Jeg må simpelthen dele denne oplevelse med nogen, så det blev lige jer. Har haft den mest vidunderlige søndag.

Men det kræver vist lige lidt forhistorie for at kunne forstå det: I starten af december 2003 lærte jeg Thomas at kende på TV2's spilleside. I starten spillede vi kun sammen, men efterhånden begyndte vi at snakke mere og mere og blive rigtig gode venner. I den tid gik jeg også og skulle træffe en frygtelig beslutning om at forlade min mand, som jeg havde været sammen med i 8 år. Det gik bare ikke mere mellem os, så det var det eneste rigtige. Thomas var der for mig gennem hele forløbet og kom med opbakning og gode råd, og var altid klar med en skulder, hvis der skulle tudes igennem. Han havde mødt en pige et par måneder før jeg lærte ham at kende, og deres forhold havde også lidt op- og nedture, hvor jeg så var der for ham.

Nå, jeg gik fra min mand og skulle så forsøge at stable et nyt liv for mig selv på benene. Det var ufatteligt svært, havde jo egentligt aldrig været single før, så ALT skulle læres forfra. Ensomheden var nok det sværeste, og selv idag, så lang tid efter, har jeg stadig svært ved at være alene. Men Thomas var der altid for mig. Jeg kan især huske en aften, hvor jeg følte min hjerne virkelig løb løbsk for mig med en hel masse tanker i alle mulige retninger. Thomas fik mig beroliget så jeg undgik at begå nogle dumheder. Jeg er ham dybt taknemmelig idag for bare at være der den ene gang i mit liv, men heldigvis har jeg haft privilegiet af at have ham i baggrunden lige siden.

Vi har hver især levet vores liv, vi har egentligt ikke spillet en særlig stor rolle i hinandens liv indtil nu. Hans forhold med den pige blev til en graviditet, så en abort og så et brud. Herefter kender jeg til endnu en pige, som han havde et forhold til, en pige som jeg lærte at kende efterfølgende (hendes og mit venskab havde intet med Thomas at gøre, det var bare helt tilfældigt). Derudover har jeg også haft nogle flygtige forhold gennem årene, men tror ikke Thomas kender til ret mange af dem. Vi kunne tit gå i flere måneder uden at snakke sammen, og så lige pludselig snakke meget sammen i en periode. Men hver gang var det som om at vi aldrig havde været adskilte.

Engang for ca. 2 år siden skulle Thomas hjem til hans forældre i midtjylland. Han boede selv i Århus, da jeg lærte ham at kende, men flyttede senere til København. Vi havde kun mødtes én gang før, og det var i forbindelse med nogle dage, hvor hans ex (hende som også blev min veninde), en af hendes andre veninder, Thomas og jeg var mødtes og hyggede os sammen i et par dage. Men så her for ca. 2 år siden blev vi enige om at mødes igen. Han kørte en morgen lige efter en nattevagt og kørte så omkring mig på vejen hjem til hans forældre. Jeg havde vist heller ikke sovet den nat, kunne forestille mig at jeg nok havde underholdt ham på msn det meste af tiden. Efter han var kommet gik der ikke lang tid før vi kyssede og endte så i sengen. Uha, han var dejlig. Det var en rigtig dejlig oplevelse.

Han blev dog ikke så længe. Vi fik sovet lidt efter at have dyrket sex, men hen på aftenen kørte han så hjem til forældrene. Herefter snakkede vi ikke så meget i et stykke tid, men hver gang vi så endelig snakkede sammen, var det som om vi aldrig havde "holdt pause".

Tilbage til denne weekend. Lørdag aften var jeg i vildt festhumør, men uanset hvem jeg snakkede med af mine venner, så havde de enten planer eller også var de ude og rejse. Æv! Overvejede et kort øjeblik at tage ned i byen alene, men synes alligevel det ville være for kedeligt. Drak et par øl, hørte noget radio og hyggede med folk på chatten (ikke herinde, en anden chat). Det blev faktisk en hyggelig aften alligevel, selvom jeg stadig var rastløs og at der bare skulle ske noget. Hen på natten fik jeg sådan en lyst til at sige hej til Thomas, kunne se at han var på natarbejde så han havde tid til at snakke. Vi endte også med at snakke et par timer. På et tidspunkt kunne jeg bare mærke, hvor meget jeg savnede ham og fortalte ham det. Kort efter kom han med en anden kommentar, hvor jeg kunne se at han egentligt også savnede mig. Hvor var det bare dejligt. Fik så en vild idé: At køre over til ham så jeg var der når han fik fri fra arbejde kl 8:30. Fortalte ham om min idé og han var straks med på den. Besluttede mig for at holde mig vågen resten af natten, der var alligevel kun 2½ time til jeg skulle afsted. Vi snakkede lidt mere og senere hoppede jeg i bad og gjorde mig klar. Lidt over 6 kørte jeg så hjemmefra.

