Facebook.... Nogle gange forbander jeg det langt væk, andre gange elsker jeg det...

Det er så dejligt, når man bliver gift, får job eller har det ad H til, at man kan få støtte og positive tilkendegivelser fra mennesker man har mødt på ét eller andet tidspunkt i ens liv.. Men når der er ting, man egentlig ville have haft det bedst uden at vide, bliver jeg træt. Specielt, når det handler om drama..altså mit drama.

Modepigen havde en "fantastisk dag" til Grøn koncert med Jydepigen, og nu er hun "pludselig" tilbage i logen - den som hun skred fra p.g.a. Jydepigen..
Det har i princippet intet med mig at gøre, men det gør stadig lidt ondt, og jeg glæder mig til det ikke gør det mere.. Jeg kan ikke fjerne følelsen, ikke handle mig ud af den, kun acceptere...men det er bare ikke sjovt.
Jeg er 'heldigvis' ikke den eneste, der har det sådan og undres, og ét eller andet sted håber jeg at det går galt igen, at Modepigen kan se, at hun ikke har ændret sig, at hun stadig er en manipulerende ko, men jeg har besluttet mig for at acceptere.

Jeg har selv valgt det fra, selv valgt den "nemme" løsning, og det er som det er.

Jeg har taget mange tarotkort på det seneste, og hold da op hvor det rykker. Det sidste jeg fik var "The emperor", og kortet beskrev min fremtidige chef til punkt og prikke - det er så vildt. Så nu vil jeg tage et nyt og se om det hjælper lidt på mine sårede følelser.
Jeg synes godt at Modepigen kunne have fortalt mig det - uprightness - men måske hun ikke føler at hun skylder mig det?