Så kom afklaringen! Og jeg er GLAD!! :-)

Fik ikke sovet så meget sidste nat pga alle de tanker, og da jeg endelig faldt i søvn så sov jeg meget uroligt. Så det var hårdt da vækkeuret ringede i morges. Men jeg kom da op og kom hel på arbejde.

Valgte helt bevidst ikke at kontakte Ivan her til morgen, synes at han skulle give lyd fra sig først, var jo ham der havde brug for at tænke over tingene. Fik et par enkelte sms'er fra ham i løbet af dagen, men det var lidt mere eller mindre ligegyldige ting han skrev. Men kl. ca kvart over 2 fik jeg en sms med at han havde sendt mig en mail og jeg skyndte mig ind for at læse den.

Han skrev at han havde det dårligt med den situation han havde sat sig selv i og at det var lidt hårdt, både fordi han næsten ingen søvn havde fået heller sidste nat men også fordi han tænkte så utroligt meget over tingene. Og så skrev han at han ville fortryde det, hvis han ikke gav det her en chance, han ville se hvad fremtiden kunne bringe for os (YEEEESS!!!!!) og gå helhjertet ind i det her. Jeg blev helt vildt glad, var lige ved at hoppe op og gi mine kolleger en stor krammer, men tænkte at jeg nok lige måtte beherske mig lidt. De vidste ingenting om "krisen" og det havde jeg heller ikke lyst til at fortælle dem, så måtte lige holde lav profil med min glæde.

Da jeg kom hjem fra arbejde fik jeg lige handlet lidt og ville så have været henne og træne, men kunne bare mærke hvor træt jeg egentligt var og prioriterede en lille lur på sofaen højere. Ved 19:30 tiden tog jeg så ud til Ivan, vi havde aftalt tidligere at jeg lige skulle kigge ud i aften.

Vi fik snakket lidt om, hvad der lå til grund for hans beslutning og det var rigtig dejligt at se ham. Kunne også mærke at han virkede mere glad og lettet, at han kunne se fremad igen.

Lige pludselig, ud af den blå luft, spørger han så om jeg vil med til fødselsdag på lørdag...øhhhhh!?!? Hvor kom det lige fra? En af hans gode venner, Henrik, fylder 30 og vi var begge inviteret med til hans fødselsdag på lørdag. Ivan havde dog ikke sagt noget til mig, da han selv lige skulle finde ud af, hvor han stod i forhold til mig og os. Jeg takkede ja tak, jeg vil helt vildt gerne med og møde nogle af hans venner. Henriks kæreste, Sally, ville også være der, og Ivan mener hende og jeg vil komme rigtig godt ud af det sammen. Så glæder mig faktisk til at møde dem. Og til at komme ud i "offentligheden" sammen med Ivan.

Ved 21:30 tiden kunne Ivan næsten ikke holde øjnene åbne mere, så jeg kørte hjem så han kunne komme i seng. Jeg er også selv ved at være ret træt, det har jo været en begivenhedsrig dag, i hvert fald følelsesmæssigt.

Men i aften kan jeg gå rigtig glad i seng. :-)

Nat nat derude...