9-12-02, morgen/form.
Jo, de blev begravet fredag d. 29-11... Kirken var fuld og en del stod op... Har hørt, folk syntes det var en flot begravelse, hvis man ka sige det...
Jeg var med hele vejen: så dem flere gange, lagde sengetøj i kisterne og stod og så, da bedemændene klædte dem på...
De fik bamser, ure, kæder, breve, blomster m.m. med sig... desværre har jeg bagefter opdaget, det ikke var det rigtige armbånd, jeg gav Andreas på... Nedtur...
Hvordan man kommer videre?? Det ville jeg osse gerne vide!!! Foreløbig har Kjeld "båret" mig (og pigerne) igennem. De første dage med min søster og hendes børn/svigerdatter!
Det meste af det praktiske ifb. med begravelsen har jeg selv villet gøre, skrive dødsannonce, sange til kirken, takkeannonce, kister, blomster, gravsted, gravsten... Så får advokaten lov at ta sig af det med forsikring, betaling, bodeling osv...
Kjeld har taget det store slæb (vi har været hos ham til i fredags, og i dag er første gang, pigerne er gået i skole hjemmefra, og jeg sidder alene hjemme, Kjeld kørte tidligt på job... Aldrig har jeg følt mig så forladt) og har ryddet værelser og kørt og kørt, fra Herodes til Pilatus.
Mathias's kollegieværelse er ikke tømt endnu, men vi har hentet noget derfra... Og hentet Andreas's værktøjskasse hos tømreren... Desværre var han ikke glad for at være hos ham, og det forstår vi godt, han er en underlig én!! Andreas følte sig kun som arbejdsdreng, ikke som tømrerlærling! Synd, det skulle blive hans sidste arbejdsplads!!!
Mathias havde lige fundet sin vej frem efter at ha været ret rodløs, - han var startet hos McDonald og skulle til militæret 1. april 2003. Derefter ville han læse/i lære som datatekniker!
Jeg har været oppe på "min" skole / arbejde et par gange for at snakke, og første gang for at lave sangene til kirken... Hvornår jeg ka klare at komme i gang igen aner jeg ikke. Jeg har jo min pind på skolebiblioteket, over alle computerne hvor især de store klasser kommer og arbejder/larmer... Overvejer at ta derop en time i dag, men nu må jeg se, - der er osse så meget herhjemme, men jeg ka sgu ikke ta mig sammen... Om det hjælper at sidde her og skrive ved jeg ikke, måske?
Jeg ska med pigerne til Roskilde i eftermiddag og se den gravsten vi har fundet og bestemme hvordan den skal graveres. Pigerne have tegnet nogle søde tegninger til sangbladet, og dem vil jeg gerne ha med over på stenen... Vi har fundet (Kjeld og jeg kørte til Jyderup i fredags for at finde den) en stor, pæn, svensk sten. Drengene havde jo de vildeste planer om at flytte sammen til Sverige en dag, - så nu må Sverige jo komme til dem...
Bagefter skal jeg til en krisepsykolog med pigerne, - jeg, og Kjeld, talte med en i torsdags... Det er gennem Falck, så derfor så langt væk... Ret irriterende, og jeg aner ikke, om vi ka klare den transport så tit... Men så må Falck køre os...
Vi var inde til Gummi Tarzan i lørdags, det var en stor nedtur! Jeg sad og gemte mig og græd, og blev ude efter pausen. Den var jo bare hele ungdomskulturen som drengene havde været en del af... Troede den fulgte bogen, men der var en del andet med. Billetterne var købt for længe siden, fordi Tania og Nadia havde arbejdet med den i skolen!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Skrevet 9-12-02, et brev til veninde er publiceret
10/10-2003 11:06 af
Inge Minat (minat).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.