Min kære kære lillesøster, som leger og flyver, og elsker og leger og falder.... og ikke rigtig ser sig selv udefra... Hun har nu fået smerten hældt ind over kroppen, så hun lå hernede hele aftenen igår og hulkede og var helt opløst.

'Jeg vil have ham tilbage, Nu vil han ikke mere. Jeg har ødelagt min eneste chance i livet for at blive lykkelig.'

Puhhh. Hvad skulle jeg sige. Jeg har aldrig synes om ham, hun var utro med gennnem et halvt år. Jeg har synes hun var en sæk, der spillede ikke kun med kæresternes men også med familiens følelser, fordi vi holdt af den gamle kæreste. Vi har alle prøvet at forstå. At den gamle kæreste holder døren lukket taler i virkeligheden kun til, hvor sej en fyr han var. Der er ingen tvivl om, at han her helt forgabt i min søster... men han tør ikke. Gu fanden gør han da ikke. Søsters præstation kan ikke engang J leve op til. Eneste forsvar for min søster har er, at hun aldrig var perfid.. men altid altid prøvede at være ærlig og fortalte, hvad der foregik... at hun ikke vidste hvad hun ville..... men man bliver aldrig mere ærlig end man er, overfor sig selv, og det er ikke storslået i min lillesøsters tilfælle.


Jeg prøvede at sige til hende, at hun måske ikke var så vild med ham, sidan hun så ufortrødent var faldet for en anden. At han også var lidt gumpetung og kedelig.... at hun ville komme til at falde for en anden igen, hvis altså den gamle kæreste fandt tilbage.

Hendes øjne var så store som gobler. Hun var helt knust. Jeg holder så utroligt meget af hende.... hun er et fantastisk menneske, der lever så direkte.. hun er ikke til at stå for, men hun fortjener også nogle smæk. Jeg kunne høre i alt hendes tuderi, at hun også gentagne gange har løjet for mig... og det har hun så åbenbart glemt, for igår var historierne nogle andre. Det gør ikke noget. Nogle ting, vil man også helst forskånes for.... men lyves for, det synes jeg aldrig er sjovt.

Du må ikke lyve for dem, der elsker dig søster... prøvede jeg at sige. Der talte jeg om hendes gamle kæreste, men også generelt.

Puh, vi er en værre værre tøsefamilie. Og vi kan åbenbart ikke finde ud af kærlighed. Og samvær og famile betyder utroligt meget for os... mere for søster end for mig. Hun er panisk angst for at være alene. Hun fortalte forleden, at hun havde fundet en andel kun to gader fra min på Nørrebro. Det er rørende... men også lidt bekymrende synes jeg. Kom nu, så lille og svag er du sgu heller ikke

Jeg holder virkeligt virkeligt meget af hende. Når det gør ondt på hende, gør det ondt på mig, og jeg føler automatisk skyld, som om jeg burde bære noget af det, søster lider. Men nogle gange bliver jeg også stille irriteret. Hun siger ting som: 'Du må aldrig lade mig føle, at jeg ikke er velkommen! Det kan jeg ikke bære.' Den slags virker som følelsesafpresning... jeg kan mærke noget i mig stritter imod. Det er ikke fair. Jeg skylder hende ikke alt. Men jeg vil hende det bedste...

Kære kære kære søster. Jeg tror stadig det bedste venter dig. Det håber jeg virkelig for hende. Hun er afsindig smuk, underholdende og dejlig. Tror i virkeligheden slet ikke hun kan navigere i alle de tilbud hun får. Hun kommer til at leve for dem og bekræftelsen. Engang talte vi om sex... og hun fik sagt noget i stil med 'jeg kan få dem (mænd) til at tro, at 'I kan work that girl'. Jeg kunne mærke det gøs i mig. Når jeg har sex prøver jeg ikke at få nogen til at 'tro' noget. Jeg vil bare nyde det, og ønsker at vi er to, der gør det...... Jeg prøvede igår at fortælle hende... et eller andet med det. At hun skulle passe på sig selv. At hun skulle leve for sin egen skyld. Ikke sådan hoppe og danse, for at få mændene til at holde af hende. I virkeligheden er det en grotesk situation, for om der findes nogen i verden, der ikke behøver det, er det hende. Hun ender med at falde i alle sine spind af at have fået folk til at 'tro' det ene og det andet. For hende, som for det fleste andre er sex kærlighed. Knus og omsorg er det samme. Åh, søster søster søster.

Som hun lå der og hulkede kunne jeg mærke sorgen rykke i mig. Men jeg tænkte også, at hold op, hvor er jeg kommet langt selv. Jeg er stærkere. Lysår stærkere end for halvandet år siden. Jeg er groundet igen. Mit korpus er stor tung is under overfladen. Jeg kan sænke Titanic (who are you trying to fool ;)). Fyr og alle andre får kun lov at kaste solstråler på toppen. Jeg er min egen. Helt helt min egen.