Det er lidt sjovt hvordan medgang kan give overskud i hverdagen. Jeg brugte det meste af aftenen og natten i mandags til at gennemgå en masse gammelt skrammel. og denne gang mit eget... og ikke noget fra Marius. Alligevel var jeg tidligt oppe og cyklede på arbejde... 25 km i sadlen på en smuk og stille morgen. Vandet på fjorden var spejlblankt og jeg så rådyr på markerne. Skønt...
Desværre skiftede vejret i løbet af dagen, til modvind og overskyet. Så hjemturen var i direkte modvind, og da jeg var på vej op af den stejleste bakke, stadig med 15 km hjem, startede regnen - rigtig regn, et minut og jeg var gennemblødt. Det eneste regnen fremkaldte hos mig var latter. Latter, og en fornemmelse af lykke; hvor var det dejligt at sidde der i elementernes rasen og alligevel føle overskud i kroppen, så regnen fik mig bare til at træde endnu mere i pedalerne.
Trods modvinden kom jeg hjem i samme tid som jeg plejer, men jeg var nu godt brugt... og en time senere stod jeg alligevel i træningssalen sammen med de andre drenge, og jeg overlevede endda.
Og igen morges tog jeg de 25 km på cykel, i det fineste vejr... og nu er det selvfølgelig blæst op og begyndt at regne. Med lidt held er der atter dømt latter anfald i bakkerne langs fjorden. Jeg har det i hvertfald som om intet kan slå mig ud for tiden, og i aften kommer ungerne - hvad kan jeg sige andet.... jeeeeeehaaaa ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.