Åhhh hvorfor?
Jeg er blevet ret ked af det igen over ham. Fordi jeg vel troede at han ville skrive og nu gør det op for mgi at han ikkke gør.
Alligevel tænker jeg... I påsken gør han, der skriver han til mig.
Jeg håber et eller andet sted at han bare lader være. Så behøver jeg ikke tage stilling til om jeg vil have ham eller ej. Bare bruge tiden på at prøve at glemme. Men dahm hvor er det svært.
Jeg siger at jeg ingen kæreste vil have, at jeg ikke gider være seriøs, men jeg vil egentligt gerne. Vil bare have en til at holde om mig når jeg skal til at sove. En at trøste mig når ejg er ked af det. En der kan få mig itl at smile og flyve...
Det er tanken om kærligheden der er fasinerende. Ikke så meget ham. Bare at muligheden havde været der...
Ligemeget. Det bliver ikke til noget. Fortsætter med at "nyde" singlelivet...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.