(Tirsdag)
Så er det en uge siden jeg begyndte at mærke feriens frihed...
Det er efterhånden ved at gå op for mig, og jeg er allerede ved at få stress over at ferien slet ikke er lang nok til, at jeg kan nå alt det, jeg vil nå. Jeg er flittig med mine hurtiglæsningslektioner (er i gang med bogen "Breakthrough Rapid Reading"... for tredje gang) og håber det giver pote. Jeg er simpelthen nødt til at speede min læsning lidt op, så jeg kan få læst lidt mere effektivt for fremtiden, nå det hele, og have lidt tid tilovers til familie og venner og skrivning uden den evigt medfølgende nagende følelse af, at jeg burde sætte mig til at læse...

Helenes fødselsdag i torsdags var superhyggelig. Jeg tror virkelig hun havde en god dag. Jeg havde tilgengæld købt ind til med tankerne helt andre steder - går jeg ud fra... Vi skulle have været 17 til spisning (vi endte så med kun at være 15), og Helene havde bestilt burger... Jeg havde købt tre pakker hakket oksekød (økologisk selvfølgelig) med 200 g i hver (ganske vist en pakke fiskefileter ved siden af, fordi jeg jo er semivegetar - meeen alligevel)... Og ikke andet tilbehør end tomater, salat og agurk, der jo skulle ind i burgeren... Bo købte heldigvis ekstra oksekød med hjem fra arbejde, men tilbehørsmanglen gik først op for os omkring kl 5, hvor huset var stopfyldt af gæster (stopfyldt er rimeligt beskrivende taget i betragtning af vores meget begrænsede plads)... Vi kiggede lidt på hinanden, og jeg var klar til at springe ud i bilen for at købe en masse pomfritter, men Bo er meget god til at tænke i muligheder, så han skrællede alt vi havde af kartofler og lavede en lækker kartoffelmos med mandler og ost....
Jeg tror det var et rigtigt godt træk, at have veninder med til Helene (de afløste lige hinanden, den ene var der fra kl 14-19, den anden kom kl 19:30) det kan jo godt være lidt kedeligt med alle os voksne - det lykkedes hende dog i den venindefattige halve time at lokke over halvdelen af selskabet med ned at spille rundbold. Super hyggeligt, selvom det lige krævede lidt overvindelse at komme af sted. Nede på banen var der allerede et par søskende (pige ca 7 år, dreng ca 11 år), som straks havde lyst til at være med til rundbold, og det måtte de da hjertens gerne... De meldte sig endda frivilligt som opgivere. Vi spillede drengene mod pigerne - og når "vores" lille pige var inde som opgiver, var det lidt svært at få bolden stoppet i tide... Hun havde ikke helt styr på det med at gribe den og måtte lige sno rundt om sig selv et par gange før hun fik øje på bolden og fik samlet den op og sagt stop... Nogle gange var hun mere fokuseret på at få battet leveret videre til næste spiller :) Supersødt... Men min storesøster med sit konkurrencegen var lige ved at gå kold... Altså hun var færdig af grin, så det var på den gode måde, men iih hvor ville hun gerne have tævet de drenge... Jeg syntes bare det var hyggeligt at være med og lille Julie (niece) på 2 løb også rundt, og optog mere af min opmærksomhed end bolden - så jeg påtager mig glad og gerne min del af ansvaret for, at det endte 31 - 3 til drengene ;)
Da gæsterne så småt ved 10-tiden begyndte at bryde op, spurgte Helene og Julie (Helenes veninde, ikke min niece) om de måtte sove sammen i telt i Julies baghave - de skulle jo først møde kl 9 næste dag... I et øjebliks tankeløshed sagde jeg ja, men fortrød det lidt... Synes det var lidt mærkeligt, at hun ikke skulle sove hjemme på sin fødselsdag. Tænkte tilbage på hendes første nat - som andengangsfødende og på en overfyldt fødselsafdeling blev jeg mere eller mindre sendt hjem et par timer efter fødslen (Ja altså valget stod imellem at tage hjem eller at blive flyttet til et andet hospital... Og jeg ville jo bare gerne hjem!),hun sov til kl 7 eller 8 om morgenen, og da jeg selv vågnede og så det var lyst blev jeg et splitsekund helt panisk for om der var noget galt, sprang hen til vuggen, men hun sov på sødeste vis, og jeg kom i tanker om at min lillesøster, der også var kommet med hjem første nat også havde sovet igennem, og at det nok havde noget at gøre med, at hun kendte lydende fra tiden i maven modsat Lucas der blev forstyrret af ukendte hospitalslyde...,
Nå, men jeg slap tanken igen og mindede mig selv om, at vi jo bare skulle sove, og hun jo ligesågodt kunne sove dér i telt som hjemme... Klokken lidt i elleve kom hun dog tilbage med hele sin oppakning, og jeg troede de var blevet uvenner, men i sidste ende havde hun dog bare selv fundet frem til, at det var lidt mærkeligt at sove ude på sin fødselsdag:)

