Jeg har en kildren i hele kroppen lige nu. Måske er det pga. tusmørket og at jeg kan lugte sommeren er nær. Måske er de 12 en halv time jeg har været på arbejde. 2 konfirmationer fra helvede.

Men jeg hælder mest til det første.

Det er lidt skægt. jeg kan lugte. Ja, det kan de fleste også, men jeg kan lugte andre ting.
Det man lugter er som regel altid farveløst og usynligt og jeg kan lugte falskhed bl. a.
Men det er så skide negativt og jeg føler mig ikke negativ i dag.
jeg føler tilfredshed. Træthed. ro.....

Men jeg kan lugte når foråret er på vej, flere måneder før. Jeg kan høre det på fuglene, men jeg kan især lugte det i træerne, jorden og asfalten.

og i dag da jeg gik hjem fra arbejde,, spdserede jeg i mit yndlingdvejr...tusmørket...og lugtede.
(okay...jeg lugtede IKKE til de 6-7 styks suspekte typer typer jeg mødte på min vej...ja, jeg talte dem..for de ville højdt sandynligt have haft en ram lugt af sprit og sved misket godt sammen med et par dråber TIS!!)

Men jeg smilede hele vejen (med chance for at blive sidestillet med de mennesker som smiler af de forkerte årsager, hvad de så end er!!!)
Men i tusmørket m¨å man nemlig alt. Man må smile(fordi ingen kan rigtig se een)
Man føler sig ikke overbegloet af de forbipaaserende (fordi der er halvmørkt, undtagen af suspekte typer som lugter af gammel sprit og en ANELSE TIS!!!!)
Og så kan man lugte...eller snuuuuuse....Mine smagsløg og lugteevner er selvfølgelig blevet degraderet pga. min vanvittige ( siger nogle folk) lyst til smøger, men jeg kan stadig smage med spidsen af min tunge og jeg kan stadig lugte med mit højre næsebor ( og forøvigt så tror jeg slet ikke at venstre næsebor er blevet bygget til at kunne lugte nogetsomhelst....det er kun for symmetriens skyld...hvis altså JEG bliver spurgt!!!)

men jeg kunne lugte sommeren hele vejen hjem..over broen....jeg kunne lugte den i bladene, på bilerne, omkring lygtepælene..overalt..og jeg smilede...
Jeg griner tit. SkraLDgriner. Jeg fniser også (lidt for tit), jeg smiler lidt halvkunstigt på arbejdet ude ved gæsterne, men jeg smiler sjældent med sjælen.
Det gør jeg kun for mig selv helt alene ude på gaden sammen med en flok suspekte typer der GARANTERET lugter af TIS.
Dette smil er mit. Og kun mit. Jeg ved selv hvordan jeg ser ud når jeg smiler det, selvom jeg aldrig har set mig i spejlet når det skete.
Men jeg kan mærke det. Føle det. Og i det øjeblik har jeg overgivet mig totalt til min egen narcissime. eller egoisme..eller...kært barn..blabla..

( ps: Det er forøvrigt PISSE distraherende at sidde og virkelig FORDYBE sig selv i sin egen lille kuppel, når ens fugl sidder klinet fast til sine fødder og gylper korn op til den store guldmedalje...ADRV..)

PPS: Der var vist lidt syntaxfejl i forrige sætning..ha..ha

Nå, hvor var jeg....noget med fordybelse...
Min store sidehobby er at spadsere en tur ud i kvarteret og se hvor fødderne gider at gå hen. Overlade dem alt arbejdet og sejle væk i mine egne tanker.
Tanker der akn omhandle alt fra et dybtsindigt digt til hvaf for noget tøj jeg skal have på til sommerfesten i juni (jo, jeg er STADIG født under planlæggerens tegn!!!)
Og i tusmørkets tegn trives jeg, mens jeg lader mine fødder bestemme retningen...de kender jo efterhånden vejen.

Jeg sidder her stadig med tusmørkets ro i mig og nyder en god Peter Lehman .
Og det er i disse stunder at man tænker....DAMN, hvor har jeg dog skrevet meget lige nu....men også , hvor har jeg det dog egentlig godt.

HOMER...GIDER DU FOR HELVEDE DA SÅ IKKE GODT HOLDE OP MED AT GYLPE DE FORBANDEDE KORN UD OVER MIN FOD. DET ER PISSE ULÆKKERT!!!!