Drømte om dig i nat…

Drømte at jeg havde sendt dig af sted til Afghanistan, havde vinket farvel til dig i lufthavnen og var taget hjem til mit arbejde og vores hus..
3 uger senere ude på en mark, ser jeg dig løbe rundt sammen med dine kammerater, da jeg kommer hjem, ringer du og fortæller om alt det spændende du oplever i Afghanistan.. Jeg udbryder ”jamen hvordan kan du være 2 steder på 1 gang, jeg så dig jo løbe rundt på marken i eftermiddags” Dine kammerater griner i baggrunden og du smider røret på.
10 minutter senere træder du ind i stuen, stiller dig bagved mig, ånder mig varmt i nakken og lægger dine arme omkring mig.. Halvt hviskende, halvt grinede fortæller du, at du aldrig har været i Afghanistan, at det hele var en sløringshistorie for at få lidt fred sammen med dine kammerater.
Tårerne triller ned af kinderne på mig, tænker på hvad jeg skal sige til mine forældre og min chef.. Hvordan jeg skal jeg forklare dem at du ikke har været af sted, og at de sikkert bare vil tro at mine spildte tårer over spisesedlen kun har været for syns skyld, at jeg har løjet for dem, kun for at få opmærksomheden.
Da jeg prøver på at snakke til dig, vender du mig ryggen og går grinende ud af stuen…