Sidder alene hjemme.. fjernsynets lys rammer glaspladen i midten af mit sofabord, og tiltrækker svagt min opmærksomhed, når jeg for et kort øjeblik er ukoncentreret.
Har smidt fødderne op på stuebordet, og sidder med min bærbar på skødet.
Jeg havde aldrig drømt om jeg skulle havde sådan en lang og hård dag, som den i dag.
Min dag starter jo som normalt,, at man vågner, smider vækkeuret under dynen, i håb om at kvæle lyden, og derved snyde sig til 10 minutter mere.
Men hvis det ikke er vækkeuret så er det ens veninde, som tæppebomber en med sms. beskeder kl. halv otte om morgen.
Op kommer man da til sidst, og vælter på snotten i samme øjeblik, da man ikke lige har tænkt på at kærestens militærting ligger spredt udover gulvet.
Får halset sig igennem pakning af bærbar, taske, tilbehør, og får på samme tid taget tøjet på, alt imens man børster tænder, sætter hår og renser ansigt.
Løber ud af døren, og støder ind i den lækreste og mest velklædte handyman, som bare står og smiler sødt til en.
Og her kan man så lige tage stoppe op, og reflektere over hvad han smiler ad, det kunne vel ikke tænkes at han morede sig indvendigt over en stresset og meget travl udadtil ”forretningskvinde”.
Host host.. bør vel ikke påpege at jeg var i halvkort nederdel med sorte lange støvler og en smal hvidsiddende figursyet jakke.
Kommer da forbi ham, uden at tabe ansigt, og halvsmiler da også lidt af mig selv på vej ud mod bilen, hvor Sus venter.
Får en meget lang og dejlig snak med hende om politisex og mænd i uniform generelt.. hvor det kom frem. Tja. Det ved jeg så ikke., men et meget interessant emne..
Ankommer så til lejligheden, og bliver mødt af en meget sur og træt Kim..
Der er så her at alt det negative lort dukker op.
Manden er selvfølgelig træt, efter at han har siddet op til kl lort om natten.
Får trukket alt udstyr frem fra taskens dybde, og får taget mig sammen til at komme i gang.
Manden er jo stadig negativ og da jeg har en samtale kørende med min veninde, blander han sig og stikker snotten ned i min bærbar.. kigger kort på den folder som jeg har siddet med, og kan kun kritiserede den.. jeg bliver lidt træt af at høre på ham, og får Sus blandet ind i samtalen.
De finder sammen ud af hvordan folderen skal se ud og jeg må så starte forfra..
Fair nok, tænker jeg og går i gang, men umiddelbart støder jeg ind i problemer, og søger hjælp hos Sus.. kim blander sig endnu engang, og jeg lukker af for ham.
Han mærker det, og venter til han kan slå igen… Han får chancen i det øjeblik jeg søger hjælp hos min veninde.
Spøger hende om et eller andet, og hun siger at jeg skal spørge Sus.. Kim hører det og overtager samtalen.. han siger henvendt til Sus at jeg skal spørge hende om noget.
På det tidspunkt formulerer jeg spørgsmålet inde i hovedet, og da jeg ikke snakker til sus inden for ” sek, mener han åbenbart at han kan tillade sig at bestemmer over hvornår jeg skal snakke til hende.
Han siger..: Du skulle spørge hende om noget.. så giv hende dog spørgsmålet.. han kigger hen på mig, og jeg bliver stædig i samme øjeblik..
Det kan godt være at han er negativ men han er IKKE min far, og han skal ikke komme og fortælle mig hvornår jeg skal snakke til folk..
Giver ham et noget surt modsvar, og på det vender han sig hastigt om på stolen.
Han vender ryggen til ham og svarer mig igen..
Senere fortsætter han med at skælde Sus ud, fordi hun ikke har ordnet den opgave som han gav hende i går..
Manden er 27, vi andre er over e 20, og vi er på et studie hvori vi selv har ansvaret for egen læring.
Og her kommer han så, og leger Far/lærer specielt overfor mig.
Jeg har kke bedt om hans opførsel, og jeg har ikke bedt om at han skal babysitte mig.. jeg er et voksent menneske som selv styr på mine ting.
Men det er kun alene episoden i dag.. hele hans tilstedeværelse, gør at han trækker energien ud af mig, og efterlader mig på gulvet som en bunke affald.
Hvis man endelig kan snakke om skjult mobing, så er det det.. han kører en psysisk ned, og man er fuldstændig træt, færdig og ødelagt når man kommer hjem efter en arbejdsdag på 15 timer i samme rum som ham.
De ting han ikke gør ved en.. manden har så meget magt at man automatisk krymper, når han kommer i nærheden af en.
Han taler ned til en, og sørger for at nedgøre en, hvis man er i nærheden af andre mennesker.
Han er god til at fortælle at der er visse ting man ikke kan være med til, fordi man ikke kan det.
Må f.eks. ikke være med til programmering af hjemmeside, for som han sagde ” Det kan du jo ikke finde ud af alligevel” dette blev endda sagt imens man fik den kolde skulder.
Det er jo et eksamensprojekt som vi sidder med, og på mandag så har vi arbejdet intenst med det i 5 uger..
Men kan godt mærke at jeg er flad.. Kan ikke få min dagligdag til at hænge ordentlig sammen.
Har også arbejde som der skal passes, og en lejlighed som skal fungere
Det er bare timefrist.. tager af sted om morgen kl 8. kommer hjem kl 5, har en halv time til at hoppe i arbejdstøj, og er på arbejde halv elleve om aftenen. Kommer hjem til en lejlighed som ligner lort, lukker øjne for det og tilbringer en time sammen med kæresten alt imens man prøver på at lave sin resterne del af opgaven færdig.
Står op næste morgen og arbejder med projekt i 15 timer.. kommer træt hjem og starter forfra.
Og når ugen er slut så har man kørt i den samme cirkel i en hel uge..
Arbejde, opgave.. se kæresten når han endelig er hjemme, opgave, arbejde, opgave, arbejde og opgave igen.. min cirkel har 2 faste holdepunkter som den skifter imellem i løbet af et døgn.
Intet tid til mad indkøb eller til noget som helst andet.
Denne livsstil har jeg kørt med i de sidste 5 uger, og nu er jeg endelig ved vejs ende.
Sidder fast i den samme rille,,, og nu er jeg bare så ør oven i hovedet at jeg slet ikke kan overskue at holde fødselsdag for min kæreste på lørdag..
Men det skal også presses sammen med opgave, arbejde og en svigefamilie som kommer på besøg.
Skal lave alt klar, og tager så på arbejde når gæsterne endelig kommer.
Aner Seriøst ikke hvad jeg skal gøre..
Mister overblikket tit, og føler bare at jeg er ved at bukke sammen af stress, eksamensnerver og frustration over at jeg intet kan gøre for at sætte kim på plads..
At blive behandlet nedværdigende på et område, hvor man i forvejen er usikker op til sin eksamen er ikke godt.. Er virkelig i tvivl om jeg overhovedet består min eksamen.
Ifølge kim så er jeg jo ikke lige så klog og smart som ham..
Jeg er jo i hans øjne kun et lille barn.,,, som bliver sur når han driller mig
Hvordan fanden skal man sætte sådan en idiot på plads?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.