Jeg er stadigvæk ikke kommet videre siden jeg landede hjemme i Danmark. Jeg er en selvudslettende gråmus, og jeg er så træt af mit eget selvynk!
Da jeg prøvede at komme ind på gymnasiet fik jeg jo at vide, at jeg ikke kunne komme ind efter efterårsferien - hvor super surt er det lige? Kom jeg tre dage for sent eller hvad?!

Det slog mig en lille smule ud! Så efter hele min USA hjemtur = nedtur, så har jeg været ret wasted! Eller følt mig sådan.
Jeg kan ligesom ikke komme ind i den virkelige verden igen, jeg lever bare bag en grå skærm. Hele min hverdag går med for meget søvn, hovedpine, træthed, mavepine og ikke midst selvmelidenhed.
Jeg kan se ud på den virkelige verden, men når jeg ser den gennem min grå skærm, så virker den så meningsløs, kold og ond. Jeg er bange for at blive såret endnu mere, min selvtillid er gået langt ned af bakke, og jeg er bange for at selv de mindste stød kan skubbe mig ud over en afgrund.

Det gør det hellere ikke lettere, at jeg er forkølet-syg. Det plejer ikke at slå mig ud, men oven i alt det andet, så er det bare helt uoverskueligt!
Jeg har faktisk lyst til at komme ud i verden, og befinde mig sammen med andre mennesker - være social, det er derfor jeg lever! Men jeg er skræmt, og jeg vil ikke vise mine svage sider overfor andre.

Jeg giver det maks en uge mere med selvmedlidenheden, og så må jeg gøre noget meget drastisk for at overleve.