I loebet af weekenden er jeg kommet saa langt ud saa nu goer jeg noget ved det hele!
Jeg kan ikke bare sidde her i USA og spilde min tid!
Jeg er ung, og saa vil jeg ogsaa leve som en ung!

Jeg sendte en afgoerende mail til min mor forleden, og hun sagde, at hun udemaerket forstod, at det er roevkedeligt at vaere herovre, naar man er isoleret i sit hus hele dagen bortset fra skolen!

Hun bad mig om at ringe i dag. Jeg graed mig i soevn i gaar aftes, og det fik op for mig, at alt det sjove som jeg gaar glip af, og al den uretfaerdighed og respektloeshed jeg oplever i min hverdag, og som jeg ikke rigtig har nogle at snakke med om, den er ved at goere mig sindssyg.

Hele dagen havde jeg vaeret tavs og taenkt, og jeg havde heller ikke lyst til at sige noget, for jeg kunne ikke komme paa en eneste god ting at sige!
Der var ikke nogle der spurgte mig ind til det, det naermeste jeg kom paa en 'venlig' person var Jennifer (den so's) mor, der sagde: 'Hvorfor i al verden staar du der og ser saa sur ud!?' Som i den irriterede, saa flyt dig dog maade.. Fedt!

Jeg var ved at bryde graedende sammen i morges - men jeg tvang mig selv i skole, for det er lyspunktet paa min dag.
Jeg endte med at sidde i skolen og smaa graede hele dagen. Folk spurtge til mig, hvorfor jeg lignede en, hvis verden var brudt sammen, og jeg fik sagt, at jeg var ked af det, men at jeg ikke kunne snakke om det.
Det gjorde mig dog gladere at vaere i skole.

Paa vej hjem i skolebussen, der fik jeg aftalt med Tania, at hende, Jessica og jeg skal til football kampen sammen paa fredag og til druk hjemme hos hende bagefter! GREAT!

Da jeg kom hjem koerte min vaertsfar min vaertssoester paa arbejde, og jeg havde huset for mig selv!
Jeg tog telefonen ind i min seng og ringede til min mor.
Jeg graed gennem hele telefonsamtalen, og jeg kunne ikke kende min egen stemme, jeg loed saa svag - hvilket jeg ogsaa er!
Jeg fik fremstammet, at det eneste lyspunkt jeg overhovedet kan se, er at den nye sportssaeson kommer i midten af November, og HVIS jeg kommer paa skolens svoemmehold, saa vil det give mig noget at lave.
Vi snakkede meget frem og tilbage mest om hvor kedeligt alting var, og hvor skuffet vi begge er over det.

Vi blev enige om, at jeg skal proeve at sende en mail til EF i Danmark, for at se om de kan hjaelpe mig. Min IEC herovre er ikke til meget hjaelp, da hun er min vaertsmors bedste veninde, og min anden kontaktperson REC'en proevede at sige sit job op, fordi der var to tyske elever, der ville skifte familie, og hun ikke gad at tage sig af problemer.

En ting er at vaere meget skuffet ovet at vaere endt i jordens roevhul, men noget andet er, at dem der skulle hjaelpe en i daarlige situationer ikke har vist nogen grund til at stole paa dem.

Efter hvordan min IEC dolkede den tyske elev i ryggen, der boede her, efter at hun klagede sig over alt det der var galt, saa er jeg blevet skraemt - og Pat (REC'en) har naesten faaet hende smidt hjem!

Min mor var staerk - jeg var bange for, at hun ogsaa ville give sig til at graede, naar nu jeg gjorde, men det gjorde hun ikke!
Hun spurgte mig om jeg bare ville hjem med det samme, men for at vaere helt aerlig saa kan jeg slet ikke overskue at tage hjem nu!
Og selvom jeg virkelig har koert mig selv for langt ud herovre, saa har jeg et spinkelt haab om, at hvis jeg bliver flyttet til noget, der ikke bare er et skrigende families hus i midten af en oede skov, saa kan det jo vaere, at jeg kan faa det bedre!

Jeg er saa forvirret, bange, fortabt, fortvivlet, skuffet og irriteret, at jeg er ved at springe i luften!

Jeg tror ganske vist, at jeg ender med at tage hjem, men det bliver ikke i dag.
Jeg kan maerke at hele den der hverdag, som en ehver good-girl ville elske er vaek. Jeg kommer ikke laengere til at affinde mig med, at jeg skal gaa i skole, passe alle mine timer, tage hjem, lave lektier, skrive mails/herinde, spise aftensmad (der altid er junk! :s ), lave flere lektier, vaske op, tage et bad og gaa i seng! DET er IKKE livet for en teenager, og slet ikke en teenager som mig! Saadan er det punktum slut.

Men vi ser i hvert fald hvad der sker, naar vi klager til EF i Danmark, og hvis jeg bryder helt sammen inden der sker noget, saa tager jeg bare hjem, hvis de ikke vil goere noget, saa tager jeg bare hjem - og mens jeg venter, der goer jeg hvad der passer mig, for hvis de sender hjem - saa kommer jeg hjem!

Jeg har to tests i morgen, jeg gider ikke laese paa dem, jeg er traet af at lave dumme amerikanske lektier, man ikke faar noget ud af at lave, saa det er jeg faerdig med, hvis jeg ikke gider! Jeg tager hjem til Jessica i stedet for, og Tania kommer nok ogsaa :) Saa skal vi europaeriske piger party sammen, og jeg skal overbevidse Jessica om, at vi skal give dem alle sammen al det lort de har budt tilbage, ved at have det de vil kalde et attitude problem! Jeg gider ikke, at finde mig i alting mere, jeg er faerdig med at nikke og smile, naar jeg hellere vil graede og skrige!

Det er slut, jeg vil bare hjem, men jeg giver lige det hele en ekstra lille chance, hvor jeg arbejder rigtig meget paa, at faa en masse folk at haenge ud med EFTER skole!

I gaar der lovede min vaertsfamilie mig, at nu skulle de nok koerer os alle steder hen, for vi skulle ikke bare sidde herhjemme og kede os.

Deres soen hoerte ikke paa det, deres datter snoeftede og rystede paa hovedet, og jeg var alligevel lorten.

Jeg var trodsig og sagde, at det da godt nok ikke virkede som om, at deres boern troede paa den! Og saa sagde, at de jo alligevel foerst kunne koere os omkring kl. 19, og der syntes de jo det er forsent at gaa ud, men det forsikrede de mig om ikke passer.

Jeg er STADIGVAEK ALENE hjemme, og der er IKKE nogen, der kan koerer mig! Kl. er 18.10, og det er to timer siden, begge mine vaertsforaeldre lovede mig, at nu kom de snart.

Fuck dem, jeg skrider naar de kommer!

Min mor sover i stuen i dag, saa jeg kan ringe til hende hele doegnet, for hun kunne godt maerke, at den var helt gal. Jeg kunne simpelthen ikke sige andet end: 'Det bliver jeg jo noed til', naar hun spurgte: 'Kan du klare det indtil i morgen'.

Jeg kunne bare ikke sige ja, hun spurgte mig 2-300 gange, men jeg kunne ikke, og saa ved vi begge, at der er noget galt!

Jeg er saa taknemmelig for den kvinde, hun er den bedste i hele verden! <3

Da jeg stod i bruseren bagefter og graed ud, der saa jeg paa min skraber paa en hel anden maade, end jeg nogensinde har gjort. Jeg turde ikke, at barbere mine ben i dag, jeg ville simpelthen ikke loefte den!!!

Jeg har drevet mig saa langt ud! FUCK..