Har en veninde, der er fotograf. Hun skal tage en masse billeder af en masse forskellige mennesker indenfor de næste par uger, og i aften er det min tur til at lege med hende.

Jeg glæder mig. Fordi det er længe siden, jeg har set hende. Og fordi jeg synes det er sjovt at være lidt exhibitionistisk engang imellem. EEElsker at klæde mig ud og den slags. Skal have ekstra ting med til det... må selv vælge. Ved ikke rigtigt om jeg skal være sporty, klovn, slasket, høje hæle, mynstrede huer, store øreringe eller hvad.

Og så bliver det fedt at se hende. Jeg er i underskud af veninder uden børn, og hun er en af dem. Det er kun hende med drengn Otto, jeg har kendt siden børnehaven, jeg bliver ved med at elske at se... De andre.. årh, synes det er lidt tungt. Måske er det noget fis. Måske har det ikke noget med børnene at gøre.

Men jeg vil sgu også villes engang imellem. Tror faktisk det er der, skoen trykker. Børnehave veninden holder rigtigt meget af mig, og ringer jævnligt og siger at jeg skal komme og spise, eller se film om aftenen. Eller hendes dreng gør det, som sidst.

Men ældste bofælle (boede med hende i 5 fulde år), der er gravid med nummer to, og som postulerede at min forelskelse i min gamle kæreste var en fiks idé og som i det hele taget var irriterende sidst jeg så hende, ringer ikke. Og jeg synes hun har været dum, så jeg ringer heller ikke.... og så er der en anden børnehaveveninde med barn. Hende burde jeg faktisk hive fat i. Det er vist mig, der er den dovne.

Nå, bla bla. jeg må se at komme mig over alle de småting. Det fører intet godt med sig. Nogle er sødere til at holde kontakt end andre. Og engang imellem siger man klodsede ting. Det gør jeg nok også. Gamle bofælle er snot forkælet og pisse strid engang imellem. Men skidt pyt. Hun er også sød, og jeg ved hun holder af mig, og en dag tager jeg mig sammen og ringer til hende igen.

Så kom det pludselig til at handle om veninder ;)

Og mine drengevenner.... flere gift og har børn. Sidste tætte ven er blevet gravid. Af alle os fra skolen i Wales (2år på kostskole - 5 drenge og mig - rigtigt tætte venner i lang tid) er det nu kun mig, der er alene og uden børn. Savner dem sgu. Standart invitation altid foreliggende 'Du må komme ud til os og spise S, vi vil rigtigt gerne se dig' - men det får jeg jo ikke bare sådan gjort... Er ellers helt vild med både dem, og deres koner. Søde dejlige mennesker. Men vi lever jo meget forskellige liv.

Eller OK, ambition. Ring til alle gode venner med unger og gravide maver, du ikke har fået set i lang tid og tag på dinner-turne. Kom nu S - sådan er det bare.

Jeg bliver fed i februar :)