Fredag.
Gråvejr.
Hovedpine.
Kaffe uden mælk.
Næsten ingen folk på kontoret.
DEJLIGT!

Så kan jeg sidde her og overspringshandle lidt. Facebooke, jobbe, bloglæse, fylde en masse ting i indkøbskurvene med alt det lækre jeg ville ønske jeg havde råd til at købe og som er SKIDE billigt lige nu, jobbe lidt igen, småsludre med kollegaer og så tisse i fred og fylde en kop kaffe mere som bliver drukket mens den er varm.

Det er REN ferie at være på job!!!

JEG ER SÅ TRÆT!

Jo A kom godt nok hjem fra sin trilletur i skoven i sidste uge, hvor jeg lå på terassen og tog hele livet og den danske sommer ind - men han var styrtet, så jeg ku med det samme se da han humpede hen mod køkkenvinduet, at der var noget galt.

Han havde siddet fast med den ene fod i pedalen og havde vredet sit knæ rundt.
Det er skidt!

Så udover jeg havde en teenager - meget trist teengager - siddende på 1. salen med et smadret knæ, som må bevæge sig mindst muligt, og som venter svar på scanning og som sidder og banker i gulvet når han vil noget - så har jeg nu A siddende i stolen - næsten ude af stand til at komme rundt. Ledbånd og korsbånd er hevet og måske menisken er ødelagt.

Det er SKIDE synd for ham, for dem, og sjovt nok, så vil manden som aldrig er til at drive op af stolen nu ved at blive sindssyg over at skulle sidde stille.

Men i små øjeblikke - som i går aftes kl. 23, hvor jeg stod og skulle bage boller og ordne vasketøj - så har jeg lidt ondt af mig også.

Ikke noget jeg siger højt, men jeg syntes godt nok det er lidt hårdt!

Vi har jo stadig de to på 8, som gerne vil lave ting og sager.
Jeg har sovet i telt med dem i haven - KORS hvor fuglene pipper F"&#/¤& tidligt!!! - cyklet ture med dem og leget med vand i haven, bygget huler og været i haven.

Men udover det, så er jeg jo startet på job igen. Ungerne kommer sent i seng da de stadig har ferie, så der er ikke meget mig-tid tilbage.

Når jeg har fri, så handler jeg, kører lige bilen på værksted, henter scanningsbilleder af teenagerens knæ inde midt i København, støvsuger, rydder op, går med hundene, tømmer naboernes postkasse og vander hele deres skide arsenal af blomster i haven, hænger tøj op, skifter sengetøj, laver mad og og og og...

Endte faktisk med at brokke mig lidt i går, for A udtalte at han ville slå græs i weekenden.
?
WTF!?
Altså kammerat - du kan da ikke bare vælge de ting du gider!! Kan du slå græs, kan du fannerme også støvsuge!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men jeg ved jo også godt, at han helst skal holde sig i ro.

At han er ved at blive sindssyg af ikke at kunne cykle.

At han hader at skulle være afhængig af mig.

Han er sød.

Vi har sjovt nok slet ikke skændtes endnu.

Jeg er bare træt.

Vores kæreste elskelige nabo på 93 har ved sit daglige havearbejde så været så uheldig at få en gren i øjet og har været indlagt fordi de var bange for at hun skulle miste synet. Hun er kommet hjem nu, men har lidt svært ved at klare sig.
Jeg går over med mad til hende. Handler lidt og snakker lidt. Mellemmanden er der også meget og de to hygger som altid. Hun kan ikke lægge sin kabale, men de kan stadig høre musik og hun er helt med på hvem LOC og Wafande er.

A gør hvad han kan for at klare det mens jeg er på job.

Han ringer ind for at høre hvor ungernes rene underdrenge ligger (?????) men det er jo også lidt sødt - eller noget. Han forsøger at humpe ud med de to små og hunden inden jeg kommer hjem.

Teenageren forsøger selv at humpe ned i køkkenet og lave sig en omelet - den brænder på, og der er æg overalt. Men han prøver.

A har tumblet mit vasketøj istedet for at hænge det op i haven. Smart, men ikke med mine små fine toppe som nu er mikro!!

Ku godt gå hen og blive lidt martyrsagtig nu denne her dagbog - sådan er det jo ikke. De prøver jo - og det sætter jeg pris på, men jeg føler mig godt nok som lidt af en hushjælp.
Jeg skal bare pive lidt, fordi jeg er gennemtræt.

Jeg er også gennemlykkelig, men bare træt.
Der er så meget jeg gerne vil, og der er så meget jeg ville ønske vi kunne. Men det bliver ikke nu.
Nu vil jeg hente mig en kop kaffe mere. Trække vejret dybt. Mærke jeg savner dem derhjemme - og glæde mig til at komme hjem og holde weekend med dem. Ikke fri men bare være sammen med dem.
Og så krydser jeg fingre for at vi får positivt svar på teenageren scanning idag.

M