet.
Vigtigt at tro på, at man kan lære noget af alt der sker, uanset om det virker negativt. Det lyder jo rigtig fornuftigt alt sammen, men hold kæft hvor kan det være svært altid at have de positive briller på.

Jeg snakkede med Maria i går formiddags, efter jeg havde skrevet en længere mail til hende mandag aften. Hun var rigtig sød i telefonen, og undskyldte mange gange for i torsdags. Vi blev enige om, at jeg skulle komme ind til hende om aftenen, så vi kunne få snakket ud face-to-face. Aftalte så med de store, at de så efter tvillingerne, mens jeg var væk. Sjældent jeg overlader ansvaret til dem, men en gang mellem er de flinke til at træde til – det hjælper selvfølgelig også at det tæller med i lommepengene. Men det synes jeg er fair nok, så længe tvillingerne ikke er ældre. Pernille ville så komme forbi senere og holde øje med dem alle sammen.

Det var rigtig dejligt at se Maria igen. Og jeg er sikker på, at hun havde det på samme måde, med den velkomst jeg fik da jeg trådte ind af døren.

Da vi ”bagefter” lå der tæt sammen, og endelig fik snakket ud, var det et af de kostbare øjeblikke, hvor alle barrikader og forsvarsværker er væk, og hvor der er plads til de dybeste følelser komme frem. Og vi snakkede rigtig længe, om alt muligt – lige fra barndomsoplevelser og forventninger til fremtiden, og især om børn.

Efter det er min respekt og beundring (det ikke det rigtige ord, men det bedste jeg lige kan finde) for Maria ikke blevet mindre. Tværtimod. Men det var vitterlig naivt af mig at tro det kunne blive os, romantisk men naivt. Så nu er vi altså ”bare venner” - og at være en ven rigere er jo slet ikke så slemt.

Selvfølgelig er jeg lidt trist nu, men den overvejende fornemmelse jeg sidder med nu er tomhed. Tomhed og forundring over, at jeg kan have så svært med det modsatte køn. Jeg mener, nogen mennesker har altid rod i deres hjem, andre har rod i deres økonomi, andre igen problemer på jobbet. Jeg har til gengæld altid problemer på privat fronten med kærester. Det er som om, at mine personlige egenskaber eller min værktøjskasse lige på det punkt er tom. Normalt kan man tage et kursus, hvis man har brug for at forbedre et område – men jeg har svært ved at se, hvad jeg lige kan gøre. Var det ikke Carl-Mar han hed, som for en del år siden var i tv, med hans selvudviklingskursus for mænd – hmm, nok har jeg et åbent sind, men jeg har bestemt også grænser. Og selv om jeg sidder med følelsen af, ”aldrig mere – jeg har sgu nok i mig selv”, ved jeg også godt, at det er op på hesten igen på et tidspunkt. Lige nu skal jeg bare have det på afstand, og lige finde troen på, at det nok skal lykkes, frem igen.

Jeg er glad for at jeg trods alt skrev til Maria, og glad for at vi fik snakket ud. Selv om jeg have håbet på det kunne være os. Paris turen forærede jeg til mine bedste venner C og J – ringede til dem i morges på vej på arbejde, og sagde de godt kunne tage fri og pakke kufferten. Jeg er faktisk glad for endelig at kunne gøre lidt gengæld for alle de gange de har hjulpet mig.

Nå, mon ikke jeg skulle se at komme i gang med dagens program. Skal præsentere mine ideer for Kenneth og teamet klokken ti – og jeg synes faktisk selv jeg har fået fat i noget af det rigtige.

Ønsk mig held og lykke kære ven. Kunne være rart, hvis der er noget her jeg kan finde ud af.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At skilles som venner er vel ikke så slemt er publiceret 31/08-2011 09:08 af Thor Rosenblume (JetLi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.