Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
9 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
9 måneder, 17 dage siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
12 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
3. Side - I'm back!
Sweetypie93
6 år siden
I dag er det 2 år siden, at jeg som Nellemor oprettede profil her på Fyldepennen. Det har været to år, hvor jeg næsten hver dag har logget mig ind på Fyldepennen. Stedet, hvor jeg har mødt mange andre skribenter, som jeg på en eller anden måde har kommunikeret med i tidens løb. Nogle af dem er jeg blevet gode venner med, andre er blevet til gode bekendte. Nogle er "smuttet" og andre er dukket op. Fyldepennen er blevet et dejligt fristed - et sted, hvor jeg har læsset mine sorger og bekymringer af og hvor jeg har udspredt mine glæder og oplevelser, som jeg gerne ville dele med andre. Jeg ser med taknemmelighed på dagen, hvor jeg fandt Fyldepennen på nettet og med endnu større taknemmelighed for dagen - i dag 2 års dagen, hvor jeg med bævrende hjerte oprettede profil og skrev min første dagbogstekst. I dagens anledning vil jeg gerne sige tusind tak til alle de personer, som jeg har udvekslet ord med i tiden her på Fyldepennen. Jeg håber, at det vil fortsætte.

Det har været en dejlig, men også en hård weekend, som har stået i Gospel Workshops tegn. En uforglemmelig weekend med mange søde og rare mennesker, som havde samme interesse - nemlig at synge.
Vi var fem piger, der fredag aften fulgtes til skolen i Esbjerg, hvor workshoppet foregik. Vi skulle være der kl. 18.30 og var meget spændte og forventningsfulde. Vi blev registreret og indbetalte kursusbeløb og forplejningspenge til lørdag aften. Netop som vi trådte ind i gymnastiksalen, hvor vi skulle være, fornemmede jeg, at jeg havde glemt min pung derhjemme og ganske rigtigt, da jeg så efter i tasken, var der nul pung. Pinligt, men en´ af de andre, som jeg fulgtes med, var så sød at låne mig penge. Vi satte os gruppevis - sopraner i den ene side, tenorer og basser i en lille gruppe midtfor og os alt´er i modsatte side. Vi blev budt velkommen og så gik vi på med krum hals, dirigeret af en meget inspirerende og engagerende dirigent, som var utrolig dygtig. I løbet af tre timer havde han lært os fem ud af ti sange, som vi skulle kunne til lørdag aften. I de tre timer havde vi et kvarters pause. Tiden gik hurtigt og snart var vi på vej hjem igen.

Lørdag morgen stod jeg parat ude ved vejen klokken ni, hvor jeg blev samlet op af de fire andre piger og turen gik atter ned på skolen. Lidt opvarmning af muskler og stemmebånd og instruktion i at bruge mavemusklerne til at få stemmen frem. Så var vi i gang igen små tre timer, kun afbrudt af en lille pause og vi havde lært fire sange mere. Vi fik middagspause i tre kvarter og os fem, der fulgtes ad, styrtede ud i byen for at få noget at spise. Tiden var meget kostbar og da vi endeligt fandt et sted, hvor vi kunne få noget mad i en fart, var der en halv time igen. Vi fik den store frokostbuffet og det var simpelhen så lækkert, så jeg nåede da at tage to gange af gode ben, hotwings, små forårsruller og alverdens andre lækkerier og med en kæmpe salatbar til. Der var også suppe, 4 forskellige kødsause og meget mere, som vi næsten ikke nåede at opdage. Det var synd at vi ikke havde mere tid til at nyde maden, men vi skulle jo tilbage. Klokken 12.45 sad vi alle igen på vore pladser og øvede alle sange igennem. Klokken blev hurtig lidt over tre - igen kun afbrudt af en lille pause. Mens vi sang denne gang, kunne jeg mærke trætheden, så jeg valgte at sidde stille under en sang og bare koble fra på min stol. Det gjorde underværker.
Klokken 16.00 mødtes vi i den lille sal i Musikhuset, hvor koncerten om aftenen skulle foregå. Vi delte os op i salen gruppevis og øvede og øvede, inden vi gik på scenen til generalprøve. At komme på scenen og opdage at lydene fra både orkester og kor var så høje, så jeg næsten intet kunne høre, var chokerende for mig og jeg kunne også mærke en skuffelse. Godt træt var jeg også ved at være, for vi havde faktisk stået op på et sted, siden klokken halvti. Vi stod på scenen en god times tid, så jeg kunne snart ikke slæbe mig afsted. Nu havde vi en pause, hvor vi opholdt i en foredragssal, hvor det var meningen at vi både skulle spise og klæde os om - 90 mennesker - der var ikke en gang en stol til hver. Vi spiste klokken halvsyv og kunne holde fri til klokken 19.55, hvor vi atter skulle stå parate og klædt i sort på scenen til at levere koncerten. Selve koncerten blev en god og dejlig oplevelse. Lyden var bedre og det gik fint med at synge. Salen var fuld af publikum og snart kogte det, mens vi leverede de ni sange, som vi havde lært. Koncerten varede halvanden time og blev vist en succes.
Da jeg var herhjemme igen, drak jeg et glas mælk, mens jeg snakkede lidt med Carlo. Jeg tændte lige for computeren, men slukkede hurtig igen, fik slæbt mig i seng og gik ud som et lys. Jeg sov uafbrudt i 13 timer og har resten af dagen i dag bare slappet af.

Det blev en god og oplevelsesrig, men også en meget hård weekend. I marts er der tilsvarende Gospelfestival i Odense, som strækker sig fra fredag aften til søndag sidst på dagen. Det lyder vældig tillokkende, men alligevel bliver det uden mig. Det bliver for hårdt, er jeg allerede nu klar over. Om jeg skal med til Workshop i Ribe eller ESbjerg en anden gang, må jeg tage stilling til, når den tid kommer. Jeg fik en meget god og stor oplevelse i weekenden, men mærker også, at jeg pressede mig selv længere ud, end jeg nok skulle have gjort.

Hyggehejsa fra en glad men træt Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Favntag med kræfterne. er publiceret 16/01-2005 22:10 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.