Min dreng går! Han går så fint, bare derudaf uden frygt. Det er sgu fedt for ham…han virker faktisk mere glad og fri efter han fik stavret sig op på de små ben.
Han siger også ”HEIIIIIJJJ”…hele tiden og til alle. Når jeg for tyvende gang må ind og lægge ham ned i sin seng, griner han og siger ”HEIIJJJ”. Han hilser også på forbipasserende og jeg får lyst til at hakke dem én på hovedet når de ikke hører ham og genkender hans ”venlighed”.
Vi er så tæt for tiden Emil og jeg. Han vil hele tiden hygge og nusse ved mig og jeg….EEEEELSKER det. Mors dreng!
Min lykke er grundet min søn for tiden. L er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Det var som om han stod op og ikke kunne stoppe med at græde i går. Beslutningen var rigtig og jeg er virkelig lettet over at der sker noget nu. Han har været så ubeskrivelig trist de sidste par uger og der har været nedtur på nedtur. Jeg kunne heller ikke holde til det mere og han fik vist også endelig nok.
De vil gerne beholde ham i minimum en uge. De vil også gerne give ham en masse medicin men han tør ikke. Det er vel også kun godt at han siger fra. Beroligende medicin kan tricke noget inden i ham men på den anden side er ham så rasende urolig og rastløs hele tiden. Jeg har ofte selv tænkt at det måske kunne gavne ham med noget beroligende medicin, men hvis det på den anden side skulle få ham tilbage i et misbrug…ved det ikke. Jeg har bedt ham om at være åben overfor deres forslag men at holde på, at medicin ikke skal komme alene. Han har virkelig brug for noget terapi.
Jeg er bange for det hele. Fik brev fra fysioterapeutuddannelsen i går; optaget! Jeg følte mig bange og slet ikke glad. Det bliver godt for mig at komme i gang igen, det ved jeg. Men lige nu føler jeg slet ikke lyst og bøvler rundt med tanker om at jeg har valgt forkert.
Min kloge mormor sagde, at man nogen gange skal passe på med at stræbe efter det ”rigtige” i for lang tid. Pludselig kan man ende i en situation, hvor ingenting vil forekomme ”rigtigt” og man kan lade ting gå forbi.
Det har sgu aldrig været min stærke side, at tænke praktisk omkring hvad man skal foretage sig rent ”karrieremæssigt” men nu er det vist på tide at jeg begynder. Jeg har en søn og bliver nødt til at få mig en uddannelse.
Bliver altså nødt til at få gang i den trold nu. Ellers får jeg ham ikke i seng igen i aften.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Én går...en anden falder er publiceret
31/07-2008 17:20 af
Bastian.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.