Mit år 2006

Jeg sad i min lænestol medens året 2006 kørte på de sidste 20 minutter. Jeg sad med en klump i halsen, samtidig med at jeg hørte årtiers nytårs hits på RTL. Året 2006 rinder ud. Det er anden gang jeg sidder her uden Erling, og det gør stadig ondt og min stor sorg har præget det år der nu snart er gået. Samtidig med mistede jeg i 2006 mine dejlige katte, lille Klein, der blev kørt ihjel, og Karl Junior der døde af alderdom. Og så her for 1½ måned siden mistede jeg min dejlige store gamle hund Pippi. Kræften vandt over hende og tog hende fra mig. Det gør også meget ondt, for Pippi var ikke bare en hund, hun havde været Erlings hund og sammen med ham havde vi haft mange dejlige ture sammen i de 6 år vi alle tre fik sammen. Men nu er hun en stjerne oppe på himlen, sammen med Erling og de hygger sig og leger med Karl Junior og Klein.

Ellers har året også handlet om Elses kamp, kan hun vende tilbage til arbejdsmarkedet eller ender hun på pension, det ved vi stadig ikke noget om endnu.

Else og Olde har også slås en del mod supermusen Hanibal. De har en mus i køkkenet ikke bare en hvilken som helst mus. Næ, den her kan komme ned i opvaskerbaljen til trods for der oven på ligger opvasker bakken og oven på den står en gryde med låg. Ingen hindring for den supermus, han vælter bare det hele på gulvet og så hygger han sig. Men musene skal nu ikke vide sig for sikre for hunden Bølle går ikke af vejen for at fange dem og brække nakken på dem, medens Else står på stolen og råber på mig. Et sandt syn for guderene. Med mine 6 katte over hos mig har jeg ingen problemer med mus.

Vi havde også en aften vi vil mindes i 2006, det var den søndag aften hvor den store hest Grønne simpelt hen gik gennem sin boks med sådan en kraft at han rev lågen af sin gode ven Pølles boks også. Hvad gør sådan to ældre heste herre så, jo da de går stille og roligt ind i den anden ende af stalden og husker at bukke hovederne så de ikke komme til skade på de lave loftsbjælker, og dernede finder de jo vores dejlige hopper, og så stod de bare der og hyggede. Else skreg da hun så den smadrede boks og jeg løb over i stalden, vi fik hurtigt de to udbryder herrer på plads, men problemet var bare at vi jo ikke kunne få lavet Grønnes boks. Men vi havde jo en ekstra boks, men den havde vi ugen før fyldt op med 175 baller halm, vi skulle bruge til halmfyrret. Så der var ingen vej uden om, vi bandt Grønne og gik i gang med at tømme boksen. Et par timer senere fik vi endelig sat ham ind i den ekstra boks og lavet låge indtil Pølle og så kunne vi to meget trætte gå over. Det blev ikke til kaffe den aften kun til et koldt bad og så i seng. Jo den aften vil vi mindes.

Så var det jo også det år hvor Else blev 50 år, og den morgen på selve hendes fødselsdag, hvor jeg mødte hende ude i gården og råbte tillykke, råbte hun også tillykke til mig. I nattens løb havde vores niece født en lille søn på Elses fødselsdag. Et par dage senere fejrede vi Else sammen med familien.

Vi vil også huske 2006 som det år hvor min dengang højgravide niece fik meningitis, 3 uger før hun fødte. Og det var en slem omgang for hende, men ikke nok med det, den dag hun blev udskrevet og hendes mor kørte hende hjem, overraskede de en indbrudstyv der havde stjålet en del, men det værste alle deres videooptagelser af deres første søn Villiam. Desværre er både Villiam og den nye, der nu hedder Oliver syge.

