Så er ungerne landet hos mig permanent. Eller det vil sige næsten da, for den kommende weekend er de sammen med deres mor og hendes forældre i sommerhus, inden hun så tager til Spanien.

Mini ferien brugte jeg sammen med ungerne, på at arbejde på Karensminde. Og de er helt vilde med stedet. Vi tog dog en enkelt slapper dag i Løveparken, og det blev en herlig dag. Den stående joke blev, at ungerne på skift spurgte om de ikke måtte få et af dyrene med hjem. Det startede med de pegede en lille fræk abe, og spurgte om den ikke skulle med os hjem. Senere blev det så til både på elefanter og løver, og hverken fandt jeg så en røverhistorie om hvorfor det ikke kunne lade sig gøre…. Aben ville bestemme hvad vi skulle se i tv og spise alt vores snolder, elefant ville så gerne prøve vores cykler og bil, men de ville jo gå i stykker, løven ville så gerne med i skole osv. Det blev i hvert fald til en del sjove historier og grine flip for os alle sammen.

Og på lørdag skal jeg på date. Jeg havde besluttet mig for, at efter min fiasko med Jane, så gad jeg ikke lige igen foreløbig, men sådan skulle det ikke være. Ikke fordi det virker mere fornuftigt denne gang, nærmere tværtimod…

Det hele startede i går eftermiddags, da jeg smuttede tidligt fra arbejde og tog til frisøren. Jeg vælger altid et af de steder uden tidsbestilling, men hvor man bare sætter sig i køen og venter til det bliver ens tur. Da jeg kom ind var salonen fuldstændig tom, der var hverken frisør eller kunde at se. Jeg nåede lige at blive lidt forundret over det, da der kom en pige op fra kælderen, og spurgte om hun kunne hjælpe mig. Jeg spurgte selvfølgelig om jeg kunne blive klippet, og snart sad jeg i stolen og hun var i gang med saks og maskine. Lige som for at bryde tavsheden spurgte jeg om der havde været stille i salonen i dag, eftersom jeg var den eneste kunde? Det havde det, der havde faktisk kun været et par stykker hele dagen. Om det var årsagen til at hun var så snaksaglig ved jeg ikke, men i hvert fald begyndte hun at stille spørgsmål og selv fortælle i et væk, om alt muligt. Jeg fik at vide at hun lige var startet i salonen, men hun oprindelig kom fra en lille by på landet. I løbet af kort tid, den tid det tager at klippe siderne og nakken med maskine, havde hun fortalt at hun var 28 og single, men gerne ville have en kæreste og helst også børn inden hun fyldte rund næste gang. Og hun havde fundet ud af min alder, job osv. Mit bidrag til samtalen blev dog mere og mere reduceret til ligegyldige kommentarer og udbrud som ”nå da” og ”det kender jeg godt”, mens hun fortalte mere og mere om sig selv. Da hun begyndte at fortælle om hvor hun gik i byen, begyndte jeg efter hånden at blive bange for at jeg ville blive klippet i øret, eller total skaldet, for hun virkede noget ukoncentreret, og snakkede som et vandfald. Men jeg beroligede mig selv med, at det nok bare var fordi det havde været en kedelig dag for hende. Det lykkedes mig dog at få hende gjort mundlam, da jeg fortalte at jeg ikke havde været i byen siden jul, og det havde endda været første gang i meget lang tid.

Det virkede som om hun tyggede lidt på den… og så inviterede hun mig i byen. Hvis det var så længe siden jeg havde afsted, så mente hun at det var på tide igen, og der i øvrigt var et band der spillede helt fantastisk i byen fredag… Jeg blev fuldstændig paf og forlegen, da det gik op for mig, at hun faktisk flirtede med mig?!?

Hun lo virkelig højt, da hun så min forbløffelse, og jeg kan stadig mærke hendes hånd på min kind, da hun uendelig blidt strøg mig på kinden og sagde, i det der skulle være en beroligende tone, ”bare rolig, jeg bider da ikke”… ”kun hvis jeg får lov”… Hvilket i høj grad gjorde, at jeg ikke blev rolig…

Men jeg fik altså sagt ja til at tage i byen med hende – hun var jo også bevæbnet med en spids saks, så jeg turde ikke andet… pjat, sagen er jo, at jeg i virkeligheden er dybt smigret over at være blevet inviteret i byen af en smækker 28-årig blondine. Hmm, jeg ville netop til at beskrive hende som en sød og lidt naiv pige. Men, hvad dækker ordet ”sød” egentlig over? Og hvem er det måske lige der er den naive her? Det er vidst første gang, at jeg har mødt en så direkte og ”lige-ud-af-landevejen” pige… og det er vel det der på en gang er så fascinerende og samtidig får alarmklokkerne lidt i gang. Jeg synes i hvert fald min indre dialog eller stemme forsøger at fortælle mig, at jeg burde være lidt mere fornuftig, end kaste mig ud i det her. At jeg burde være klogere end at gå i byen med en ung pige i lav taljede bukser og tatovering på lænden. Men det er jo den samme stemme, der også forsøgte at tale mig fra stævnet sidst, og selv om det blev en omgang med knubs, så er jeg alligevel glad for at jeg tog med…. ellers skulle jeg sikkert også høre på kyllinge lyde fra de andre i klubben endnu…

Så nu skal jeg altså i byen på fredag med Tina. Vi skal mødes på den mexicanske restaurant og bagefter høre et band, jeg hverken kan huske navnet på eller kender… men ifølge Tina er de helt fantastiske. Jeg er temmelig spændt på hvordan det kommer til at løbe af staben, fortryder hun inden… eller finder jeg måske ud af om hun virkeligt bider?

Time will tell.