For første gang i mit live har jeg pjækket fra skole.. Og har også en smule dårlig samvittighed.. Men blev simpelthen nødt til det.. Fra lørdag og indtil søndag i næste uge står der musical på programmet hver dag.. Og det er altså bare lige efter skole til sent om aftenen.. Og vi fik engelsk stil for i tirsdags til fredag og tysk stil til d. 29.. Og så lige en matematik aflevering til fredag også.. Ved godt at den 29. først er om to uger faktisk.. Men det hjælper bare ikk når alle dage er fyldt med alt mulig andet.. Og så var det at jeg tænkte at jeg kunne blive hjemme idag, da vi alligevel "bare" skulle til Århus og hører noget musik.. Så gik jeg da ikke glip af noget fagligt.. Men ville faktisk gerne have været med.. Men var også bare nødt til at få skrevet de afleveringer.. Og færdige er de også.. Så slipper jeg for og stresse over dem.. Lækkert.. :)

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med Je.. Ved godt han er langt nede og har det virkelig dårligt.. Det forstår jeg.. Det gør jeg virkelig.. Men føler mig bare så.. Så.. Ja.. Så overset et eller andet sted.. Eller ikke overset.. Men som om han bare er ligeglad med mig og hvad jeg fortager mig.. Vi har ikke rigtig snakket sammen siden lørdag.. Ikke andet en når vi har snakket om Ca.. Og han virker heller ikke videre interesseret i at snakke med mig.. Skrev til ham og sagde at jeg følte mig lidt overset.. Han spurgte hvorfor.. Prøvede og forklare det.. Men det var meget svært.. Og pludselig siger han bare at jeg sgu da skal sige hvis jeg ikke gider og lytte i stedet for.. Og det havde jo intet med det og gøre.. OVERHOVEDET.. Så prøvede og forklare det på en anden måde.. Så spørger han hvorfor jeg fortæller ham det.. Arj.. Så føler man sig da virkelig værdsat.. Det var bare sådan lidt.. "Jeg er da ligeglad med hvordan du har det"-agtig.. Det er bare som om at vi ikke kan finde ud af at snakke sammen mere.. Og savner det.. Savner at snakke om alle mulige latterlige ting.. Savner vores midnatsopringninger der varer i flere timer.. Også selvom at jeg er smadret dagen efter.. Savner at være i hans selskab.. Savner.. Savner HAM.. Øv.. Men han forstår det ikke.. Det lyder bare som om han er ligeglad.. Hvad skal jeg gøre..? Hvad skal jeg sige til ham, for at han forstår at jeg rent faktisk savner ham og.. Ja.. Bare det hele..? HJÆLP...

Jeg skræmmer mig selv.. Jeg har virkelig taget på.. Det har jeg virkelig.. Og det ikke fordi jeg som sådan er tyk nu.. Jeg var tynd før.. Nogen mente for tynd.. Men synes at det var pænt.. Nu er jeg bare sådan lidt.. Bvadr.. Jeg kan på ingen måde lide mig selv og min krop.. Igår blev det simpelthen bare for meget.. Jeg gik ned på toilettet og stak to fingre i halsen.. Jeg som altid har svoret at sådan noget ville jeg aldrig gøre.. Det kunne jeg bare aldrig finde på.. JEG stak to fingre i halsen.. Det skræmmer mig.. Hva nu hvis jeg kommer på den tanke igen..?? Hva gør jeg.?? Men altså.. Det er jo også kun sket én gang.. Så det er jo ikke alvorligt.. Men kan ikke forstå at jeg gjorde det.. Har aldrig kunnet forstå hvordan folk har kunnet få sig selv til det.. Og nu gjorde jeg det selv.. Jeg skræmmer virkelig mig selv.. Og prøver og overbevise mig selv om jeg ikke gør det igen.. Men tror ikke rigtig på mig selv.. Jeg tænker også lidt "Den eneste måde jeg kan tabe mig på er ved enten ikke og spise noget eller ved at stikke to fingre i halsen".. Ved ikke hvad der sker.. Men det skræmmer mig..
Føler mig så.. Utiltrækkende.. Så.. Klam.. Så.. Fed..

Sidder og hører James Blunt:

I am here for you if you'd only care.
You touched my heart you touched my soul.
You changed my life and all my goals.
And love is blind and that I knew when,
My heart was blinded by you

Jeg har gjort SÅ meget for Je... Han åbenede mig for SÅ mange nye ting.. Fik mig til at se tingene fra en helt ny side.. Jeg gik uden makeup for hans skyld.. Har forsvaret ham alt hvad jeg kunne når folk sagde at jeg fortjente bedre.. At han ikke havde behandlet mig godt.. Nej.. Han er ikke perfekt.. Hvem er det..?? Men han fik mig bare til at føle at jeg var god som jeg er.. At det er okay ikke og være som alle andre.. Men andre gange fik han mig også bare til at føle mig dum.. Som om man ikke kunne have andre meninger end ham.. At det var forkert det jeg sagde.. At man er et dårligt mennesker når man går med makup.. Et dårligt menneske når man er poppet..
Men han gjorde mig glad når vi var sammen..
Ked af det når vi ikke var.. Nej ikke ked af det.. Men kom i tvivl.. Om alt..
Okay Nu lyder det også som, at han bare er væk forever.. Han er her jo stadig.. Og holder åndsvagt meget af ham.. Håber han stadig har det på samme måde med mig.. Håber vi snart ses igen.. Savner ham..

Kommer han til forstillingen..? Sagde han at han ville.. Men nu har vi jo ikk rigtig snakket sammen.. Skal have fat i ham.. Gider bare heller ikke altid og være den der skriver.. Føler mig så påtrængende.. Så irriterende.. Men blir nødt til at få snakket med ham.. Hmm..

Fortvivlet..