Det er utroligt, som dage kan være forskellige…
I sidste uge mødte jeg et par stykker af den meget trælse slags – og i går mødte jeg én af de helt fantastiske, ja næsten overdådige..!

Helt fra morgenstunden var dagen OK – mit humør fejlede ingenting, og arbejdet gled bare derudad. På vejen hjem var jeg nede i byen for at ordne nogle ærinder. Et sted fik jeg 100 kr tilbage, som var blevet opkrævet for meget for nogle dage siden, og et andet sted fik jeg ordnet remmen til min nye taske.
Åh – jeg har vist slet ikke fået fortalt her i dagbogen, at jeg igen har fået mig en stor og rummelig taske..! Jeg skrev vist en dagbog i starten af november om flytningen til en mindre taske og om ikke at slæbe hele fortiden med sig m.m., men jeg kunne simpelt hen ikke forlige mig med at skulle begrænse mig på den måde, så derfor var det jo skønt, da jeg fik en ny og større taske i julegave. Desværre gik skulderremmen i stykker, men det fik jeg så ordnet i går..! Og ja, hvorfor skal man egentlig begrænse sig, hvis man kan lade være ??
Lynlåsen i min gamle vinterjakke gik i stykker for et par dage siden, og at reparere den eller sætte en ny i opgav jeg tanken om med det samme – så god er jeg altså ikke ved en symaskine. Derfor var jeg lidt på udkig efter en ny jakke, da jeg travede gennem byen, og pludselig hang den jo bare der for næsen af mig. Lidt i stil med den gamle, men i en ny og lysere farve og med skindkant på hætten – jeg prøvede den, og følte mig straks hjemme i den. Så det var det..!

Så tog jeg hjem for en kort bemærkning. Jeg fik varmet huset nogenlunde op, fik en kop kaffe og lidt at spise, hvorefter min nye jakke skulle prøves endnu engang, før jeg skulle af sted igen, og gerne ville ha’ den på. Hmmm ingen lommer ???? Var lynlås og lommekant kun til pynt ? Nå-nej, lommen var syet sammen fra fabrikkens side, som man jo gør i ”fint” tøj :O)), så frem med saksen..!

Så var jeg klar til aftenens udflugt. Jeg har langt om længe fået mig meldt ind i personaleforeningen på min arbejdsplads – det er vel heller ikke for tidligt efter snart 17 år i pladsen ? Vi skulle til en aften med clairvoyance, så det var jeg jo lidt spændt på, for jeg anede ikke, om det var foredrag, lysbilleder eller…. ? Jeg er slet ikke ukendt med clairvoyance, ja jeg har faktisk oplevet en hel del i min tid i den alternative verden, men det er spændende hver gang.
Efter lidt køren rundt fandt jeg langt om længe stedet dybt, dybt inde i en mørk skov. Den clairvoyante var allerede i gang og havde taget den første person ind til samtale, så det var bare at sætte sig ned i flokken og få en kop kaffe eller te at fordrive ventetiden med. Snakken gik jo vældigt, og det var faktisk en ret god fornemmelse at sidde der mellem kollegaer, man jo ofte kun hilser kort på i hverdagen. Der var lagt et sæt tarotkort på bordet til fælles fornøjelse, og det havde vi meget sjov ud af at lege lidt med og snakke om. Snakken blev mere og mere dyb, personlig og alvorlig efterhånden som flere og flere kom gennem samtalerne, og kom ud igen og fortalte, hvad de havde lyst til.
Jeg vil ikke gengive min egen samtale i detaljer, for der er lige nogle ting, jeg skal tygge lidt på, før jeg vil fortælle om det, men jeg synes starten var lidt morsom, så den kommer her:
Den clairvoyante siger:”Hold da op, her kan man jo næsten ikke komme til for børn – hvor mange har du, 4 ??” ”Nej,” siger jeg, ”fem!” ”Nåja,” siger hun så ”– den sidste kommer svævende her. Har de også kærester alle sammen, og er der børnebørn ? Der er en utrolig flok omkring dig” ”Ja, de har alle mænd/kærester og der er to børnebørn” ”Sig mig lige, hende den sidste, der kom svævende, er hun en engel eller hvad ? Hun har en hel anden energi end de 4 andre, som er ret jordbundne, så hun svæver virkelig af sted og lander kun på jorden små øjeblikke ad gangen” Det var jo min dejlige Lene, hun talte om, og jeg følte virkelig hun ramte plet. Tiden hos den clairvoyante var bare alt for kort, så det var hurtigt overstået, men alligevel følte jeg absolut, at jeg havde fået en masse med mig derfra.
Vi blev alle siddende og ventede på hinanden og fik en masse god snak undervejs, så jeg syntes virkelig det var en god aften – på alle måder.!

Da jeg kom hjem igen ved 23-tiden, var Peter kommet og ventede på mig – se, det var jo også dejligt at komme hjem til ham og tænk, han gad godt lytte til al min snak om den forløbne aften :O)

Ja, så dagen i går var bare sådan en næsten overdådig dag, der fyldte mig op i både krop og sind. Hvor er det da skønt, at der også findes sådanne dage, og at man får lov at opleve dem..!!

Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend derude… - håber også, at I finder overdådige dage..!

Kærligst
Wildrosen