Har bare haft en rigtig Tycho Brahes uge... Ved godt det normalt kun er en dag, men lige i mit tilfælde kan man vidst godt sige at det er en hel uge... :-S

I tirsdags gik det galt da vi skulle trække heste ind. En meget lille og meget ny pige spurgte om hun måtte trække Chap ind, og de andre sagde ok til det. Jeg spurgte hende om hun havde trukket ham før og det sagde hun ja til, så det kunne der vel ikke være noget galt i.
Jeg tog så Chip og de andre tog jyderne.
Da vi begyndte at gå, gik pigen så bagest med Chap, og det gik slet ikke...
Hun kunne slet ikke få ham til at gøre som hun ville og han var bare rigtig fræk...
Jeg stoppede så op og lod hende komme foran mig, så jeg i det mindste kunne berolige hende ved at gå bagved. Men det hjalp ikke og pludselig hyler hun at hun ikke kan holde ham.
Jeg har altså også en hest at tænke på, men skynder mig alligevel hen for at overtage Chap også. Inden jeg når helt derhen har hun imidlertid allerede sluppet ham og jeg når kun lige at få fat i træktovet, inden han stikker af.
Nu står jeg så med to heste foran mig, og har lidt besvær med at få dem vendt om, da de står med røven hver vej..
Chip begynder så at bide Chap og de kommer begge helt op og køre. Nu står jeg så med to heste der pludselig stejler, og den ene lander på min fod på vejen ned. Her hjælper sikkerhedsfodtøj ikke meget... Men okay, havde nok brækket noget hvis ikke jeg havde haft dem på.
Jeg kan nu se Anja komme ned mod mig, for at tage den ene hest.
Idet hun står lige foran hestene får Chip revet sig løs, men hun når at få ham beroliget og får fat i ham.
Jeg går så videre med Chap, som stadig er lidt oppe og køre - men ikke mere end jeg har kontrol over det.
Tine kommer nu løbende og hiver hesten fra mig, hvorefter hun begynder at slå ham med tovet. Nu begynder han (logisk nok) at stejle endnu mere og det går bare endnu mere galt. Men hun får ham trods alt trukket ind i stalden.

Først nu begynder jeg at kunne mærke smerten i min fod... Og i løbet af aftenen bliver den endnu værre. Faktisk bliver den så slem at jeg ikke kan sove med en dyne over mig om natten... Det gør ondt bare jeg rører foden.
Næste dag går med at halte...

Derhjemme i løbet af aftenen får jeg pludselig min vidunderlige synsforstyrrelse, hvor jeg ikke kan fokusere ordentligt og bare føler der er noget galt med mit syn.
Lige idet jeg siger til kæresten at det ikke kan være i forbindelse med migræne, da jeg ikke har ondt i hovedet, kommer migrænen...
Jeg går hurtigt i seng, men vågner allerede halvanden time efter fordi jeg føler det som om mit hoved er ved at eksplodere.
Jeg står op og tager nogle panodiler og må lægge mig med min maske, som har ligget i køleskabet, men jeg falder stadig ikke i søvn før et par timer efter.
Da jeg torsdag morgen vågner er det første jeg siger til kæresten: Jeg skal ingen steder idag.
Jeg ringer og melder mig syg og prøver at få lidt mere søvn - uden det store held. Stadig føles mit hoved som om nogen er ved at bryde ud af det.

Endelig opgiver jeg og slæber mig ind i stuen, hvor jeg smider mig på sofaen og zapper lidt.
Tænker at jeg vil lave mig noget mad, da det som regel hjælper på migræne.
Da maden næsten er færdig, er jeg ved at knække mig over duften... Og må derfor nøjes med en tallerken cornflakes.
Da det er indtaget går der et halvt minut før jeg ligger med hovedet nede i toilettet og afleverer det igen... :-(
Bagefter har jeg det en smule bedre, men glæden varer kun kort. For da jeg igen ligger på sofaen hører jeg pludselig at mine forpulede naboer er hjemme. Og nu mener de åbenbart at de skal høre deres samba musik for fulde drøn.

Jeg får hastigt arrangeret at min mor kommer og henter mig, og i stedet ligger jeg så og flyder ude hos dem.
En god gåtur i det fri med min mor, hjælper dog en del på hovedet..

Men ikke nok til at mit hoved igen idag er det samme... :-(
Har taget en migrænepille (til den nette pris af 100kr for een) men den har endnu ikke hjulpet...

Det lægger op til en dejlig weekend... :-/