På fredag tager jeg væk! Jeg skal først lige på job. Har sagt ja til endnu en sæson...selvom jeg nok kommer til at fortryde det. Lønnen burde være højere men...jeg kan godt li' at være der og jeg har I DEN GRAD brug for lidt ekstra.

Min netbank var bæ-grim igen. Jeg har latterligt lidt til mig selv i denne måned - faktisk så lidt at der efter bleer, mad, buskort...osv...slet ikke er noget til mig selv. At flytte fra L har kostet over 20.000 kr!

Jeg fik slæbt mig gennem dagen. Den har været hårdt og jeg har haft en influenza-følelse i hele min krop. Musklerne i min ryg og nakke har smertet mig. Først da jeg kom hjem og fik nogle smertestillende fik jeg fred.

Åh i dag har jeg følt mig som en elendig mor. Jeg begyndte at hyle igen da vi kom hjem men Emil var optaget af sine biler.

Han har ikke ville spise særlig meget de sidste par dage, så jeg tænkte at vi hertil aften tog vores bad inden aftensmaden. Måske kunne det øge appetitten. Efter badet sad vi så som vi plejer. Mave mod mave, sang baby og lyttede til radio. Emil lå helt ind til mig og lå bare der i min favn og kiggede mig lige ind i øjnene. Da en sørgelig sang så blive spillet i radioen, begyndte jeg IGEN at tude. "Hov" sagde Emil da en tåre ramte hans ansigt. Han kiggede på mig. Nu var det ikke sådan så jeg sad og hulkede så det sprøjtede...så jeg hviskede bare til ham, at jeg var ked af det. Så viste jeg ham at man kunne tørre tåren væk og "SÅ...er man glad igen!"...han smilede og forstod.

Hvis jeg skulle holde sammen på den sorg der popper op for tiden, ville jeg blive anspændt. Jeg er sikker på at det er sundere for Emil at se at det er OK at være ked af det engang i mellem og at man hurtigt bliver "glad igen".

Bagefter ved aftensmaden, da Emil mente at være mæt efter 5 ærter, blev jeg opgivende og følte mig som den her dårlige mor der går og vræler i stedet for at løbe på legepladsen med min søn under armen.
Jeg frygter at Emil keder sig her. Her er ikke samme udfoldelsesmuligheder som i det gamle hjem. Vi har kun et lille værelse og hans lille kammer at bevæge os rundt på. Men kan en 2 årig "kede" sig? Jeg tror ikke hans legetøj er godt nok...puhh der er vist lige for meget galt lige nu!

Arhh jeg har sgu bare haft nogle slemme dage. Jeg føler mig skrøbelig inden i og er sikker på at min rolle som mor bliver malet derefter. Det er nok ikke rigtigt.

Denne overgangsperiode bliver nok ikke så vanvittig sjov. Den behøver heller ikke blive dårlig, men tingene er som de er. Vi bor mega-småt og mit humør skal lige på plads. Så vil jeg også kunne se mange flere muligheder end jeg gør lige nu. Jeg er sgu trist inden i og selvom jeg burde gøre en masse ting, så er det svært når lysten ikke er med mig. Det giver mig bare en dårlig samvittighed overfor mit barn.

Men på fredag tager jeg Emil under armen, hopper på toget og tager ned til min storesøster. Vi skal også til mormor...der kommer til at gå en uge med de besøg og det bliver godt for os. Jeg glæder mig til at gøre det sammen med Emil og jeg glæder mig til at komme lidt væk fra det hele.

I morgen trænger jeg til at holde tude-fri! Så det vil jeg gøre!