Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
10 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
12 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
7 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
11 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 4 dage siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
7 måneder, 28 dage siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
11 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Så kom post dk med pakken, der nu gør at jeg igen kan være på nettet på min egen computer.

M's moster, onkel og kusine er lige taget afsted. Vi havde bagt boller og lavet lækkert bord. Og tilgengæld fik vi sat hylder op, og det har vi godt nok ventet længe på, så det var bare super.

Jeg har pyntet lidt op til jul i dag, ikke overdrevet men smagfuldt - og det er nu helt hyggeligt.

Jeg tog ikke til festen i går, pga. de fleste faldt fra...fint for mig, for jeg var egentlig ikke i humøret - men så slap jeg for at være den kedelig. I stedet så vi zulu awards, og bagefter en gammel dansk film, som vi ikke nåede at se til enden. Lyder som et gammelt ægtepar desværre, men det var nu egentlig bare hyggeligt.

Jeg har ikke fået skrevet om mit sammenstød med den åndssvage nabo endnu. Har udskudt det, fordi jeg kan mærke det gør mig så ufatteligt vred, og også ked af det.... Men here goes - det skal ud.

Forrige gang vi var hjemme, besluttede jeg mig for at jeg blev nødt til at gå hen og snakke med manden. For ellers ville jeg aldrig få fred. Den beslutning har jo efterhånden også taget mig ½ år at komme frem til. Men det er egentlig ikke så mærkeligt, eftersom det er 16 år siden, jeg har snakket med ham sidst, og han har hadet mig siden. Det har været gengældt, men da kun fordi han gjorde sit til at gøre mit liv til et helvede.
Han stod ude ved vejen og vaskede sin bil, da jeg gik derhen. Jeg spurgte ham om han fandt det rimeligt, at jeg jeg nu stod med en regning på næsten 3000,- som jeg ikke havde fortjent, pga. ham. Han er gammel, fatdum og næsten døv. Og det meste han sagde lød som en gang: hva! jo! hva! nej!, og gav ingen mening overhovedet.
Men et fik jeg da fat i "sådan går det, når man går til politiet"

WHAT!!! Din krafidiot...står du og siger at det var min egen skyld. Fik ham til at indrømme, at hvis jeg ikke havde været hos politiet, havde han sagt det som det var.

MEN, MEN, MEN jeg tog først ned og snakkede med politiet efter jeg havde sendt et pænt brev, ventet 14 dage, haft min svigerfar henne og snakke med ham. Så jeg mener, hvad skulle jeg ellers have gjort. Og desuden kunne de jo ikke andet end at give mig gode råd til hvordan jeg skulle tackle situationen. Der var jo ingen vidner!

Så kom konen ud, og jeg begynder at skændes med hende i stedet. Dumt, men jeg tror jeg måske regnede med lidt mere fornuft fra hendes side. Men hoold kæft hun talte ned til mig - dog lod jeg mig ikke provokerer, selvom jeg ved hun ikke har andet en 1/5 hjerneceller i forhold til mig selv. Og her underdriver jeg måske enda en smule. Til sidst gad hun ikke hører på mig mere. I det hele taget lyttede ingen af dem til fornuft. Lige meget hvor godt jeg forklarede mig, og hvor fornuftige mine ord var, fik jeg bare totalt irationelle svar igen.
Det er simpelthen så enormt frusterende at skændes/diskutere på den måde. Og jeg fik da heller ingenting ud af det overhovedet.

Hader mig selv for at jeg småtudede. Et er at han har løjet for hende, og at hun vælger at tro på ham. Men helt ærlig, hvor dum tror de jeg er. Hvis jeg var skyldig, hvorfor skulle jeg så nedværdige mig selv til at lave sådan en scene foran dem!

Til sidst var jeg så vred at jeg ville gå...med afskedssalutten: "Jeg glæder mig til du kradser af, så jeg slipper for at se på dig"

Jeg var selv enormt chokeret over at det kunne komme så vidt, og havde aldrig troet jeg skulle sige det til noget andet menneske. Men jeg kender heldigvis mig selv godt nok til at vide, at jeg heller aldrig havde sagt det, hvis ikke de havde kørt mig så langt ud. Det er dog stadig skræmmende.

Desværre hørte konen det, og kom styrtende tilbage. Hvorefter jeg måtte sige undskyld 120 gange, selvom hun ikke hørte det. Jeg mente det faktisk da jeg sagde, at jeg ville ønske jeg ikke havde sagt det. Men det er ikke det samme som at jeg rent faktisk mente det. Jeg kommer i hvert fald ikke til at savne den mand!

Han sagde at han ville gå videre til politiet med det jeg havde sagt, og at han havde optaget det (mens han klappede på sin brystlomme (nå ja, du går måske altid men en optager på dig, tændt, når du vasker bil?!). Han tog det åbenbart som dødstrusler. Det viser hvor lidt hjerne han har.
Men stadig måtte min mor og M forsikre mig mange gange om at det ikke var ulovligt at sige sådan, da jeg kom hjem. For al min fornuft var åbenbart også røget i løbet af den latterlige "samtale"!

Jeg er stadig hammer gal. Og jeg mangler også stadig at fortælle hvad der ligger til grund for dette nabohad. Men det er faktisk noget der tager tid at mande sig op til at gøre.
Det har dels noget at gøre med at min historie er meget specifik, og at jeg er bange for at der er nogen der kan kende mig ud fra den. Så lige i øjeblikket overvejer jeg at kun at gøre den tilgængelig for dem på min venneliste, og så må folk jo skrive hvis de har lyst til at blive tilføjet så de kan høre den...

Ovenpå denne lange smører vil jeg slutte for nu. God weekend til jer alle!

-Berta

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dødstrusler er publiceret 26/11-2005 17:15 af Berta.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.