16 år siden

Ud med Thomas og ind med Jakob og Rasmus...

Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
5 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
10 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
11 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
11 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
10 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
9 måneder, 26 dage siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
4 måneder, 10 dage siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Adfærd, og dens magt.
Junior Chris...
8 dage siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
12 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Mandag kære mandag.
Malene Hahn
8 år siden
Puha, de sidste dage har været fyldt med følelser, fra den ene yderlighed til den anden. Ved næsten ikke hvor jeg skal starte og slutte.

Hmm, tror jeg starter med Thomas. Skulle jo til Sjælland igen med arbejde, så jeg skrev en sms til ham for at høre om jeg måtte komme forbi igen. Han skrev tilbage at han fik besøg af hans forældre torsdag aften og de blev til fredag, så den dag var ikke så god. Jeg spurgte så om jeg så kunne komme fredag over middag engang, når jeg var færdig med arbejde. Han skrev tilbage at han ikke vidste hvornår han kunne få dem smidt ud, men at han lige ville skrive.

Jeg tog så afsted fredag morgen og blev rimelig hurtig færdig med mit arbejde. Trak dog tiden lidt for ikke at virke for ivrig før jeg skrev til Thomas, men skrev så ved 14-tiden at nu var jeg ved at være færdig med mit. Imens jeg ventede på svar fra ham gik jeg en tur i den lille gågade, der var i byen. Fandt faktisk 2 par sko til mig selv og et par t-shirts til min lillebrors fødselsdagsgave. Satte mig også på en café og fik lidt frokost. Senere satte jeg mig hen i bilen igen, men havde ikke rigtig lyst til at køre nogle steder, desuden var det alt for varmt til at køre rundt (for dælen jeg savner aircon i den bil efterhånden). Sad bare i bilen og tænkte over hele min situation og løste kryds og tværser. Utroligt at tænke på at jeg sad der så mange timer, men jeg følte ikke at tiden sneglede sig afsted. På en eller anden måde hyggede jeg mig i min egen lille osteklokke hele eftermiddagen.

Da klokken var omkring 19 ringede Martin. Har fortalt ham alt hvad der skete den anden dag med Thomas plus han kender også til Kenny og mange af mine følelser i den forbindelse. Fortalte ham så om at jeg intet havde hørt fra Thomas siden han skrev det med hans forældre. Så spurgte han hvor jeg egentligt sad henne og det viste sig at han kun var 20 min væk, så han kom lige forbi. Det var rigtig dejligt at se ham igen, men også lidt underligt for det var jo så langt væk fra både hans og mit hjem.

Nå, mens jeg sad og ventede på at Martin skulle dukke op prøvede jeg også lige at ringe til Thomas, men stadig intet. Martin sagde så at jeg skulle skrive en siste sms til ham at nu tog jeg mod Jylland igen og hvis han ville ses, så kunne jeg nås indenfor den næste halve time ellers ville jeg køre helt hjem. Det gjorde jeg så. Men stadig intet fra ham. Mens jeg skriver dette klokken meget sent natten til søndag har jeg stadig intet hørt fra ham. Er faktisk lidt skuffet og sur på ham, det mindste han kunne gøre hvad sgu da lige at skrive...bare et eller andet.

Pga. alle mine problemer med Kenny (eller, ikke med Kenny men med hele vores situation) havde jeg sat alle mulige tanker igang oppe i hovedet med Thomas og jeg. Mens jeg sad der i bilen og tænkte over tingene besluttede jeg at glemme alt om ham og lade ham sejle hans egen sø. Jeg fortryder ikke at jeg tog over til ham i søndags, vi havde en kanon god dag, og vil altid have et godt minde fra den dag. Men nok er nok. Jeg er færdig med at pine mig selv mere end højst nødvendigt, så YT med Thomas og lad mig komme videre med mit liv.

Nå, da hele Thomas-situationen var klaret og vi lige fik snakket lidt om Martins liv og (kæreste-)problemer skulle han køre igen, han havde en aftale med en kammerat. Jeg ville så køre hjem. Efter at have kørt 10-15 km kom jeg til at tænke på at min fætter Jakob og hans kæreste Rasmus jo boede i København og de tidligere havde sagt at jeg bare skulle ringe, hvis jeg var i nærheden. Det gjorde jeg så. Spurgte om jeg måtte komme forbi, jeg var jo lige udenfor København. Det måtte jeg meget gerne så gps'en blev lige omprogrammeret.

Vi sad og hyggede og snakkede helt vildt, utroligt dejligt selskab. Rasmus er ufattelig bøsset i hans væremåde, det kom virkelig til udtryk i løbet af aftenen, men for dælen hvor er han også bare et utroligt varmt og behageligt menneske at være i selskab med. Havde da mødt ham flere gange tidligere til diverse familie fester, men lærte ham faktisk ret godt at kende igår. På et tidspunkt spørger han så også om jeg vil have et glas hvidvin, for det har han lige lyst til. Det kom an på om jeg kunne overnatte sagde jeg så, men det var ingen problem, de tilbød dyne og madras med det samme. Jamen så var det afgjort og vinen blev fundet frem. Kort efter skal Jakob lige ned i kiosken efter cigaretter og jeg ber ham så tage min taske med nede fra bilen, så var jeg selv fri for at gå ned efter den (de bor på 5. sal UDEN elevator...troede jeg skulle dø efter alle de trapper op... *gisp*). Kort efter ringer han så på dørtelefonen at jeg blir nødt til at komme ned med det samme, han er ved at holde en parkeringsvagt hen, da jeg holder lidt ulovligt. Og så måtte jeg ellers skynde mig ned af alle de trapper alligevel. Men heldigvis slap jeg for en bøde, puha. Takkede også Jakob mange gange bagefter.

Klokken blev over 4 i nat før vi kom i seng, vi hyggede os bare helt enormt. Og i morges (eller formiddag) gik Jakob efter rundstykker og basser til os og vi sad længe og hyggede over morgenmaden. Jeg fik så pakket mine ting sammen og omkring kl 14 tog jeg afsted mod Jylland, igen.

Jeg har altid godt kunne lide min fætter Jakob, han har altid været en frisk fyr og vi har altid gået godt i spænd til familie festerne, men må sige at jeg blev positivt overrasket over Rasmus og hvor godt ham og jeg går i spænd. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tar forbi dem. Og meget apropos familie fest, så er det faktisk næste lørdag der er det næste gang. Desværre kan jeg ikke komme med, det ville jeg ellers rigtig gerne. Tar til Rhodos i morgen i en uge sammen med min far og hans kæreste og min lillebror.

Fik snakket med Kenny i aften, men skriver det lige i et andet indlæg for det er vist et helt kapitel for sig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ud med Thomas og ind med Jakob og Rasmus... er publiceret 03/08-2008 03:00 af NuserNielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.