..er slet ikke så forfærdelig alligevel. Efter vi har fået sagt til hinanden at vi stadig holder af hinanden og undskyldt at vi sårede hinanden, er det som om der er kommet en helt anden stemning. Vi ser ikke hinanden privat, men når vi ses i andre sammenhænge, taler vi godt sammen og hygger os, og det var også tilfældet i går.

Anne holdt fødselsdag i går og til vores sidste tøselogeaften spurgte Jydepigen om vi skulle finde på en gave sammen til hende. Det kunne vi da godt og jeg spurgte også Sangerinden om hun ville være med på gave. Det ville hun godt, og så var det om at finde på noget godt. Men den var straks værre, for Anne har ret meget, så i stedet måske et gavekort eller en form for oplevelse? Jeg kom frem til en frokost med tøserne og efterfølgende shopping inklusive en lille gave til Anne ville være helt perfekt.
Hun går hjemme med sin nyfødte søn og hun savner at bliver stimuleret. Så lige pludselig blev det gamle firkløvre samlet igen trods genstridigheder og uvenskab mellem mig og Jydepigen, og nu hvor jeg tænker over det, tror jeg endda at det, at Jydepigen og jeg kan snakke sammen igen og selv vælger at hænge ud sammen, er det der betyder mest for Anne.

Det betyder også meget for mig, og det var rart at høre at hun arbejder med sig selv ligesom jeg gør, og at vi slet ikke er så langt fra hinanden. Modepigen kan jeg til gengæld ikke finde ud af... Da jeg blev uvenner med Jydepigen, kom der pludselig en masse frem, som hun ikke har fortalt om før, og jeg begyndte at tale meget mere med hende, end jeg har gjort før. Jeg har til tider været lidt usikker på hende, fordi hun har virkelig mange venner, så jeg kunne ikke rigtig se hvad hun skulle være for mig, men også omvendt.

Modepigen kom også til fødselsdagen. Hun kunne først ikke, så jeg blev overrasket over at se hende, og så fik jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over at have givet gave sammen med de andre uden at spørge hende også. Hun er den eneste, der arbejder på det tidspunkt, så hun kunne nok ikke alligevel, men jeg skulle alligevel undskylde med, at jeg ikke regnede med, at hun kunne alligevel, og alligevel havde jeg dårlig samvittighed.

Ved bordet sad hende og Annes lillesøster og talte privat og havde deres egen lille fest, og det var også vildt underligt. Hun spurgte mig ikke hvordan jeg havde det, selvom jeg har sendt en mail til hende for nylig omkring hvad der skete i mit liv pt, og i stedet for at snakke med mig, var det Annes mand hun talte med. Det var ikke særlig fedt, og jeg følte mig sq lidt overset, og kom til at sidde ved siden af Jydepigen i stedet, som jeg ganske vidst hyggede mig med, men havde det lidt skidt med det...

En meget mærkelig aften, som måske ingen andre opfattede, men jeg havde det meget mærkeligt og følte at hende, der er min veninde og jeg ser en gang imellem ikke var interesseret, men hende jeg har været rigtig uvenner med er..
Egentlig er det indlysende, og jeg ved det godt, men i stedet for at tage de her forhastede beslutninger, vil jeg ikke rigtig gøre noget ved det og lade tingene ske. Hvis modepigen ikke kontakter mig, så er det fint nok. Jeg vil ikke forblive uvenner med én, som gerne vil mig for hende skyld - det er hendes sag, og så må jeg klare mit.

Meget mærkeligt..