Så er der jo det med at holde varmen, det er et problem, jeg fryser stadig. Det gamle halmfyr kan ikke varme hele gården op og slet ikke over hos mig, og min brænde ovn står ude i gangen, og der ryger en del varme ud af den utætte dør, og jeg får ikke meget ind i min stue, ofte er der kun 10 – 15 grader i løbet af dagen og vi har ikke haft hård vinter endnu. Men min vært har lovet at han her efter nytår vil kikke på det.

Nu var 2006 jo ikke bare klynk. Der skete da også noget godt, når ja, godt og godt, for mine to yngste børnebørn var det ikke godt. Min søn blev skilt var sin kone, og har nu fundet en ny kæreste. Min nu eks. Svigerdatter har altid syntes jeg var pinlig, så derfor har jeg ikke set meget til mine to yngste børnebørn. Men det har jeg i år. Nu er jeg endelig ved at lære de to drenge at kende, der i dag er 7 og 9 år. Samtidig fandt jeg endelig mit ældste barnebarn, og ringede til ham. Og tænk en overraskelse jeg fik da han en lørdag eftermiddag ringede til mig og fortalte at han kom ned til mig sammen med sin mor og sine halv søstre. Jeg havde ikke set ham siden han var 5- 6 år for vi har ikke kunne finde dem, og i dag er han en ung mand på 16 år. Jeg er bare så glad og stolt som en farmor kan blive og nu ringer og snakker vi sammen jævnligt. Så det har i hvert fald været et af mine lyspunkter i 2006. Og naturligvis også når min øjesten, Trisse kom på besøg, hun er også mit barnebarn og 12 år, men har været på ferier hos os hele sit liv og er der stadig. Og det gør da heller ikke noget at min søn endelig har husket på han har en mor, desværre var det for sent for hans far.

Som jeg har skrevet så mistede jeg den 4. november min dejlige gamle stille hund Pippi og jeg bestemte mig for at købe en ny, og det skulle være en hvalp, for den skulle jo kunne sammen med mine 6 katte. Og en uge efter jeg havde mistet min dejlige Pippi, tog jeg ned og hentede Steffi. En skøn blanding af en græsk gadehund og en labrador. Hun er Pippi modsætning. Jeg har fået hænderne fulde, jeg skal huske ikke at stille sutskoen fremme osv. Jo, Steffi er en dejlig hund, en rigtig krudtugle som jeg er sikker på nok skal give mig mange glade stunder. Men det bliver aldrig en ny Pippi, men til gengæld er der også kun en Steffi.

Så her den næst sidste dag i året 2006 fik vi et ”job” af en dame fra telebussen. Om vi kunne hjælpe hende med at finde en lille hund, det skulle være en pige og den skulle være langhåret, lille og ikke en hvalp. Det viste sig at være svære en vi regnede med. Men vi så mange dejlige hunde i vores søgen. Og en vendte vi tilbage til. Det var en lille døv papilon hvalp på 4 måneder. Olde har altid gerne ville have en lille hund, og i går ringede de at jeg skulle tænde computeren så Else kunne komme på nettet. I går aftes ringede de igen, jeg skulle komme over, altså nytårsaften. Jeg var et stort spørgsmålstegn. De sagde de gerne ville købe den lille døve hvalp, og vi skulle ringe til dem i dag, nytårsdag, så snart vi kunne. Jeg ringede til dem her til middag. Og ja, det ser ud til at Else sidst på måneden skal en tur til Jylland og hente lille Baby Fie, som vi vil kalde den lille døve hund. Og det er i hvert fald noget vi glæder os til. Vi leder stadig efter den rigtige hund til damen fra bussen.

Så var der med et kun 5 minutter tilbage før det var 2007. Mit ønske for det ny er at vi alle må få lov til at leve, at vi ikke må miste nogen, hverken mennesker eller dyr. At vi alle må få det godt. At vi fortsat kan bo her i ”det gamle lokummer” og jeg kan holde varmen. Det gør jeg nu ved at sige tak til alle for 2006 og et rigtigt godt nytår 2007.