Kære Dagbog

Jeg er desværre gået hen og blevet tyk. Det gør ikke så meget, fordi jeg ved jeg kan smide hele lortet igen. og på relativt kort tid. Jeg har idag, her til morgen, nøgen og før jeg har besørget min nødtørft, vejet mig til 87,8 kilo
og med mine 1,86 m, er jeg derfor lige på kanten til overvægtig. Det kan vi ikke have. Så fra nu af spiser jeg KUN mad der Rådner. Altså kød, salat frugt osv. Ikke noget af alt det der syntetiske noget.
Målet? Tja mit endelige mål skulle gerne ligge på omkring 79-80 kilo. så der er ikke så langt ned til min ideal vægt. Men nu her til at starte med skal vi bare lige ned på 86.
Tidshorisont: Jeg burde kunne smide to kilo på 2 uger, så nu får vi se om det er rigtigt. :D

In Other News skal jeg tage jordens sværeste samtale med en kammerat idag. Han har forsøgt at knalde min kæreste, hvilket jeg i det store hele ikke rigtigt synes om. Faktisk synes jeg så lidt om det, at jeg overvejer at afbryde venskabet. Jeg håber lidt det hele er en løgn, for jeg har kun hørt det fra hendes side af sagen, og ret skal være ret, han fortjener at få lov at forsvare. Kan ske han kan komme med en formildende omstændighed, som eksempelvis at hun var den der lagde op til det.
Det er bare så trælst. Det handler vel for så vidt ikke om mig og dem, men dem i mellem, men jeg føler bare jeg burde være en del af ligningen. Helt ærligt, hvis han ved hun kommer sammen med mig, og alligevel forsøger at duske hende, tager jeg det sku personligt. Det er bare mangel på respekt for en anden mands hvad? Ejendom? :D hehe, ja det er jo lidt det. Jeg ejer hende jo ikke og der skete for så vidt jo ikke mere end et par kys i nakken. Desuden slog jeg jo op med hende et par dage efter at hun havde fortalt det, så alt i alt burde det jo i sagens natur vel være ligegyldigt. Men det... Det er det ikke. Det er som om min ære er blevet krænket. Mine enemærker er blevet overtrådt og mine grænser overskredne.

Jeg er bare generelt lidt træt af at jeg skal være dommeren i alt det her. Gider jeg have noget som helst med et menneske, der kan finde på at falde en ven i ryggen på den måde? Nej. Hvilke følgekonsekvenser får det? At jeg ikke kan være sammen med hans bror heller. I alle fald ikke mens han også er der. Det er rimeligt sort og hvidt.

Eller er det. JEg kunne selvfølgelig også bare holde ham ud i strakt arm og sige: "Ok. Du skal ALDRIG møde min kærester for fremtiden, og i det hele taget holde dig væk fra mit hjem." Det virker dumt.

Ok JEg ved det jeg ved det. Jeg bliver nødt til at "slå op" med ham helt, og så må vi se hvad der sker i fremtiden.

Jakob Arndal

- Tanker fra livet