Der er virkelig kommet gang i tingene nu!
Det er saa haardt, og jeg har snart graedt i 2 dage nu! Jeg sidder ogsaa og graeder nu, mens jeg venter paa et telefonopkald. Det er vigtigt for mig, at jeg ved, hvad jeg taenkte i denne her situation, saa derfor sidder jeg her og skriver den ned!

Det var min mening at haenge ud med tyske Jessica i dag, saa vi kunne snakke tingene igennem, og finde ud af, hvem vi skulle klage til, og hvad vi skulle goere.

Vores vaertsfamilie soeger dog for at holde os fra hinanden, saa de er kommet med deres 7. daarlige undskyldning i loebet af i dag og i gaar, om hvorfor vi ikke kan se hinanden.
I dag har Jessica saa faaet at vide, at hun ikke maa lave noget med folk i skoledagene, og i oevrigt hvis hun skal lave noget i weekenden fra nu af, saa skal de have det at vide 48 timer foer.!
Jessica fik et opkald i gaar om, at hun ikke passer sine pligter nok. De har altsaa klaget over hende!

Da jeg kom hjem, der ville jeg ringe til min mor, for at hoerer, hvad der er nyt fra EF i Danmark, der proever at hjaelpe mig, men Brittany tog telefonen - og tja, det er jo ogsaa deres telefon. Jeg tjekkede min mail i mellemtiden for at se, om jeg havde modtaget noget information.

Lige pludselig kom Brittany med telefonen og gav den til mig. 'Ja, her er hun.'
Foerst troede jeg, at det var Jessica, men saa da jeg tog den, var det en anden stemme. Jeg troede derefter, at det var Tina fra EF i Danmark, men endnu engang var jeg gal paa den. Det var EF i Boston.

Naar man bliver ringet op af Boston er der noget galt, altsaa som i seriost noget virkelig galt. Det er noget med, at hvis man faar de 'magiske' tre opkald fra dem, saa ryger man ud.

Kvinden i den anden ende bad mig om at gaa ind i et rum, hvor jeg kunne snakke privat med hende.
Hun spurgte mig hvordan det gik, og dum og ked af det som jeg var fremstammede jeg, at det ikke gik saa godt.
Hun startede med at spille venlig og stille mig spoergsmaal, da jeg saa sagde, at jeg havde kontakt med EF i Danmark, saa broed helvede loes.
Hun sagde til mig at min vaertsfamilie synes, at jeg ikke deltager i aktiviteter med dem, og at jeg altid vil vaere sammen med mine venner.

Jeg var saa sur, jeg brugte ikke ligefrem mine normale diplomatiske ord, jeg fik sagt en del pis, foer jeg tilsidst bare taenkte: 'Jeg laegger paa snart, hvad skal jeg goere?!'
Jeg sagde til hende, tudende ligesom jeg havde gjort hele samtalen, og det var slet ikke med vilje, at jeg havde svaert ved at snakke, fordi jeg graed saa meget. Hun sagde, at hun ville ringe mig tilbage efter en halv time, og derfor ringe til min IEC nu, som aabenbart ikke er Bonny mere, men hvad fanden, hun kontaktede mig jo aldrig om min e problemer.

Jeg ringede til min mor og fortalte hende hvad der var sket. Jeg haaber at Tina fra EF i Danmark, hun kan goere noget for at hjaelpe mig, men jeg tvivler paa det. Det hele skal vel gaa igennem EF herovre, der ikke tror et ord paa hvad jeg siger, og bare ser mig som et problem, der ikke er problem, hvis jeg frivilligt tager hjem. Det virker paa min mor, som om Tina har gode intentioner, men desvaerre saa kan hun jo ikke goere hele arbejdet!

EF i Boston har endnu ikke ringet mig tilbage, og det er godt 2-3 timer siden vi snakkede.
Jeg ringede ogsaa til Jessica, jeg var saa vred, men heldigvis saa forstod hun det!!

Jeg er bange for, hvad EF herovre kan putte ned over hovedet paa mig, men hvis de udsaetter mig for noget ubehalgeligt, saa tager jeg jo bare hjem - det har jeg accepteret nu!

Det er bare saa haardt det hele, og det blev ikke meget bedre, da min vaertsmor for foerste gang mens jeg har vaeret herovre, interreserede sig for hvad jeg gik igennem. Hun siger, at de aldrig har sagt de ting om mig, men jeg tror, at de har klaget over mig paa den ene eller anden maade, og saa nu bliver de ramt af det.
EF er en meget kommunikerende organisation, der fortaeller mange ting videre, og hvis en fra min familie har sagt noget forkert til en anden der er involveret i EF, saa er det kommet ud.

Jeg er rassende, og jeg vil bare hjem! Men jeg vil skam ogsaa gerne vaere udvekslingsstudent herovre og klare aaret, saa jeg giver det endnu en sidste chance - hvis de ellers kan flytte mig til et ordentligt sted vaek fra alle de EF personer, der har skuffet mig herovre.!

Nu goer jeg noget ved problemet, men det er IKKE let, og jeg taenker en smule paa, om jeg har vaeret urimmelig overfor min vaertsfamilie, men alle jeg snakker med siger, at det virkelig lyder som om min familie er gal paa den, og at jeg er havnet i verdens roevhul.
Jeg er begyndt at kaempe, og jeg er klar til det, (tror jeg). Det hele gaar mig saadan paa nerverne, og jeg kan ikke stole paa nogle herovre ud over Jessica. Hvis jeg klare det her, og jeg holder hele aaret, saa er jeg meget staerk, naar jeg kommer hjem til Danmark.
'No gain, without pain', som de siger overhere i de store USA..