I dag var jeg ude og cykle en tur. Vejret var så godt, solen skinnede ind ad vinduerne og kaldte lokkende på mig. Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og det var ikke ret meget, for dagen er stort set gået med at have travlt med at lave ingenting.

Jeg fik min sorte lyn fundet frem og ih... fy, fy, skamme - den var næsten mere grå end sort. Den har faktisk ikke været ude og blive brugt, siden den blev forevist til skuret, da vi holdt Fyldepennetræf for godt to måneder siden.
Det var herligt med en cykeltur. Jeg cyklede en lille omvej for at undgå en ret strid sidevind og se - straks jeg havde fået drejet, kom turbo´en på og jeg drønede derudad. På min vej mødte jeg en jævnaldrende kvinde, som er i næsten samme situation, som mig. Hun fortalte mig en nyhed, som jeg dog ikke lod mig mærke med, men indvendig boblede jeg af glæde. Det var overhoved ingen form for sladder - hun fortalte blot noget, som ramte mig følelsesmæssigt i positiv grad. Turen hjemad gik let og ubesværet - jeg nærmest fløj, fordi jeg følte, at jeg havde fået fjernet en tung byrde fra mine skuldre. Jeg havde fået vished om, at et begreb, der har plaget mig i en årrække, snart er fundet en løsning på. Et begreb, som jeg har brugt oceaner af energi på. Et begreb, som mange gange har gjort mig rigtig ked af det og som har givet mig masse af mindreværdskomplekser. Dette begreb bliver jeg nu foruden. Jeg vil absolut ikke komme nærmere ind på, hviket begreb, hvilken tilstand, der er tale om. Jeg vil blot have lov at glæde mig og fortælle lidt i gåder. Jeg ønsker ikke at være skadefro og jeg lover mig selv at blive i mine egne sko og beholde nyheden for mig selv. Jeg mener ikke, at jeg gør noget forkert ved at lufte mine glade tanker en smule her, selv om det er noget kringlet og gådefuldt.

En anden dejlig ting i dag var, at der lå brev i postkassen fra Anne. Hun har en god tur til Norge, hvor hun får stået på ski og hvor hun også reddede sig en omgang forkølelse med ondt i halsen. I morgen vender de unge mennesker og deres lærere næsen hjem mod Danmark igen. På turen hjem stopper de op i Oslo, hvor der bliver et par timers shopping på Karl Johann, inden de skal med færgen til Frederikshavn i morgen aften. Jeg be´r til, at de må få en god overfart uden alt for mange bølger. Jeg glæder mig til at se min datter igen og suser op på skolen efter hende fredag middag, når de er hjemvendt. Så vil jeg give hende et kæmpe mor-knus.

Jeg er egentligt i køkkenet i aften - eller det vil sige - jeg mangler lige at vaske op efter aftensmad og efter at have lavet dessert til på lørdag, hvor vi får besøg af gode Fyldepennevenner fra Vejle. Desserten var nem og sjov at lave og skal nu stå i fryseren til lørdag et par timer før brug. Carlo er sådan set selvskreven til at lave hovedretten til lørdagsmiddagen. Han er taget til bestyrelsesmøde i aften, så Sille og jeg har huset for os selv og jeg kan rode og gør lige, som jeg vil. Men, nu vil jeg altså have den slat opvsk til side og så nyde resten af aftenen på sofaen.

I må alle have det rigtigt godt derude i samfundet.

Hyggehejsa fra en svævende Nellemor.