Vi har holdt jul hos min storesøster i år.

Jeg var lidt ked af, at vi ikke skulle på landet og være hele julen hos forældrene. Har åbenbart set temmeligt trist ud det meste af onsdagen, for på et tidspunkt kom bamsedrengen (min kollega gennem snart 3 år) og sagde: ´Don't blame the gambler, blame the game'. Jeg grinede bittert, kan jeg huske. Han aner vist ikke, at jeg blamer the game rimeligt hårdt for tiden.

Julen hos storesøster blev dog smadder hyggelig. En masse bedsteforældre. Min mor og far, min storesøsters far og hans kone, og min svogers forældre, to nevø'er, der var så kære hele aftenen, at man næsten ikke kan bære det, og så mine to søstre og deres mænd. Jeg ved ikke, hvorfor det var så hyggeligt. Det var det bare.

Jeg var kommet til at lave en ret barnlig cost/benefit analyse af julen i gave-ræs-perioden. At jeg ville give 12 gaver men få 3, fordi folk har børn og mænd og jeg får gaver af par. Og den ene gave ville oven i købet bare være penge fra forældrene. Bare rolig. Jeg har grinet af mig selv og min barnlige tanke! Og grinet med lillesøster, så tårene trillede. Men grunden til at jeg fortæller det er, at jeg alligevel var helt overrasket over at kunne mærke en kæmpestor og barnlig glæde, da min mor blev helt utroligt glad for den bluse, jeg havde købt til hende, og min søster helt utroligt glad for det spejl, jeg havde fundet på dba, og søsters kæreste helt utroligt glad for de billeder af min søsters mave, jeg havde fået taget og fået sat i en ramme og det kort jeg skrev til ham. Og fordi jeg elskede at være sammen med dem alle sammen. Og var rørt over at de bedsteforældre kan finde ud af at være så hyggelige med hinanden. Fordi de er seje dejlige mennesker.

Igår to jeg og mine forældre så ud i snelandskabet på landet til dem. For at fejre julekfrokost hos nogle mine forældres dejlige venner fra vores barndom. Oprindelige boede vil alle i Jylland, men mine forældre flyttede og efter jobs rundt omkring i Danmark er flere af vennerne nu flyttet ud i området omkring mine forældre, så de bor ca. 2km fra hinanden.

Og det var vildt dejligt at være nede hos dem igår sammen med deres børn, som er en del af et stort hold 'næsten fætter/kusiner'. Så hyggeligt at se dem. En næsten jævnaldrende kusine, som er flyttet til holland og synger, hendes dejlige lillesøster og så chokoladekokken og efternøleren. Slet ikke dødt at komme hjem til forældrene. Tværtimod livligt og dejligt.

Der har været alt muligt med min mor... mange små ting med at huske og glemme. En enkel gang inkluderede det, at hun et splitsekund ikke lige kunne huske hvem min storesøsters navn dækkede over. Kun lige et sekund, men jeg kunne mærke det og det gøs. 'Pige, pige? - Nåah vores pige!' Og vi så en film, med en masse implicitte ting... netop det, der gjorde den så fin. Og min mor er ikke rigtigt med. Jeg oversætter tegnene til hende. 'Når han gør sådan, så er det jo netop fordi han vil sige at... osv'. Der har været en million andre småting. Mmm, men livet går. Lægerne har undersøgt, der er ikke så meget man kan gøre i virkeligheden. Og hun kan alt. Lære at bruge sin nye telefon (sløvt, men det er acceptabelt for en fra den generation :) ), køre, rejse, osv. osv. Hun er bare ikke den samme. Er blevet mere hattedame, mere facade, og lidt mindre... sådan indsigtsfuld. Igår gik jeg tidligt i seng, da min mor gjorde. Jeg var dødtræt. Da jeg lå i sengen fortrød jeg, at jeg ikke lige havde brugt en naturlig aftentime til at tale lidt grundigere med min far....