Har lige været nede i centeret og hente vores billetter til Danmark-Grækenland kampen... Var egentlig for doven til at cykle derned.. Hey der er jo også lidt over en km... :-) Det er nok også mere det at jeg skal bære cyklen op og ned af alle de trapper.. Vi bor på tredje sal og cyklen står heroppe i vores entre.. Ja vi er så heldige at bo i et ...... hmmm... for ikke at gøre nogen sure må jeg hellere kalde det... skummelt kvarter. MEGET skummelt faktisk! Man kan simpelthen ikke have noget af værdi stående hverken i sit kælderrum eller i cykel/barnevogn rummene. Ja jeg kan jo så bare sætte pris på at vi ikke har nogen børn og dermed ingen barnevogn... Det er heller ikke ligefrem her jeg vil have vores børn skal vokse op...
Anyways, min cykel har lige fået spritnyt bagdæk. Til den nette pris af 900kr.. Jeps det er åbenbart umuligt at få reservedele (hedder det det når det er en cykel??) til en racer... Raceren er åbenbart en mere eller mindre uddød race...
Men jeg elsker min grønne racer og er ikke interesseret i en anden cykel! Selv om den hverken kan skifte gear eller har ringeklokke... Desuden virker håndbremsen kun på forhjulet og ikke ret godt.. Og der er jo kun håndbremser på en racer... Men det er en del af charmen ved min cykel.. :-)

Kom til at tænke på hvorfor det er så svært at finde et arbejde!!???
Jeg synes jeg søger og søger men lige lidt hjælper det...
Tit ser jeg en eller anden annonce og tænker: "Det der job, det er bare SÅ meget mig" Men hvordan får man skrevet det i en ansøgning??!!
Og når man endelig har været til samtale og de siger at de lige ringer og giver svar når de har haft resten af ansøgerne inde (eller dem der er blevet valgt ud til samtale...) hvorfor gør de det så aldrig???!!! Jeg er så træt af at det åbenbart er et KÆMPE problem for arbejdsgivere lige at løfte røret og ringe op og sige: "Sorry, men det blev ikke dig".
Seriøst - hvor svært kan det være...
Har bare prøvet det SÅ mange gange i mit liv. De ringer sgu aldrig tilbage!
Man bliver bare så irriteret! Min søster er igennem det samme i øjeblikket... Det er utroligt! Man venter og venter fordi de nok ringer næste dag.. Men efter en uge opgiver man at vente mere. Jeg synes det giver et usandsynligt dårligt indtryk af de virksomheder! Virkelig dårligt! Faktisk kunne jeg aldrig finde på at søge samme sted som jeg aldrig har fået svar fra.
Selv giganter som bauhaus og føtex kan ikke finde ud af at give svar... Det er fame for ringe! Ærligt talt!

Kan man tillade sig at, når arbejdsgiveren siger: "vi ringer til dig", sige: "gider i så rent faktisk tage at gøre det??!!"
Tænker bare, seriøst, hvad regner de med? Er de bange for at man flår struben op på dem igennem røret???!! Som om det ikke giver sig selv at man bliver mere pissed over en person der slet ikke melder tilbage frem for en person der i det mindste ringer og giver en besked... Nårh nej, det er vel ikke logik for arbejdsgivere....??!! Selv om det nok er for burhøns... Men hvad? Man skal vel være pisse kold i røven og ligeglad og umenneskelig for at være chef....???
I det mindste synes jeg at det i høj grad kendetegner en god virksomhed også at tage sig tid til dem der får afslag... For så lang tid tager det altså ikke at ringe og sige "nej" eller sende et standard afslag pr brev...

Hvor er jeg bare træt af ikke at have noget arbejde.. Eller jeg har jo egentlig et arbejde, men 1-2 vagter om ugen er jo ikke ligefrem mit mål...
Man kan bare føle sig så værdiløs.
Og når kæresten så samtidig rider på en bølge af succes.... *suk*

Efter vi begge havde bestået vores sidste eksamen og vi var inde hos hans farmor og farfar til noget familie tamtam måtte jeg jo også lige minde hans familie om at kæresten altså var udlært og de skyndte sig jo alle at sige tillykke. Så siger kærestens stedmor: "hvad med dig? Er du ikke også færdig?" Og overset som jeg følte mig svarede jeg tvært: "Jo jeg blev færdig for 2 måneder siden..." Og tilføjede i mit hoved: tak fordi i interesserer jer.. eller skulle jeg sige - IKKE! Hvor mange af dem var det også lige der ringede på min fødselsdag og sagde tillykke... Nårh ja - ingen.... Hans far ringede dagen efter og de andre... har jeg ikke hørt et ord fra.....!!!!!!!
Ja ja ved godt jeg er bitter! Når de ikke lærer deres børnebørn/oldebørn at kende kan det være de fortryder... :-/
Det er sgu bare svært at leve op til en forgyldt kæreste....