Jeg tager en dag af gangen , og i små skridt , en time , et kvarter et minut af gangen . Og jeg mærker mit hjerte Heale , ganske langsom .
Jo der er da savnet , og smerten endnu , men ikke længer så tårene uventede bare kommer væltene , og i nat er den første nat , hvor han ikke har fyldt mine drømme .
Jeg har i mange dage gået rundt , som var jeg i en sæbe bobbel, ladet mig selv græde når gråden var der , skældt ud , når de vrede ord , har fyldt mig op , og savnet når mit saven efter Dennis har været uhåndterlig stort .
og nu ..ja der kan jeg se ham for mig , og føle en lille smule glæde over jeg fik lov at møde ham , at få ham ind i mit liv .
Jeg har vendt og drejet hvorfor alt dette er sket for mig ?, hvorfor lige nu ?,Hvad var det jeg skulle lære i denne proces ?
Jeg har kikket tilbage , og mødt minder om mit livs største kærlighed , der på så trakisk vis endte , før den næsten begyndte .

"Hans var hans naven , en mand , som jeg trode var uopnålig , da vores liv var så forskelige fra hinanden .
I tre måneder , havde vi skrevet sammen , talt sammen , smset sammen, Jeg havde holdt lidt en distance til ham , da jeg næsten lige var blevet alene , og tvivlede på om dette også kunne være sandt .
Hans kunne , noget med ord , der nåede ind til mig og mit hjerte , vi kunne uden ord tale sammen , vi kunne på afstand mærke hinanden og ingen af os var i tvivel om at vi havde forelskede os .
Jeg følte det var noget inderlige stort , jeg havde ingen tvivel om at fik jeg muligheden til at gå til verdens ende med Hans , ja så ville jeg gøre det .
Efter tre mrd , blev jeg endlig overtalt til at mødes med ham , og med hjertet uden på tøjet og rystene knæ ...stod jeg og ventede på ham .
Da jeg fik det første glimt af ham var alt min navøsitet væk , som dug for solen ,det var som om hele verden , forsvandt , jeg nappede enda mig selv i armen , for at være sikker på jeg også var vågen .
Da vi stod ansigt til ansigt , var der ingen af os der havde tvivel , vi var hinandes soul mate .
Og det første knus , det første kys forsejlede denne følelse til alt evighed.
Det var en sommer dag i august , hvor en let regen gjorde luften frisk , og duften at sommer kan jeg stadig huske .
Han tog min hånd og vi gik en tur i den lokale park , udvækslete ord , glæde og kys utalige knus , og sigene blikke .
Vi spiste frokost , talte om alt , glæmte verden omkring os , der var kun Hans og jeg .
Vi kørte ud i naturen , ud på heden .
Solen havde vundet kampen over de grå skyr , og tittede frem , og fik duftene af sommer til at bølge gennem luften , som bølgerne op på stranden .
I græs strå , flettede Hans en ring til mig , satte den på min finger , og sage jeg til evigtid ville være hans , hans silke sjæl.
Kyssede ham , og gav ham mit ja .
resten af dagen nød vi sammen i hinandens nærvær i dyb samtale , uden hæmninger og helt afklaret om at det vi her havde var helt unikt og igen og igen bekræftede vi det over for hinanden.
Sendt den aften Kørte Hans mig hjem , kyssede mig farvel ved min dør .
Jeg svævede på den berømte lyserøde sky , dog ikke mere end jeg kunne se klart ,Tænke klart , og var klar over at han uden tvivel var min soul mate .
Søndag morgen stod jeg op , tog afsted på job , jeg strålede som en sol, og verden kunne se at mit liv lige nu og her havde taget en gevaldig drejning .

Midt på dagen den søndag , fik jeg det pludselig dårlig , det var som om mit hjerte gik i stå og jeg kunne ikke få luft .Mine kollegar sendte mig hjem , og jeg fik hvilet mig et par timer .
Men følte stadig denne indre uro , og mit hjerte galoperede afsted hele tiden .
Grinede lidt af mig selv ..trode måske jeg selv frembragte denne følelse fordi , jeg var så dybt forelskede .
Hen på aftnen Ringede telefonen , var sikker på det var Hans , for det havde vi aftalt.
Jeg tog røret , men det var en fremmede stemme der spurte og jeg var mig .
Ja fik jeg sagt , og det var som mit hjerte gik i stå .
Stemmen fortalte at Hans havde været ude for en Ulykke i hans bil for få timer siden , og var død af sine kvæstelser ."

Dette er hårdt at mindes igen kan jeg mærke!!

" hele min verden forsvandt under mig , og jeg husker ikke mere af samtalen , jeg husker heller ikke jeg ringede til en god ven , som stod mig uendlig nær.som kom ,som var her, som holdt om mig og lod mig føle min sorg , han viste hvad jeg følte , da han selv havde mistede sin højt elskede kone 3 mrd tidliger .
Først 3 dage efter begynder jeg at komme til mig selv"

Det tog mig næsten 2 år at komme mig over tabet af Hans at finde ud af hvad jeg skulle lære af det han havde givet mig lov at føle bare en enkel dag.
Og Jeg fik vendt mit liv på hovede i de to år , fik sat mit liv i perspektiv , fik lært at livet er kort , at man ikke skal lade sig nøjes , men leve det fuldt ud.
At kærligheden skal man gribe når den står foran en , og hjertet siger at dette er det rigtige .
Min sorg over at Miste Hans , blev vendt til noget lærerigt, til noget jeg kunne tage med mig resten af mit liv .
Jeg lærte at kunne tilgive , fordi livet er for kort til at lade smerte og sorg fylde min hverdag, for i morgen , kan jeg være den der skal vandre vider over på den anden side .

Min oplevelse med Dennis, vagte minderne om Hans til Live , og ruskede op i alt det jeg havde lært af tabet af Hans .
Igen har jeg lært jeg ikke skal "nøjes" ikke skal fortryde mine handlinger , ikke lade mit liv gå i stå . at kærligheden er det smukkeste der findes , at den faktisk eksister .
Dennis var uden tvivel så tæt på at være min soul mate , som mulig .
Men jeg skulle ikke dele livet med ham , men lære af ham .
Igen har jeg få klarheden i min sjæl om hvad der er vigtig i mit liv . og det har jeg fået, selv om det lige nu har kostet mig et knus hjerte .
Dennis har skabt håbet og troen i mig igen .

RosenQ