Fredag havde vi planlagt, at vi skulle ud og finde tøj til Lucas, som han skulle have på til brylluppet, og så videre til frilandsmuseet (elsker det sted!).
Nøj hvor blev jeg overrasket over priserne på en habit... Selv om det var tilbud over hele Ballerupcentret, så det ud til at være svært at få et helt sæt for under 2000 kr :/ Det havde jeg ikke haft noget imod at give, hvis jeg så vidste, at han kunne bruge det i lang tid frem, men synes det var en lige lovlig vanvittig pris, for noget, som jeg ved han ville være vokset ud af igen til næste sommer, hvis ikke allerede til jul... Så vi endte med at gå i H&M og finde et ganske nydeligt sæt til knap 900 kr... (Puha det var pengepungen glad for). Og han ser skidegodt ud i det! Jeg har sgu nogle kønne børn :)
Så til frilandsmusset, hvor vi traskede rundt i ganske kort tid... (2 timer tror jeg). I bund og grund var vi allesammen temmelig trætte. Havde lejet en trækvogn, mest til Erik, men Helene brugte den mere end Erik - Det vil lige sige, indtil der kom en venlig vagt og gjorde opmærksom på at trækvognene var forbeholdt små børn og bagage...
Hjemme igen skulle vi så nyde den sidste aften med at se Helenes nye film (Modig) og spise lagkagerester...
Det føles lidt mærkeligt, at jeg ikke længere går og gruer over at skulle sige farvel til dem for tre uger, når de skal på sommerferie med deres far, men det er rart, at kunne nyde de sidste dage ordentligt før de skal af sted... De første par år, var den sidste uge inden de skulle af sted jo præget af ondt i maven ved tanken, og et forsøg på ikke at lade dem mærke hvor meget det gik mig på... Sådan er det heldigvis ikke mere... Men de er jo også blevet større...

Og nu er det så ferie.... Mere eller mindre... Jeg har en liste med, jeg ved ikke hvor mange bøger, jeg vil have læst i ferien, både for underholdningens skyld, og for selvudvikling og indre ro, men også for at læse forud, og også rent faglige bøger, jeg har læst uddrag af i det forgangne år, og som jeg meget gerne ville læse resten af.... Jeg tror ikke jeg når det hele...
Har også lovet min søster at hjælpe med bordkort og risposer og hvad hun ellers kommer i tanker om til brylluppet. (Hun havde lavet 25 risposer forleden dag - næste gang hun kom hjem havde hundene splittet det ad så der lå ris over hele huset). Har også et par aftaler med veninder jeg skal gøre plads til og VIL! nå at få skrevet... Derudover skal jeg have skrevet tale (HJÆLP Hvordan gør man... Har ingen problemer med at skrive en masse til min søster, men jeg skulle jo også gerne flette ham filejsen med ind ;) - nå, må lave en brainstorm og håbe på der kommer noget godt ud af det...)
Helene var ved at gå kold, da jeg begyndte at tale om at læse bøger i sommerferien " NEJ mor! Det MENER du ikke!! Du skal holde ferie med os andre." Måtte forklare hende at hvis hun ikke ville lade mig læse bøger i ferien ville det svare til, at jeg ikke lod hende spille computer... Så måtte jeg godt alligevel ;)

I aften tager Bo og Erik og jeg ud at spise, (delvist fordi vi kan få running Sushi billigt på en hverdagsaften - noget vi havde besluttet at benytte os af en dag i ferien, delvist fordi vi er ramt af feriedovenskab og ikke gider selv at lave mad, langt mindre at tage stilling til hvad der skal laves og købes ind).
Derudover har vi planer om måske at tage en lille tur til Odense. Jeg valgte ikke at afbestille mit togkort for juli, for det tilfælde at jeg skulle dumpe og få brug for at tage derover i ferien... Så en endagstur til Odense ville bestemt være hyggeligt, og i efterårsferien, havde vi haft kig på en gammel by (lidt a la frilandsmuseet tror jeg) som vi egentligt gerne ville have været på, men blev enige om ville være for meget en omvej, hvis vi også skulle nå alle de andre ting vi gerne ville. Desuden kom vi jo heller aldrig ind og så H.C. Andersens barndomshjem, så det ville jeg da også gerne få tid til denne gang :)

Michala