Nu skete det , det jeg havde frygtede , jeg har mistede ham, mit livs kærlighed , han tog mit hjerte kastede det i jorden og respektløst trampede han det i 1000 stykker , hele min verden er sunket i grus . Mine børn er dybt ulykkelige og jeg kan ikke andet end at græde .
Hele Mit indre skriger af smerte i fortvivlelse over intet at kunne gøre , over magtesløsheden over at miste det mennesker jeg har elsket Aller højest i mit liv .

Han ringede i dag, først lød han som han plejede , selv om jeg altid i hans stemme kan høre at han har det rigtig dårlige .
Han forklarede mig igen og igen at han bare havde brug for at være alene ,helt alene. Jeg ville vide hvordan jeg skulle forstå dette , om det handlede om at vores forhold var slut ? Først var det ikke det han ville , han ville bare ikke havde skyldfølelsen over ikke at kunne være i vores liv. Som han gerne ville . Han ville bare jeg satte mit liv i stå det næste halve til hele år , til han igen var rask . Så kunne vi jo tage det der fra .igen .
Aldrig har jeg følt mig mere ydmyget og misbrugt ,som om jeg var en ting han kun bruge for en tid og når det så ikke var spændene mere kunne det lige ligges væk til en anden god gang . Ikke nok med det men han ville gerne havde muligheden for at kunne havde muligheden for lige at kikke forbi , sige hej til børnene ha en hygge stund sammen med os .

.I lang tid har jeg ladet det være op til ham at tage den kontakt han havde brug for , og jeg har forsøgt at være neutral ikke at involver mig men bare lytte til ham .men han slog mig verbalt til jorden , med sårene ord og beskyldning
Men han ville bare havde ro fra nu af og til jul , fred for hele omverden .Jeg er bange for han ønsker at dø , bange for at han bare venter på at få chancen til at gøre en ende på det hele !

Han vil ikke forstå at jeg stadig er her i hans liv efter 6 måneder med denne hæslige sygdom der har magten over ham , fordi jeg bære en dyb og inderlig kærlighed til ham .Fordi mine børn i ham ser en fader figur af de bedste og smukkeste , at jeg tror på at vi sammen kan komme igennem dette . Fordi jeg tror på vi har en fremtid sammen !
Nu må Jeg ikke elske ham mere !!,
men jeg må være hans ven!? ,
Hvordan kan jeg være hans ven , hvis han er så overbevist om at jeg er grunde til hans sygdom? ,
Hvordan kan jeg være hans ven når jeg elsker ham?
Hvordan kan jeg slå min kærlighed til ham ihjel?
Hvordan kan jeg lade mine børn se ham, gøre dette mod mig , og der efter lade ham komme ind i mit og deres liv som en ven?
Jeg ved godt at der er to sider af det her ,der er den fornuftige side der erkender at sådan er det og jeg intet kan gøre , at et eller andet sted skal jeg være stolt af ham fordi han faktisk i hans brud med mig , gjorde noget for sig selv som han havde brug for . Noget han aldrig før i sit liv har gjort .
Et eller andet sted oppe i mit hoved klapper jeg ham på skulderen over det han har gjort for sig selv . men alt det er min fornuft der taler .

Lige nu er det bare så forbandet svært at holde fast i den fornuft , for i mit hjerte er der ingen fornuft , men kun en knust kærlighed , en smerte , en sorg over at miste mit livs kærlighed , at det menneske jeg elsker så dybt også kan knuse mit liv

I mit hjerte er alle følelserne og de står i lys luge , og jeg er lige nu i min gode ret til at føle smerten , lade tårerne få frit løb , og i TANKERNE ønske ham hen hvor intet kan gro , at han må mærke den samme smerte som jeg sider med lige nu , at lynet må ramme ham .At han i sine drømme må se og mærke det det jeg og mine børn lige nu står midt i .
Min engel sagde en gang til mig det smukkeste et menneske kan gøre er at tilgive , og jeg vil gerne tilgive ham , for smerte sorgen og tårerne han i dag har bragt ind i mit liv .
Men mon han kan tilgive mig at det ikke lige bliver i dag eller i morgen jeg tilgiver ham?
GID FANDEN MÅ TAGE HANS DEPRESSION