Jeg er efterhånden vågnet op i lille Danmark mange nætter nu. Faktisk har jeg været her en uge! Det er superfandenivoldsk dejligt at være hjemme! Men jeg kan heller ikke tage mig sammen til så meget!

Den første lille uge er mest gået med at bekæmpe jetlaget. 6 timers tidsforskel er alligevel en hel del, der skal overvindes! Jeg har ligget søvnløs hele natten og derefter sovet længe næste dag - nu er jeg på vej til at have vendt det om.

I weekenden var jeg ovre ved min gamle efterskole - hvilken lykke!

Jeg startede ud med at tage bussen ind til Nørreport st (eller er det Nørrebro?! Jeg har da vist været for længe i USA).

På stationen var jeg totalt lost, og jeg endte nede ved S-togene, men så så jeg lige ham der Mikkel. Grr - han arbejdede i Fætter BR da jeg var dernede for to år siden, og nu har jeg en lille fulg, der synger i mit hovede, at jeg skal søge job der. Vi kom gående mod hinanden og vi gloede bare, det der hvem-fanden-er-du? stod bare malet i vores ansigter. Bare en så lille kontakt til en fyr fik mig til at få det lidt bedre.
'Poptøs' det plejede han at kalde mig. Jeg har godt nok forandret mig meget siden!

DSB var som sædvanlig forsinkede omkring en time, så jeg havde lang tid på Esbjerg St. Jeg er ikke så modig som før jeg tog til USA, så jeg har faktisk ikke fortalt alle mine venner, at jeg er kommet hjem. Deriblandt Emil, jeg overvejede at ringe til ham og sige noget i retning af: 'Kom ned på Esbjerg St. og få dit livs overraskelse!' men jeg kunne godt selv hører, hvor lummert den besked ville lyde i hans ører.

Jeg nåede også at tale med Patte på togrejsen, han er fucking flyttet til Nordsjælland, og har brændt sine forældres hus ned! Wow! Det er bare så længe siden jeg har snakket med ham, men det var rart at vores første samtale var på telefonen.
Jeg er aldrig kommet mig over vores venskab, der bare var en stor humørsvingning, men det var altid spændende og vildt!

Jeg mødte Sarah i toget, hun havde forandret sig så meget, at jeg ikke kunne kende hende! Hun syntes ikke, at gymnasiet var det fedeste nogensinde, de var vist lidt snobbede, og der var også knas med studieretningerne. Typisk med den nye reform!

På stationen mødte jeg Helene, og hun tog med Tenna.
Helene og jeg havde en super aften, vi var ude at spise, hjemme hos nogle af hendes gymnasievenner, og endda i byen! Det var bare en af de pisse fede aftener, der for mig til at føle mig i live! Det havde jeg rigtig meget brug for, og det hjalp da også super meget på min selvtillid, at jeg kom så godt ud af det med hendes venner!

Dagen efter var der gensynsdag på efterskolen. Vi lavede rigtig mange efterskoleting, som jeg inderst inde bare havde savnet super meget. Det var ligesom om, at vi gik der igen, og det var så mærkeligt at sige farvel til det hele!

Bagefter tog vi ud at spise, det var hyperskægt. Jeg spiste med Helene, Cam, Stef, Ida, Feline og Mette. Vi fik snakket rigtig meget, og jeg fik et godt indblik af gymnasiet og dets gode og dårlige sider. Jeg fik et indtryk af, at de første måneder havde alle ikke-efterskoleelever været rigtig generte, og de andre havde følt sig meget fjollede med al deres sorte humor og gang i den. De sagde også, at med vores 'kloge'-efterskole i baghånden var de langt foran alle andre rent fagligt!

Kl. 19.30 var det tid til efterskolefesten! Som alle vores andre fester drak folk for vildt igennem i starten og gik døde ved 1-2-tiden! Jeg er efterhånden blevet vant til at folk går døde, men derfor er stadgivæk ærgeligt! Det skal lige siges, at jeg selv var godt smadret, fordi min party-form ikke rigtig blev plejet i USA.

Jeg shoppede i Lyngby forleden dag. Jeg købte ikke noget, for jeg synes selv, at jeg er blevet for tyk til at der er noget som helst andet end sort, der godt ud på mig. Det er et typisk teenagepige problem, men jeg har da også planer om, at melde mig ind i SATS med Natacha.

Jeg kiggede efter 'vi-søger-medarbejdere-skilte', men de fleste var ude efter juelassistance. Det kan jeg selvfølgelig også tage som en start.
I morges ringede jeg til gymnasiet, på baggrund af de positive kommentarer fra mine tidligere efterskole venner. 'vi har ikke lavet noget særligt, med din hjerne kan du sagtens følge med?' 'Hvorfor søger du ikke ind på gymnasiet?'
Jeg endte med at beslutte, at der ikke kunne ske så meget ved at prøve. Jeg var ikke sikker på, om jeg var parat til at give det en skalle, for at komme med fagligt, når jeg også havde det sociale at tænke på. Jeg var også ked af at skulle gå glip af starten, men jeg endte med at ringe.

Jeg følte mig lidt som en spade, jeg er meget forkølet og har ondt i halsen, så min stemme er ikke i sælg-mig-selv-form, men den vejleder jeg snakkede med slog det ikke helt ned.
Desværre havde rektoren netop besluttet, at de ikke ville optage nye 1.g'er efter efterårsferien, og det holdt hun fast i, så nu har jeg en bekymring mindre at tæmke på.

Fordelen ved det er, at nu kan jeg give mig selv en make-over før jeg starter deroppe.
Ulempen er, at jeg kommer ud på arbejdsmarkedet nu, og at jeg risikerer, at jeg bliver for moden til STX, og må hoppe på studenterkursus eller HF.
Heldigvis skal jeg først beslutte det d. 15. marts, hvor jeg så søger gymnasiet for 3. gang!

1. gang var efter niende klasse, og der endte jeg på efterskole!
2. gang var efter efterskolen, hvor jeg så tog til USA i stedet for.
3. gang er lykkens gang!

Nu skal jeg pleje min sygdom og finde en stemme frem! Så skal jeg sælge mig selv, og få et job. Så nu vil jeg finde en reminder på, hvordan man skriver en jopbansøgning, og så skal jeg jo igang.
Fætter BR, H&M, B O Bøger, Only, SATS, restauranter, Kinopalæet - here I am!
Jeg er næsten ligeglad med hvad jeg for, for jeg kan altid sige op! Det kunne nu være lækkert at ende i Lyngby, da det er super tæt på.