Da jeg vågnede i morges da min alarm kl. 6 mente at det var på tide at stå op, var det første der slog mig, at jeg slet ikke var træt.
Blev kørt på arbejde af kæresten og nød at vejret var super lækkert. En rigtig god start på dagen!

Da det var tid til at begynde dagens arbejde fulgtes Petra og jeg ind i stalden og vi stoppede op for lige at kigge til den stud, der blev kastreret i sidste uge.
Da vi kom ind, lå han på siden og hvilede sig, men drejede sig da han opdagede os - med det resultat at en fed blodstråle stod direkte op i luften fra hans pung.
Studen ved siden af, blev så forskrækket at han skyndte sig at rejse sig op, og derefter rejste han sig også selv op.
Vi blev naturligvis straks urolige, for det så temmeligt voldsomt ud, med alt det blod der løb ud af hans pung og ned på halmen. Hans bagben var helt røde af blod.
Vi kaldte på Lasse og han sagde at vi skulle ringe til dyrlægen.
Mens Petra ringede, begyndte jeg at fodre og muge.
Det viste sig at når han stod på nogle måder, så dryppede det kun - hurtigt godt nok, men "kun" dryppede trods alt.
Da Petra endelig kom igennem til dyrlægen (som åbnede telefonerne 10 minutter for sent... Flot! Vi har en blødende stud her....) sagde de at så længe det "kun" dryppede, hastede det ikke da en stud har omkring 30 liter blod i sig - og at han derfor godt kunne "tåle" at miste noget...
De ville komme i løbet af dagen.
Da vi så gik i gang med at muge bag ved ham fandt vi hurtigt ud af at alt halmen han stod på var gennemvædet af blod og meget var løbet ned i renden bag køerne.
Jeg ringede så til dyrlægen og fik dem til at love at de ville komme inden en time.
Vi skiftede så halmen under ham, og da dyrlægen dukkede op som aftalt var det nye halm allerede gennemvædet også.
Dyrlægen kunne ikke stoppe blødningen og måtte derfor fylde hans pung med vat og sy det sammen igen.
Det skal så tages ud igen i morgen....

Resten af min korte arbejdsdag derude forløb ganske fredeligt. Det var jo super lækkert vejr, og jeg havde fri kl 12 så det var jo bare skønt.

Jeg skulle så skynde mig hjem da der skulle komme blikkenslager mellem 13 og 15. (egentlig hedder det mellem 12 og 13, men jeg sagde at eftersom jeg først havde fri kl 12 kunne det tidligst blive kl 13)
Jeg iler hjem fra bussen for at være sikker på at nå det, og med meget ømme benmuskler (efter alt det markarbejde) slæber jeg mig op af trapperne op til 3 sal.
Hvor jeg sætter mig på hug for at finde nøglerne i min taske... Hvor de så ikke er..... !!
Febrilsk roder jeg min taske igennem, men uden held!
FUCK!
Jeg begiver mig ned af trapperne igen, og ringer til mine forældre som har vores reservenøgle.
Får fat i min far som er alene på det tidspunkt og derfor ikke kan gå. Han ved ikke hvor min mor er rendt hen, men vil bede hende ringe til mig når hun kommer retur.
Jeg får forklaret ham at jeg ikke kan komme og hente nøglen selv da jeg jo må vente og se om blikkenslageren dukker op...
Derefter ringer jeg til kæresten, som ikke kan gå fra sit arbejde. Fortæller ham at jeg prøver at få mine forældre til at komme med en nøgle, men at jeg ikke kan gå da jeg skal vente på blikkenslageren. Idet jeg siger det, kan jeg se blikkenslageren parkere udenfor.
Jeg skynder mig at sige farvel til kæresten og går ud for at overrække ham den gode nyhed...
En pænt HOT ung fyr træder ud af bilen og kommer hen mod mig.
Først spørger jeg ham om han skal op til mig og det skal han jo selvfølgelig.
Så spørger jeg ham om han vil høre noget sjovt - og fortæller ham så at jeg har smækket mig ude.
Vi står så og taler lidt om hvilke muligheder der er, og han har ikke mulighed for at komme retur senere da jeg er dagens sidste opgave i byen. Og at han i øvrigt har ventet siden kl 12, fordi han kun manglede mig... Øhh... Hehe...
Han prøver at ringe til sit firmas kontor for at høre hvornår de ellers kan komme, og vi finder ud af at jeg må lægge en nøgle på ejendomskontoret, fordi tiderne ellers ikke passer sammen.
Så ringer min mor og siger at jeg er nødt til at komme og hente nøglen...
Grundet deres meget specielle arbejde kan de ikke gå fra arbejdspladsen med mindre der er nogen der er døde eller der er brand eller andre ting i samme dur... hvis der da findes noget...

Jeg må jo så bide i det sure æble og begive mig afsted - med ømme benmuskler og hvad der dertil hører.
Må gå de ca 1,5 km hver vej... Men hvor er jeg trods alt glad for at min reservenøgle trods alt var så tæt på.... Og i samme by....
SUK!
Godt at jeg har fri i morgen! Skal bruge hele formiddagen i Ikea... :-)