Det var en lang tur derover, mest fordi jeg havde en kæmpe sommerfuglefarm inde i maven. Altså, det var jo bare Thomas, min Thomas, men alligevel var jeg ret spændt. Ville han stadig være lige så dejlig som sidste gang vi mødtes? Men ja! DET var han, og mere til. Vi sad først og snakkede lidt om løst og fast i en halv times tid men blev så enige om at lægge os nogle timer, ingen af os havde jo fået sovet om natten. Da vi gik i seng kom han over og puttede, men vi kunne ikke lade være med at grine og fnise hele tiden, der gik virkelig teenagere over os. Men vi blev ved, vi skulle sove jo! Til sidst bad han mig vende mig om, så vi kunne ligge i ske. Uhh, det var rigtig dejligt. Men kunne så mærke han var ret stiv nede mellem mine baller. Og inden jeg fik set mig om så...tjaa...gik det "galt". Wow, det var godt. Bagefter kunne vi slappe af igen og faldt så i søvn.

Men fordi det var så varmt igår kunne vi ikke rigtig sove, tror kun vi fik 1-1½ times søvn. Vi stod op igen og blev enige om at hente pizzaer. Nede i indkøbscenteret, hvor vi stod og ventede på vores mad, stod vi og snakkede og jeg kom til at lægge mærke til hans øjne. De var utrolig dybe og det var nemt bare at svømme hen i dem. Tilbage i hans meget varme lejlighed fik vi spist vores pizzaer mens vi så Tour de France. Efterfølgende begyndte trætheden dog virkelig at indtræde, så vi faldt i søvn på hver sin 2 personers sofa mens fjernsynet cyklede derudaf. Et par timer senere vågnede jeg igen og havde virkelig lyst til at vække ham, men vidste han var meget træt og skulle på arbejde igen om aftenen til endnu en 12 timers vagt, så jeg lod ham sove. I stedet så jeg Touren og hele opløbet i Paris. Og selvom jeg ALDRIG kunne ha fundet på at se det derhjemme nød jeg det faktisk at sidde i hans lejlighed og se det, mens han lå i sofaen overfor og sov.

Senere, da Touren var kørt færdig, vågnede han og vi snakkede lidt igen. Vi jokede med at vi havde lavet en tradition med at ses hvert 2. år, så vi glædede os begge to til at ses igen i 2010. Håber dog at vi skal ses rigtig meget i den nærmeste fremtid og at jeg ikke skal vente 2 år igen. Inden han skulle afsted på arbejde nåede vi at elske endnu engang. Og puha, det er dælme længe siden jeg har oplevet noget så dejligt. Kl. 20:20 sagde vi farvel og lovede hinanden at der ikke gik 2 år inden vi skulle ses igen. Han kørte så på arbejde og jeg kørte hele den lange vej hjem til Jylland.

Selvom det tog 2½-3 timer hver vej har jeg ikke fortrudt overhovedet at jeg kastede mig ud i det, jeg nød hvert et sekund. Jeg følte mig utrolig hjemme i hans lejlighed (selvom den stadig stod i kasser efter han var flyttet ind for en månedstid siden) og i hans selskab. Men det var samtidig også en lidt mærkelig fornemmelse, for her var en fyr som kendte mig så ufattelig godt men samtidig ikke kendte ret meget til mig. Og omvendt. Men jeg følte virkelig at jeg kunne være mig selv, hele vejen igennem. Havde intet at skulle leve op til og skulle ikke bekymre mig om at gøre et godt indtryk. Thomas var der jo bare. Min Thomas.

Nå, sidder nede på arbejde og skriver, så må hellere stoppe noget så jeg kan få lavet noget (nogenlunde) fornuftigt. Kan skrive videre når jeg kommer hjem.