Det er egentlig underligt at kartoflerne ikke koger naar man kigger paa dem. hvorfor ikke. Det er det her begreb med tid, jeg har lidt svärt ved at fatte. Tid er en fantastisk vanskelig störrelse at have med at göre. Der er 24 timer á 60 minutter á 60 sekunder á 100 milisekunder... Hvor ligger logikken?
Hmm mennesket opfinder tiden, og lige efter bliver de slave af den.
Nah gut. tid er som sagt meget meget underlig at have med at göre. af og til saa löber den fra os, andre gange snegler den sig afsted. Nogen gange har vi den/det, andre gange mangler vi den/det. og naar vi til sidst bliver frustrerede nok over den, slaar vi den ihjel. Stakkels tid.
Eller hvad?

Vi har altsaa den objektive tid (minutter timer osv) Vi har den psykiske/subjektive tid (den tid vi oplever) og i england har de thetid (kl 16 eller 17).

Hvorfor er det saa at grässet ikke gror naar man glor paa det? Objektivt set gaar tiden jo hele tiden, uden at man kan stoppe den. Og det värste er at den aldrig bliver trät. Kan du ikke fölge med, kommer den ikke tilbage og samler dig op, til gengäld fortsätter den i et stöt og roligt tempo.
Men subjektivt set, saa har vi jo brug for at lade os underholde. Og det er sku ikke saa voldsomt underholdene at se grässet gro. Det er for den sags skyld heller ikke sjovt at se börn gro. Det er skägt at opleve dem mens de gror, men skulle man bare sidde og kigge paa sit barn gro, ville kartoflerne hurtigt stoppe med at koge igen. Tror jeg nok.

Den psykiske tid omhandler altsaa vores evne til at distrahere os selv fra kartoflerne, saa de kan begynde at koge. Men det hedder sig jo: I den korte tid vi lever... Ja saa skal det saa sige at hvis jeg slaar tiden ihjel, saa har jeg ogsaa spildt lidt af mit liv. hm...

Kan ske. Saa istedet for at se kartoflerne koge, kunne jeg jo passende läse en bog, snitte grönsagerne, kysse lidt paa min (imaginäre) käreste. Alt i alt distrahere mig selv fra de skide kartofler. De maa jo have en eller anden form for en prästationsangst. Smaa venner. Som jeg groteskt har tänkt mig at äde.

De gamle ninjaer havde en kämpe teknik til at slaa tiden ihjel med. De mediterede tiden väk. er det spild af tid? Saa sad de der i deres trance og ... Plah? Ingenting? Eller maaske alting. Det maa bare väre haardt at sidde der. Eller maaske meget afslappende. Hvad ved jeg?

En anden herrelatterlig egenskab ved tiden, er at den nogen gange kaster sig väk fra én. Som for eksempel ens gymnasietid. Eller naar man har sex. saa man kan altsaa gaa i skole og smide tid väk, der saa kommer susende tilbage i fjäset paa én i form af lärdom. Du kan have sex til langt op af dagen der giver goe muller i maven og forbedret kondition, og for de fleste ogsaa et bedre humör, eller du kan sätte dig stille ned og tänke/meditere over verden, hvis du vil have tiden til at gaa hurtigt. Du maa bare ikke kigge paa de forbistrede kartofler!

Apros pos kartofler saa koger mine nu.
:D

Den tid I har brugt paa at läse det her, kommer ikke tilbage. Spörg saa jer selv, var det jeres tid värd?